Det danske magasin i Spanien

Hej Christina
Jeg skal til bryllup og vil gerne have bleget mine tænder inden. Hvordan fungerer det? Kan jeg spise og drikke, hvad jeg har lyst til efter behandlingen? Jeg har hørt, at der findes noget nyt, man kan lægge på tænderne, som beskytter mod misfarvning.

Med venlig hilsen Madelene

Hej!
Tak for din mail.
Først og fremmest skal vi møde dig inden behandlingen for at se, om det er nødvendigt at fjerne tandsten, lave eventuelle huller og om det er muligt at blege alle tænderne osv.
Tænderne skal være helt rene og uden huller, før vi begynder at blege dem. Ellers vil det skade resultatet, og du kan få smerter i tænderne. Det er kun emaljen, der bleges, hverken kroner eller fyldninger bliver bleget.
Når dine tænder er rene og fri for huller, kan vi begynde at blege dem.
Der bliver lagt noget beskyttende på tandkødet langs tænderne, så blegemidlet ikke kommer i kontakt med tandkødet.
Blegemidlet bliver lagt på tænderne, og en særlig lampe lyser på tænderne i 10 minutter. Lyset aktiverer blegemidlet, som nedbryder de ”farvede” molekyler i den yderste emalje. Efter 10 minutter skylles blegemidlet af, og et nyt påføres, som skal igennem samme tur på de 10 minutter. Det gentages tre-fire gange, afhængigt af dit behov.
Når processen er færdig, poleres tænderne, og kan nu efterbehandles med et nyt middel!
Tidligere skulle du vente mindst 48 timer med at spise og drikke noget farvet efter behandlingen. Men sådan er det ikke længere!
Nanosealerne tætner og tilfører emaljen mineraler lige efter blegningen, så du kan leve som normalt bagefter uden at frygte for, om det påvirker resultatet.
I alt tager det en til halvanden time at få bleget tænder. Det er en smertefri behandling. Det er primært unge og voksne under 30 år, der oplever en vis følsomhed i løbet af dagen efter behandlingen. Følsomheden er midlertidig, og kan blive helbredt med fluor eller andet smertestillende.
Jeg håber, at du fik svar på dine spørgsmål. Du er altid velkommen til at få en gratis konsultation hos os. Ring og book en tid, og så hjælper vi dig.

Varme og solrige hilsner fra tandlæge Christina Radics, Nordic Dental Centre.

Af tandlæge Christina Radics, Nordic Dental Centre

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.