Doras dagbog - 5

Dansepartner søges
Det var tredje gang på en måned, at Dora hørte folk fortælle om, at de er blevet snydt og bedraget i lufthavnen, når de lejede biler hjemmefra. Folk bliver afkrævet dyre forsikringer og øget selvrisiko. At skulle betale for benzin, skønt bilerne skal afleveres med tanken fuld og hertil kommer flere andre ubehageligheder. Når folk protesterer, kan personalet pludselig ikke spor engelsk og nægter at udlevere nøglerne til bilerne. Dora ville ønske, hun kunne finde ud af hvilket firma, der er til at stole på for i længden går det ikke at være uden bil hernede. Det er alt for besværligt og begrænsende.

Måske burde hun også finde et sted, hvor hun kunne advare folk mod de bedrageriske udlejningsfirmaer?
Desværre endnu et område hvor tilliden kommer på en alvorlig prøve. Skrankepaveriet går hende også på og det går kun langsomt fremad med det spanske, hvilket måske ville afhjælpe nogle af de dårlige oplevelser. Det er imidlertid svært at træne sproget hernede. Hvis man står og fumler lidt i det og leder efter ordene, slår folk af venlighed over i engelsk.

At EU reglerne heller ikke fungerer, eller tolkes helt forskelligt, og at skattevæsnerne ikke samarbejder gør det rigtig svært at være nybegynder som dansker i landet. Dora har på fornemmelsen, at det er blevet sværere og mindre fordelagtigt at flytte permanent herned. Og at flere og flere vælger en slags deltidsophold og pendler mellem deres oprindelsesland og Spanien.

Hendes beundring for mange af de danskere, hun betragter som pionerer, stiger for hver gang hun møder dem. Efterhånden har hun mødt flere, der har været bosat her i over 35 år. Gæve mennesker, som har slidt for at få en forretning eller en ide til at gro og er lykkedes med det. Det er spændende at snakke med dem. Dels har de mange erfaringer og dels er det herligt at høre historien om, hvordan Andalusien har forandret gennem de seneste 35 år. Der er mange skæbner imellem. Mennesker som har mistet ægtefælle. Børn som er rejst tilbage til DK, hvor de og børnebørnene nu bor. Mennesker som står med et ben i hver lejr og ikke kan vælge det ene frem for det andet, fordi begge steder er integreret i dem. Der er mange ting at tænke over, når man overvejer at emigrere. Måske burde man etablere en slags rådgivningscenter. Ikke sådan et med eksperter, men et hvor helt almindelige mennesker deler deres erfaringer og svarer på spørgsmål.

Dora har lavet en liste, som hun har delt i tre spalter: Det hun gerne vil have. Det hun ikke kan undvære og det hun kan leve uden. Den liste bliver afgørende for, hvilken status hun vil vælge indenfor de næste seks måneder.

Imedens er skyerne over bjergene blevet farvet lyserøde af den nedgående sol. Bjergene er blevet helt sorte i horisonten og månen er begyndt at danne en sølvstribe på havet. Det er et magisk syn og hører bestemt til listen over det, hun gerne vil have i sit liv. Hun smutter i en let trøje og begiver sig ud i den lune aften. Den skal nydes i kulturhuset, hvor der er en pianokoncert. Det er i øvrigt rørende billigt at gå til koncert, opera og lignende kulturelle arrangementer. Kommunerne må give et betragteligt tilskud til den slags aktiviteter.

Sidste nats regn har givet blomsterne ekstra kraft og det dufter dejligt af jasminer og appelsinblomster. Så stærkt at det næsten opleves som om nogen er gået rundt med en stor sprayflaske og har fyldt luften med denne skønne duft. Så helt forskelligt fra det, man af og til risikerer i butikkerne, når de sprøjter ulækker syntetisk og kemisk parfume ud i lokalerne.

Efter koncerten skal hun mødes med nye venner på en tapasrestauration. Et af de steder hvor man sætter en ære i enkle, ofte økologiske, råvarer og god vin. Endnu noget af det hun har stående på den positive side af listen.

Hvis de er heldige, når de at nyde en god Flamenco-dans, inden aftenen er omme. Dora elsker at danse og har selv danset Flamenco og Sevillanas i Danmark. Faktisk har hun danset alt muligt. Imidlertid foretrækker hun argentinsk tango. Desværre har hun endnu ikke fundet en dansepartner hernede. Det er en skam. Dans burde ordineres på recept til alle singler. Det er den gladeste form for motion og overordentlig dejligt med fysisk berøring og kontakt. Man kan leve længe på et godt kram og en arm om livet i ny og næ.
Hun snupper lige et par dansetrin hen ad fortovet og glæder sig nynnende til en lun andalusisk aften, når den er bedst.