Kredsløbet

Faktisk findes der to slags kredsløb. Det kredsløb, vi til daglig kalder vores kredsløb, er det, der knytter sig til hjertet.
Det andet kredsløb er lymfekredsløbet, der transporterer den vævsvæske, der ikke er løbet tilbage i de fine kar. Lymfekarrene løber mod hjertet, hvor det undervejs bliver filtreret i lymfeknuderne. Lymfen er en vigtig del af immunsystemet.
Kredsløbet er kæmpestort. Det er et rørsystem på ca. 120.000 km, så det er logisk, at der må eksistere mange kredsløbslidelser.
I kredsløbet transporteres næringsstoffer til og affaldsstoffer fra cellerne. De røde blodlegemer henter frisk ilt i lungerne, så tager de en tur rundt i kredsløbet og afleverer ilt sammen med hormoner og andre budbringere f.eks. en del af immunsystemet til cellerne og tager affaldet kuldioxid med retur. Der bliver transporteret affaldsstoffer fra lungerne, tarmene, nyrerne og huden.
Det er et kæmpearbejde, de røde blodlegemer har, og hvert sekund dør der ca. 1,2 millioner af dem. Et blodlegeme lever i ca. 120 dage, så destrueres det i milten eller leveren, hvor en stor del genbruges. Den røde knoglemarv producerer nye røde blodlegemer.
Ved hvert normalt hjerteslag pumpes ca. 1 dl. blod med næringsstoffer ud i arterierne (blodårer) væk fra hjertet helt ud i de fine, fine kapillærer, hvor udskiftningen af næringsstoffer og affaldsstoffer sker.
Når blodet skal tilbage med affaldsstofferne, sker det gennem venerne, som man kan kalde returblodkar. Disse vener har retning mod hjertet.
Når vi er i hvile pumper hjertet ca. 70 gange i minuttet. Vi siger, vi har en hvilepuls på 70. Under fysisk udfoldelse stiger pulsen måske endda helt til 200.

 

Grunden, til at hjertet pumper hårdere, er, at vi ved fysisk arbejde har mere behov for næring og ilt. Mængden af affaldsstoffer stiger ligeledes.
Vores fintmærkende krop har en ordrecentral, der kaldes det kredsløbsregulerende center, der ligger i den forlængede rygmarv øverst i rygmarven bagtil i hjernen. Det er herfra, der gives ordre til hjertet, når der skal arbejdes hurtigere og hårdere, hvorved blodtrykket øges.

Vi kender alle de mest almindelige lidelser i kredsløbet nemlig åreforkalkning og forhøjet blodtryk.
Åreforkalkning giver dårligt kredsløb og risiko for blodpropper, der er én af de hyppigste lidelser i vores del af den vestlige verden. En blodprop kan standse blodtilførslen til vævet, hvilket kan være katastrofalt, især hvis det er blodforsyningen til hjertet, det går ud over.
Forhøjet blodtryk er et øget tryk i kredsløbssystemet. Blodtrykket måles ved at måle trykket, når hjertet arbejder, og når det er i hvile. F.eks. 120/80 – kaldes også det systoliske (når hjertet arbejder) og det diastoliske (når hjertet er i hvile).
Forkalkninger i det store kredsløb giver sig ofte udslag som kredsløbsforstyrrelser i benene. Et af symptomerne kan være kolde fødder. Det allersikreste tegn på dårligt kredsløb i benene er “vindueskiggersyndromet,” som viser sig ved, at du må stoppe op og “kigge vinduer” selvom der ikke er nogle vinduer. Går det hen og bliver rigtig alvorligt, kan du ligefrem blive amputationstruet.
Hos mænd kan impotens være et andet symptom på kredsløbsproblemer med åreforkalkning evt. i forbindelse med sukkersyge, rygning og blodtryksforhøjelse.

 

Kosten
Åreforkalkning starter tidligt i livet. Årsagerne til hjertekarlidelser kan skyldes mange ting såsom tobak, dårligt fedt, for megen kaffe, alkohol, sukker, tungmetalforgiftning og mangel på visse næringsstoffer.
Med alderen bliver karrene mindre elastiske, og derfor får vi ofte forhøjet blodtryk med alderen. Dit blodtryk afhænger bl.a. af blodkarrenes sammentrækning og deres elasticitet. Derfor vil en åreforkalkning med u-elastiske og ujævne blodkar give øget blodtryk. Blodtrykket har en sammenhæng med graden af åreforkalkning.
Det er også muligt, at et øget blodtryk fremmer en åreforkalkning.
Kosten er en vigtig faktor til at holde vores kredsløb godt fungerende. En sund kost med masser af sund mad kan være med til at få blodtrykket til at falde.
E-vitamin er godt til at beskytte mod åreforkalkning, så vær opmærksom på at spise en E-vitaminrig kost med masser af hvedekim, mandler, nødder og rigtig gerne en masse valnødder, der især er rige på både E-vitaminer, selen, mangan, fibre omega-3 olier og en masse antioxidanter.
Sørg i det hele taget for en fiberrig kost og lad også de grønne grønsager indgå i din hverdag f.eks. broccoli, der har en masse antioxidanter, kombiner den med andre grønsager. Spis også gerne frugt. Det har vist sig at jordbær, og andre bær er rigtig gode for blodtrykket. Når jeg har travlt, blander jeg ofte en smoothie, der består af rødbede, der renser og sænker blodtrykket, avocado, banan, bær, broccoli, spinat og gulerødder og tilsætter lidt hørfrøolie og 3-4 dl. ris – eller mandelmælk. Det smager simpelthen så godt, så selv den mest grønsagsforskrækkede mand elsker det!
Når du salter din mad, så brug gode salte f.eks. Himalayasalt, gode havsalte, Læsøsalt o. lign.
Lakridselskere bør spise lakrids med måde. Lakrids har en tendens til at øge blodtrykket.
Brug gerne olivenolie, hørfrøolier og andre sunde olier, men pas på med for megen mættet fedt. Der er så meget godt i smør, men brug det med måde.
Selvfølgelig skal fede fisk, med en masse omega-3, gerne være på bordet et par gange ugentlig. Kan du få fisken fra kviksølvsfattige områder, er det selvfølgelig at foretrække.
Undgå sukker. Hvidt sukker øger inflammationer og er den rene gift. I stedet for sukker kan bruges stevia, der har vist sig at kunne medvirke til at sænke blodtrykket især hos folk med diabetes.
Pas også på med det hvide brød, pasta, ris osv. og pas på med for stort alkoholforbrug og drik i stedet te gerne grøn te.
Har du en sød tand kan du spise lidt mørk chokolade, gerne 92% . Det kan evt. hjælpe til at sænke et forhøjet blodtryk, når det indtages i moderate mængder.

 

Kig ind til Anni’s Vitalshop i Fuengirola, Los Boliches, Nerja eller Elviria, hvor jeg og mit team af dygtige medarbejdere kan give dig tips til at passe godt på dit kredsløb.