Vi mødte lige… Stephanie Elizabeth Mathiasen

Vi møder hende hos Nykredit i Nueva Andalucía. Her hjælper hun spaniensglade danskere med at få finansieret deres boligdrøm. Hendes egen boligdrøm fik hun udlevet allerede som 24-årig. Da landede Stephanie med en masse kufferter og lidt mønt på lommen. Hun havde ikke alverden – men fik det hele.

Det var barndomsvennen, der trak. På en ferie for snart 15 år siden løb hun ind i Daniel – altid kaldet Dani. “Mine forældre har fotos, hvor vi som børn leger i sandet på strandene ved Calahonda,” fortæller Stephanie. Gennem hele hendes barndom var familien faste feriegæster på Solkysten. Da hun som ung møder ham igen, var de begge med på at lege videre. “Alt var ellers godt i København, men Dani og Costa del Sol kunne jeg ikke sige nej til,” forklarer Stephanie, der opsagde sit job som advokatsekretær, solgte hvad hun ejede og købte en flybillet til Málaga. Med sig havde hun sine seks kufferter, en masse drømme og sine boksehandsker.

Pige med slag i

Det er hverken til at se eller tro, men Stephanie er bestemt ikke bange for blod og smerte. Kampsport er hendes store passion. Allerede i sine yngste teenageår stod den på karate og thaiboksning. “Min mor var ikke glad for det, for hendes drøm var at jeg skulle gå til klaver og ballet. Og min første chef blev bekymret, når jeg om mandagen kunne møde op med et forslået ansigt efter weekendens kamp,” husker Stephanie. Hun forsikrer, at hun gennem årene har givet langt flere, slag end hun har taget imod. Som 19-årig debuterede hun for Glostrup Bokseklub, og blot et par år senere blev hun dansk mester. “Jeg elsker jo sporten, har et vindergen i mig og er bestemt ikke nogen holdspiller på den front.” Stephanie Elizabeth Mathiasen har i dag to børn og er fyldt 37 år. Men hun kan fortsat slå fra sig. En stor del af fritiden tilbringes nemlig hos Marbella Fitness Camp på Finca Naundrup, hvor hun er bokseinstruktør. “Det er, som det skal være; sjovt og hårdt. Og så møder jeg en masse spændende mennesker.” Der er fart på Stephanie, og hun tilstår blankt, at hun ville have svært ved at falde til i en dansk hverdag. Til gengæld stortrives hun i en danskejet virksomhed. Det samme gælder Dani, som siden de mødtes har arbejdet i skandinaviske virksomheder. Men privat er de meget spanske.

Spanien i blodet

Spanien må have gjort noget ved hende. Og i en ganske tidlig alder. “Jeg lever, taler og tænker på spansk. Det er blevet helt naturligt for mig. Så lige så naturligt er det, at mine børn bliver spanske,” forklarer Stephanie. Hun arrangerer hvert år dansk jul efter alle kunstens regler, og hendes børn ønsker hinanden Godnat, men derved bliver det. Hjemmet er spansk – også det nye hjem. “Om ganske få uger flytter vi til Cerros del Águila i et landhus, som vi selv er med til at indrette og sætte i stand,” fortæller Stephanie, som glæder sig til at få lidt grønt omkring sig og nogle af sine bedste venner som naboer – også med børn. “Det er perfekt med lidt intern børnepasning, så forældrene også får tid til hinanden.” Lysten til Dani og Spanien er intakt, og Stephanie tøver ikke med at starte bilen for at tage på weekendtur.

“Vi søger altid de spanske rødder, de spanske byer, som ikke er spolerede, og hvor man altid får gode oliven og godt brød til sine prisvenlige tapas,” bliver de sidste ord fra Stephanie. Det er klare ord fra en hårdtslående kvinde.

Fem hurtige til Stephanie

Din bedste og værste tid på Solkysten?

Min bedste tid var mit første år, 2012, hvor alt var nyt og spændende. Og så er det lige nu, hvor vi er tæt på at flytte ind i vores drømmehus i Cerros del Águila.

Den værste tid var sidste år, hvor vi boede otte måneder i en lejebolig uden strøm grundet en brand.

Har du en drøm?

Jeg vil gerne gøre en forskel ved at skabe eller lede et projekt, som hjælper andre mennesker. Jeg har ikke klart, hvad det skulle være, men det skulle være noget, jeg vil blive husket for.

Den største bekymring her & nu?

Det er tidens prisudvikling. Jeg har to spanske børn, som vokser op her og gerne skulle kunne blive her. Alt er på få år blev meget dyrt, og der er ikke længere balance i indtægter og udgifter.

Det vildeste du har prøvet?

Det er min debut i en boksekamp som 19-årig. Mit hjerte bankede voldsomt, og jeg var så nervøs, at jeg ikke husker ret meget fra den kamp. Nogle år senere blev jeg dansk mester i bantamvægt.

En ting som (næsten) ingen ved om dig?

En side af mig er meget gammeldags. Jeg ser Matador flere gange om året og hører musik fra 50′ og 60’erne.