MAMMUTRUTEN - og andre uddøde dyreruter

En dag faldt jeg over denne mammutrute på internettet. Den ligger ved Padul i Granada-provinsen, så vi besluttede hurtigt at køre dertil for at se nærmere på det hele. Det viste sig at være både oplysende og sjovt, og det udvidede vores horisont betragteligt. Dermed rejser vi tilbage i tiden for at finde ud af, hvorfor der findes en mammutrute ved Padul.

Padul ligger ca. 20 km syd for Granada by og var i mange år en landsby, der ikke gjorde særligt meget væsen af sig. Men i 1982 fandt man knogler fra en mammut under pløjning af moseområdet ved Paduls lagune. Den begivenhed var det lokale turistråd hurtige til at udnytte, og jeg må sige, at de har gjort et godt stykke arbejde. Nu har de anlagt tre forhistoriske ruter: en mammutrute, en rute med langhåret næsehorn og en sabeltandstiger-rute, alle i udkanten af byen. Rutene er flade og let tilgængelige, så hele familien kan være med.

Disse kæmpestore, elefantlignende dyr med langt hår og kraftige, buede stødtænder levede frem til for omkring 4.500 år siden. De var planteædere, så det flade område omkring lagunen passer godt med, hvordan deres levested kan have set ud. På omtrent samme tid levede også sabeltandstigeren og det langhårede næsehorn, men af disse to har man ikke fundet rester ved Padul. Temavalget for ruterne handler derfor lige så meget om fantasi som om arkæologi, men resultatet er uanset hvad et sjovt tilbud.

Jeg vil uden overdrivelse sige, at man får meget på mammutfronten i Padul. De har lavet tre mammutter i naturlig størrelse og placeret dem rundt omkring i byen. Foran rådhuset står en mammutmor med sin unge, og ved starten af mammutruten møder man en ung han. Den lokale restaurant La Cantina har desuden haft succes med at servere “mammutbøf” og “mammutgryde”, selvfølgelig lavet af svin – et humoristisk indslag, som mange sætter pris på.

Vi gik ind på rådhuset for at finde turistkontoret, og dér traf vi Irene, som holdt til på anden sal. Vi blev meget venligt modtaget og overøst med information om området. Vi forlod stedet med følelsen af, at det var en fejl, at vi – efter så mange år i Spanien – ikke havde besøgt Padul tidligere. Bedre sent end aldrig! Padul ligger smukt i den vestlige del af Sierra Nevadas udløbere, og går man sabeltandstiger-ruten, har man en flot udsigt mod de snedækkede bjerge.

Ved vores første besøg startede vi ude ved Aula de la Naturaleza El Aguadero, centrum der hvor mammutruten begynder. Centret ligger ved km 153 på den gamle landevej Motril–Bailén, et par kilometer syd for Padul. Her parkerede vi og gik op for at se centret, som dengang kun havde åbent i weekenderne. Nu er det dog åbent igen og fungerer som hovedinformationspunkt for ruterne. Der stod et stort skilt for Ruta del Mamut, så vi begav os alligevel ud på turen.

Ruten følger lagunen og fører efterhånden ud på træbroer, der er anlagt over vådområderne. Vi tog en afstikker over broerne og forbi et hyggeligt picnicsted med borde og halvtag. Vi anbefaler også at følge skiltet mod Fuente del Tío Miguel – zona de descanso, som giver en smuk udsigt over lagunen. Derfra kørte vi videre til byen for at se seværdighederne, som hovedsageligt består af kirken og et gammelt vaskehus (lavadero).

Besøget gav os blod på tanden, så en anden dag måtte vi selvfølgelig prøve sabeltandstiger-ruten. Vi lokkede et par venner med, og et par uger senere drog vi tilbage og parkerede i byen. Først gik vi til rådhuset for at hilse på mammutmor og unge. Irene havde givet os et kort over ruterne, og denne gang valgte vi sabeltandstiger-ruten, som er ca. 10 km lang og fuldstændig flad.

De forhistoriske ruter er markeret med tre symboler: mammut, langhåret næsehorn og sabeltandstiger. Når sabeltandstiger-symbolet er farvet, betyder det, at man er på den rigtige rute. De andre symboler står også der, men uden farve. Vi gik sydpå ud af byen og ind i landbrugslandskabet, hvor vi passerede skilte og en stenblok, der viste, at der lå en romersk vej her.

Efterhånden tog vi af fra Los Molinos-ruten, da dyreskiltene viste, at vi skulle dreje til venstre. Vi nød udsigten mod Sierra Nevada og vådområderne omkring lagunen. Til sidst kom vi tilbage til El Aguadero og den unge han-mammut.

Ved siden af centret står en bygning, der oprindeligt var planlagt som mammutmuseum, men det blev aldrig realiseret. Mammutknoglerne, der blev fundet, opbevares i dag i Parque de las Ciencias i Granada, og bygningen i Padul bruges ikke som museum.

På vej over gangbroerne kom vi forbi en udsigtsplatform, El Mirador del Mamut, men her var der mest siv og enkelte fugle at se. Et senere fugleobservationsskur var også stille den dag. Det meste af livet, vi så, var andre vandrere, der nød ruterne.

Sabeltandstiger-ruten førte os tilbage til byen og bilen. På vej til den gamle bydel passerede vi skiltet PR A-376, en vandrerute kaldet Padre Ferrer – Circular de la Atalaya, som går op til et kors på en bjergafsats højt over byen. Ruten så fristende ud, men mine rejsekammerater veg tilbage fra 9,5 km og 450 højdemeter. Pyllere, sagde jeg – og besluttede, at det må blive en anden gang.

Men én ting kan vi slå fast: Padul, mammutruten og de andre forhistoriske ruter er en sjov og overraskende udflugt – absolut turen værd.