Det danske magasin i Spanien
Tilbageblik: Fem fantastiske år for La Peña de Dinamarca

Tilbageblik: Fem fantastiske år for La Peña de Dinamarca

 
web22
2014 er et stort år for La Peña de Dinamarca. Det er fem år siden, fanklubben blev stiftet, og i februar blev det fejret, at den nu er kommet i fint selskab i Federación de Peñas Malaguistas, der er en sammenslutning af fanklubber af Málaga CF. La Danesa har mødt formanden Morten Møller til en snak om de første fem år og om fremtiden.

I 2009 var der blot tyve, i dag er der mere en 250 medlemmer af La Peña de Dinamarca, der, hver gang Málaga CF spiller hjemmekampe på La Rosaleda, tager ind og hylder holdet, som alle medlemmerne følger og holder med. Det foregår med spisning før kampen, bus til og fra stadion og oplæg om dagens kamp både for medlemmer og ikke-medlemmer af fanklubben.
Når der er jubilæum, skal der være fest, og det var der også, da femårs-fødselsdagen blev fejret den 21. marts, hvor der blandt andet var gallafest og middag hos Da Bruno, den årlige donation til cancerhospicet Cudeca og repræsentanter på besøg fra Málaga CF. Formanden for fanklubben, journalist Morten Møller, havde aldrig troet, at projektet ville blive så stort, som det er blevet.
“Vi er ikke bare en fanklub, vi er blevet en bevægelse, og vi har været meget overraskede over interessen og tilslutningen. Mange troede, at vi var en døgnflue, men de tog fejl,” siger Morten Møller, der i 2009 var en af initiativtagerne til fanklubben.
For tre år siden blev han formand i fanklubben, hvor Málaga CF er omdrejningspunktet. Men det er ikke blot fodbolden, der er det vigtigste for Morten Møller. Det er sammenholdet. Selvom Málaga CF i sæsonen 12/13 havde den bedste sæson nogensinde med en kvartfinaleplads i Champions League, så er det ikke den oplevelse, der har været den bedste for formanden, selvom den har betydet meget og er enestående.
“Det bedste er, at vi i La Peña de Dinamarca er med til at glæde mange med gode fodboldkampe og arrangementer. Og heldigvis er næsten alle taknemmelige for det, vi gør.”

 
Alt er på plads nu
Udviklingen i La Peña de Dinamarca har været forrygende, erkender Morten Møller, og den kulminerede med optagelsen i Federación de Peñas Malaguistas, som blev fejret i februar i restaurant Casa Danesa, hvor ‘La Peña’ også har fået sin egen lounge.
“Vi har faktisk opnået det, som vi gerne ville. Vi er blevet en væsentlig fanklub for rigtig mange mennesker på Costa del Sol. Vi er etableret, man kender os hos Málaga CF, og vi har vores faste pladser på stadion, hvor vores banner også har sin plads,” siger Morten Møller og håber på fem år mere med fanklubben.
“Vi skal fortsætte vores gode arbejde og sørge for at gøre flere mennesker glade. Måske skal vi til at arrangere nogle flere ture rundt i Europa, hvis Málaga CF igen kommer til at spille europæisk fodbold.”
La Peña de Dinamarca er ikke kun for medlemmer eller folk, der bor på kysten. Den er for alle. Der er mange i Danmark, der eksempelvis bestiller billetter til Málaga CF’s kampe gennem fanklubben, hvis de skal hertil på ferie, ligesom foreninger og sportsklubber også tager til Spanien og ser fodbold via billetter, som er købt hos fanklubben. Alle på kysten kender ‘La Peña’ efter den fik sin egen hjemmeside, hvor klubbens vigtige og meget værdsatte sponsorer reklamerer. Samtidig har den et godt ry, fordi der kan leveres totalløsninger til Málaga CF’s kampe, og langt de fleste taler om fanklubben i positive vendinger. Men det kræver også tid at være formand og tage hånd om alle og give gode oplevelser, fortæller Morten Møller.
“Det er jo mit liv, og jeg bruger i snit mellem to og seks timer om dagen på det. Første gang, vi tog af sted til en kamp, var vi ti. Nu kan vi fylde fem busser til en kamp mod Real Madrid. Det er det, der gør, at jeg holder gejsten.”
Læs mere om La Peña de Dinamarca på www.malaga-support.dk.
Billedtekster:
tage nogle billeder fra de to fester, og skriv, hvad der foregik. Og evt et billede af Morten uden Cap og solbriller (hvis det findes). Morten har masser af billeder, som måske også kan bruges.
 
Af Kasper Ellesøe, kasper@norrbom.com

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.