I en ny serie skildrer La Danesa livet som ung i Spanien, når man har danske rødder. Hvad er de største forskelle på Danmark og Spanien? Hvordan er tilværelsen, når man får det bedste fra de to verdener? Og hvad kan landene lære af hinanden?
Nathalie Lorentzen er opvokset i Spanien med en dansk mor og en spansk/italiensk far. Hun elsker sydens sol og spaniernes meget festlige livsstil. Men hun synes også, at siestaen er usmart, og at spanierne skal blive bedre til at tale rigtigt med deres børn.
Hvis man slår ordet ‘international’ op i en ordbog, bør der dukke et billede op af 18-årige Nathalie Lorentzen. For hun er ét stort sammensurium af forskellige nationaliteter, sprog og kulturer. Hendes mor er dansk, faren er halv spanier halv italiener, men er opvokset i Belgien, og kæresten er fra Brasilien. Selv har Nathalie Lorentzen boet hele sit liv i Sydspanien, og hun taler foruden dansk og spansk også tysk og engelsk. Som om det ikke er nok, læser hun ‘Økonomi og International Business’ på Málaga Universitet og drømmer om at tage et semester i England.
“Jeg føler mig helt klart mest dansk, fordi jeg er opdraget med de danske traditioner og manerer. Vi holder dansk jul med ris à la mande, mandelgave og dans om juletræet. Og vi slår katten af tønden til fastelavn. Så når jeg er i Danmark en gang om året, er det ret stort. Det er meget specielt at opleve, at alle opfører sig præcis, som jeg har lært derhjemme. For eksempel tager folk skoene af helt af sig selv, når de kommer indenfor. Det gør spanierne jo ikke.”
Nathalie Lorentzen har dog ikke altid været lige begejstret for sit danske islæt. Da hun var lille, ville hun ikke lære dansk, fordi ingen af hendes venner talte sproget. Men hendes mor insisterede, og den dag i dag er hun glad for at kunne tale med sin danske familie, når hun besøger dem hver vinter. Her elsker hun at rende rundt i store vinterstøvler i sneen eller at stå på skøjter med sin mor, der er tidligere professionel kunstskøjteløber. Og så er hun vild med den danske mad. Særligt stjerneskud og hotdogs med røde pølser er blandt favoritterne. Men det er ikke altid, at hendes spanske venner er lige så imponerede over den danske madkultur.
“Hvis jeg får wienerbrød og håndværkere med rejeost til morgenmad, kigger mine veninder underligt på mig og spørger, hvad det er. Og så må jeg jo forklare dem, at det er det bedste, man kan få til morgenmad i Danmark,” fortæller hun smilende.
På trods af kærligheden til sit andet fædreland har Nathalie Lorentzen ikke lyst til at bo i Danmark. Hun fremhæver især det spanske klima som en vigtig faktor. Men også spaniernes meget festlige kultur og deres gode humør kunne danskerne lære lidt af, mener hun.
“Da Spanien vandt EM i fodbold for to år siden, var alle folk på gaden. De jublede, dyttede i bilerne og badede i springvandene. Det var virkelig fedt, og på den måde er de meget mere passionerede omkring deres land og deres interesser end danskerne. Når Danmark eksempelvis vinder Eurovision er de da glade, men de går ikke fuldstændig amok.”
Spaniernes temperament og passion for fest kan dog godt blive for meget for Nathalie Lorentzen. Eksempelvis bliver hun irriteret over deres højlydte måde at kommunikere på. Særligt lydniveauet på restauranterne, hvor der tales så højt, at alle kan følge med i hinandens samtaler. Der foretrækker hun danskernes lidt mere afdæmpede facon, når de er ude at spise. Også den spanske siesta får et par hårde ord med på vejen.
“Spanierne arbejder typisk fra 10.00 til 14.00, hvorefter de har to-tre timers siesta til at spise og sove. Så genoptager de arbejdet og har først fri klokken 21.00. De når nærmest ikke at se deres børn. Da jeg var yngre, fik jeg fri fra skole ved femtiden, og så jeg havde en barnepige, indtil mine forældre kom hjem. Jeg så dem maksimum en time om dagen, og det er synd for børnene. I Danmark arbejder de fleste fra 09.00 til 17.00, og så har de aftenen fri til at være sammen med deres familie og dyrke deres fritidsinteresser. Det er meget mere hensigtsmæssigt, synes jeg.”
Netop relationen mellem forældrene og deres børn er meget forskellig i de to lande. Det gode og åbne forhold til sin mor er meget dansk og noget af det, som Nathalie Lorentzen mindst vil undvære. Hun kan, i modsætningen til sine spanske veninder, nemlig altid ringe til sin mor, hvis hun er ked af det eller har fået lidt for meget at drikke på en bytur, ligesom de også kan have tætte samtaler om kærligheden og den slags.
“Spanierne er på mange måder meget ‘gammeldaws’. Eksempelvis er det de færreste unge, der må feste til meget sent, drikke, ryge eller have en kæreste. Men det gør de selvfølgelig alligevel bag forældrenes ryg. Fordi de bliver så strengt opdraget, har mange unge spaniere hemmeligheder for deres forældre. Og de voksne vil ofte ikke se realiteterne i øjnene i forhold til deres teenagebørn. De lever i en boble, hvor de overbeviser sig selv om, at deres unger er de rene englebasser og overholder alt, hvad de siger,” forklarer hun.
Og når det kommer til kønsrollerne, er spanierne med Nathalie Lorentzens egne ord også ret ‘gammeldaws’.
“Jeg vil ikke have en kæreste fra Spanien. Hellere en fra Nordeuropa for de respekterer os kvinder meget mere. De spanske mænd sidder bare og kigger, når kvinden laver mad eller rydder op. Det gider jeg simpelthen ikke,” griner hun.
Af Runa Louise Ammitzbøll Flügge, runa@norrbom.com
