Det danske magasin i Spanien
Nordic Muebles: 10 år præget af innovation og kvalitetskøkkener

Nordic Muebles: 10 år præget af innovation og kvalitetskøkkener

 DSC6765

I 2004 åbnede Tonny Marchmann køkken- og møbelforretningen Nordic Muebles ved feria-pladsen i Fuengirola.
Forretningen har siden åbningen haft fokus på innovative og praktiske løsninger, så kunderne i dag kan nyde godt af køkkener og møbler i gedigen kvalitet, kreeret og produceret i Nordic Muebles’ eget hus. Og netop egenproduktion er et nøgleord hos det danskejede firma, som i denne måned, januar 2015, fejrer 10-års jubilæum.
 
Omstilling betaler sig
“Den største forskel på vores køkkener og de, som ellers findes på markedet, er, at vi udover standardkøkkener også kan tilbyde kunden specialløsninger med hensyn til mål og materialer.
Da krisen indtræf i 2008, blev vi nødt til at omstille os, og nogle af tiltagene bestod i at flytte produktionen til Fuengirola for at kunne tilbyde kunderne alle valg og muligheder.
Det er det klogeste, vi har gjort, da det betyder, at kunden får flere valgmuligheder og selv kan være med til at bestemme materialer og design. Leveringstiden ligger på 4-8 uger, og for denne tid får man til gengæld et unikt og personligt produkt.
Netop fokus på udvikling og materialerkendskab, produktion og korrekt installation er nøglen til succesen. Det er køkkener af høj kvalitet, og i øjeblikket er stilen en blanding af minimalisme i højglans, sortbejdset egetræ eller det mere traditionelle skandinaviske landkøkken. Ja, faktisk har stilen indenfor køkkener ikke ændret sig betydeligt de sidste 10 år, men det har tilbehøret til gengæld. Der findes i øjeblikket virkelig mange måder at udnytte skabspladsen optimalt og praktisk på.
Undertiden får vi opgaver, som når udover normen, som i tilfældet med en hængende have i stuen, der blev udformet for arkitekten Luis Pavón Fernández. Nordic Muebles’ DNA består nemlig af at kunne levere lige præcis det køkken, du drømmer om,” fortæller Tonny Marchmann og fortsætter: “En af vores største forcer er, at vi er fleksible. Vi har ingen standarder i forhold til køkkener, badeværelser eller møbler. Skal vi lave en specialløsning, sættes prisen i forhold til prisen på et standardmøbel plus selve arbejdet.
Vi gør også meget ud af, at materialerne er i første klasse, og vi er konstant på udkig efter nye produkter. Da vi producerer tingene selv, har vi mulighed for at bruge flere penge på gode materialer, der rent faktisk holder.”
 
Tonny-Marchmann-foto-Januar-2015
 
Virksomhed med dybe rødder
Det er ikke kun Sydspanien, der får glæde af Nordic Muebles kvalifikationer, for virksomheden leverer også til Skandinavien, hvor de eksempelvis har færdiggjort flere projekter i Norge. Så sent som i juni sidste år leverede vi endnu et køkken til Norge. Og efter ti år i branchen med både finanskrise og opsving, er Nordic Muebles kommet for at blive.
“Jobbet er blevet nemmere med årene, omend der stadig er konkurrence, men vi har nu en masse kontakter og god kundefeedback, vi kan gøre brug af, men skulle vi starte op i dag, ville det nok blive lidt opad bakke,” siger Tonny Marchmann, der gennem konstant fokus på udvikling og omstilling har fået skabt en veletableret og stabil virksomhed.
Stabiliteten vises også hos personalet, hvoraf de fleste har været med fra starten, og de nye, der er kommet til, bliver trofast hængende ved.
I øjeblikket er det badeværelserne, der hitter. Mange kunder ønsker at renovere eller ombygge, og her peger Tonny Marchmann på, at Nordic Muebles også der kan hjælpe til, da de påtager sig komplette renoveringer af både køkkener og badeværelser.
Hvad angår badeværelser er det den moderne stil, som dominerer, og de gamle badekar, som er i ethvert spansk hjem, skiftes ud med en brusekabine, og tit laves der også varme i gulvet, og bidetet fjernes.
Nordic Muebles er således lig med køkken, bad- og garderobeløsninger, der holder. Kvaliteten er til at mærke fra starten, men specielt når der er gået 5-10 år, vil man sætte pris på de ekstra penge, man måske har brugt.
Lad dig inspirere af de mange designs på www.nordicmuebles.com eller tag til åbent hus den 16. januar 2015 i butikken, der ligger ved feria-pladsen i Fuengirola, hvor deres 10-års jubilæum bliver fejret med konkurrencer og gode tilbud.
 
 DSC6793
 
Åbent hus fredag d. 16. januar:
Mellem kl. 15.00-19.00 vil der være canapéer, events og specielle tilbud. Alle er velkomne!

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.