Uafhængighedsvalget i Catalonien den 1. oktober blev hverken gennemført eller afmeldt. I stedet udviklede det sig til en farce uden sidestykke, som hverken Catalonien eller Spanien kan være stolte af.
Med alle midler insisterede de ledende catalanske politikere på at få gennemført det uafhængighedsvalg, som både regeringen i Madrid og domstolene flere gange har erklæret grundlovsstridigt.
4.000 ekstra kampklædte politifolk var sendt til Catalonien for at hindre, valget blev gennemført og for at holde ro og orden. Men det lykkedes kun delvist.
Det er tumult, store folkemasser og let tilskadekomne catalanere, der præger mediernes overskrifter efter ”valget”. Men det er også det, der ”sælger” i dagens farverige medieverden. Faktum er, at spansk politi i dagene op til den 1. oktober havde konfiskeret alt valgmateriale og stemmesedler, foretaget flere anholdelser af de ledende organisatorer bag valget og taget kontrollen over det center, der skulle stå for logistik og optælling af stemmerne. Det var de spanske myndigheders træk for at afmelde valget. De store politistyrker gjorde også sit, for blandt de 1.300 valgsteder var det kun de 165, der åbnede i en kortere periode, inden politiet skred ind.
Men de ivrigste catalanere gik yderligere et skridt for at afgive sine stemmer. På hjemmeprinterne blev der flittigt spyttet stemmesedler ud og på gader og stræder sås valgforordnede, der havde fået et par valgurner med sig inden, strisserne kom, som tog imod stemmesedler. Dagen derpå kunne den catalanske regionalregering fortælle, at 2,2 af de 5,3 millioner stemmeberettigede catalanere havde afgivet sin stemme og at 90 procent havde stemt ja til selvstændighed. Tallene skal naturligvis tages med et gran salt. Eller rettere; en meget stor mængde salt.
Det altoverskyggende spørgsmål er, hvad der nu skal ske, for det er der ingen der ved. Her på redaktionen følger vi naturligvis op på krisen, som er den største i demokratiets historie.
Gode tal – trods stigning i ledigheden
Den spanske arbejdsløshedskø er blevet 28.000 personer længere i løbet af september måned. 2.800 af de nye ledige holder til i Málaga-provinsen.
Sommeren er gået på hæld og det mærkes naturligvis på ledigheden i servicefagene. Men – lidt overraskende – er det kun tilfældet i Málaga-provinsen og i Andalusien. I det øvrige Spanien er beskæftigelsen i servicefagene faktisk steget. Den stigende ledighed kommer fra byggeriet, landbruget og industrien.
Den samlede spanske ledighed er nu på 3,4 millioner. Det er 310.000 færre end sidste år. Det er ofte set, at ledigheden i september stiger med mellem 50 og 100.000 personer, så årets stigning på 28.000 skaber ikke de store bekymringer i det spanske arbejdsministerie.
Boligsalget stiger 19 procent
Boligmarkedet på Costa del Sol er atter tilbage for fuld styrke. I første halvår steg antallet af bolighandler med 19 procent i forhold til sidste år. Fra januar til juni blev der i følge det spanske ministerie for anlæg og infrastruktur handlet 16.555 boliger i Málaga-provinsen, hvilket er det bedste tal siden 2007. Der handles godt i hele provinsen, og de gode salgstal er de bedste i hele Spanien. Málaga står ikke længere i skyggen af Alicante, som har tradition for at være leder på boligmarkedet.
