Farvel til 11 spillere, men flere penge til nye i den 4. sæson i træk i 2. division
Tyndhåret og med rimelig luft mellem fortænderne tog den 38-årige Jose Alberto fra Oviedo i Asturien imod i Juan Cortes presserummet på Estadio La Rosaleda i Málaga. Sammen med hans nye chef, Málaga CFs sportsdirektør Manolo Gaspar.
Alberto er på en to-årig kontrakt hyret til at tage over som cheftræner i Málaga Club de Futbol efter den 47-årige Sergio Pellicer i den kommende fjerde sæson i træk i 2. division. Et fodboldår startende i august med ny investorkapital og en kassekredit på 8,5 mio. euro i ryggen til at give optimisme for snarlig oprykning til Spaniens bedste fodboldrække, La Liga, som Costa del Sols fodbold-stolthed rykkede ned fra i 2017/18 ved at slutte på en suveræn sidsteplads med sølle 20 på point for 38 kampe.
Pellicer trådte overraskende fra efter sidste match i turneringen 2020-21 med en Málaga-sejr på 3-0 over klubben i byen, hvor han er født, Castellon. Han var kørt træt efter 62 enerverende kampe i halvanden sæson i spidsen for Málaga CF, hvor temaet konstant stod på at undgå nedrykning. De lave lønbudgetter dikteret af La Liga tilskrev nemlig degradering.
Jose Alberto, der i den forgangne sæson stod i spidsen for et andet 2. divisionshold, Club Deportivo Mirandes fra byen Miranda de Ebro i Burgos-provinsern, har kaldt Málaga-spillerne til næste sæson til den første træningssamling den 7. juli. Her medicinsk og fysisk test og så den 8. i gang med boldtræning.
Jose Alberto betragter sig selv som en fighter efter fine resultater for Sporting Gijon B i 2016-18, fyring for Sporting Gijons bedste mandskab i 2. division i 2019 og overraskende godt udbytte af hans anstrengelser i CD Mirandes i den forgange sæson, men ikke et topnavn ud i trænerbranchen, som Málaga CF ellers plejer at byde på.
”Men Alberto har en profil, som ligner Pellicers. Han arbejder med stor lyst og helt uden frygt”, siger sportsdirektør Manolo Gaspar. Og stod øverst på min ønskeliste, da han ikke ville forny med Mirandes.
Han har ikke selv en nævneværdig aktiv karriere bag sig, men hans bror, Dani Lopez, spillede divisionsbold i klubberne Real Oviedo, UD Salamanca, UD Las Palmas, CD Numancia, Deportivo Alaves og Iraklis i Grækenland.
Manolo Gaspar og Alberto er nu i færd med at sammensætte et slagkraftigt mandskab til sæsonen 2021-22 ud fra det lønbudget La Liga fastsætte. Her vurderer organisationen den ny økonomi i Málaga CF.
Men ikke færre end 11 af 18 kontraktspillere fra 2020-21 slutter i Málaga CF. Det er:
Målmand Juan Soriano (lånt i Sevilla).
Centerforsvarer Josuá Mejias (lånt i Leganes).
Backen Jose Matos (lånt i Cadiz).
Midtbanespilleren Cristian (lånt i Extremadura)
Angriberen Joaquin (lånt i Huesca)
Angriberen Yanis Rahmani (lånt i Almeria)
Midtbanespilleren Jozabed (lånt i Celta Vigo)
Forwarden Caye Quintana (lånt i Cadiz)
Forwarden Pable Chavarria (kontraktudløb)
Forwarden Stefan Scepovic (kontraktudløb)
Forwarden Orlando Sa (slutter sin karriere)
Størst interesse for fornyelse har Málaga CF i Chavarria, Scepovic, Jozabed og Rahmnani.
Sidstnævnte, der med en far fra Algier og en mor fra Portugal, blev født i Champigny-Sur-Mame i Frankrig for 26 år siden, har topprioritet. Med sin hurtighed, uortodokse spillestil, fem mål og assist for andre fem scoringer opnåede han stjernestatus i Málaga CF i den afsluttede sæson. Han vil frygtelig gerne blive i Málaga, men er ejet af Almeria og vurderet til over 1 mio. euro, så en speciel kontrakt skal strikkes sammen, hvis det skal lykkes.
Rahmani er opvokset i Baskerlandet, hvorfra der også er bud efter ham.
Der er travlhed på kontoret hos Gaspar.
”Jeg er begejstret for Andalusien. Vi har tilbragt ferier her og har venner i Málaga. En fantastisk by”
Jose Alberto, Málaga CFs nye træner
LA LIGA:
Atletico Madrid
Real Madrid
FC Barcelona
Sevilla FC
Alle kvalificeret til Champions League.
Real Sociedad
Villarreal
Betis
Alle kvalificeret til Europa League.
Celta Vigo
Kvalificeret til Conference League.
Det var Atletico Madrid 11. spanske mesterskab siden turneringsstarten i 1928/29,
Nedrykkere til 2. division:
Huesca
Valladolid
Eibar
Oprykkere til La Liga:
Espanyol
Mallorca
Girona eller Rayo Valecano
Nedrykkere til 3. division:
Sabadell
Logrones
Castellon
Albacete
Oprykkere til 2. division:
Burgos
Ibiza
Amorebieta
Real Sociedad B
Málaga CFs slutplaceringen i 2. division:
Nr. 12 med 53 point for 42 kampe og en målscorer på 37-47.
Luis Munoz og Yanis Rahmani, begge 5, Chavarria og Juande, begge 4, Stefan Scepovic og Lomban, begge 3, Ramon Enriquez, Caye Quintana, Jozabed og Joaquin, alle 2, Caleron, Escassi, Christian Rodriquez og Jairo, alle 1.
Ramon Enriquez, Juande og Lomban, alle 2 gange
Ivan Calero, Meijas, Jairo og Stefan Scepovic– alle 1 gang
Pellicer (træner) 5 dage
Caye Quintana 2 dage
Escassi 2 dage
Juande 2 dage
Benkhemassa 1 dag
Joaquin 1 dag
Matos 1 dag
Rahmani – 1 dag
Chavarria – 1 dag
I starten af maj blev den 58-årige basker Javi Gracia på ny ledig på trænermarkedet. Fyret i den uro-prægede La Liga-klub Valencia CF. Hans tredje afsked i utide efter at han i 2017 forlod Málaga CF til fordel for et kæmpetilbud fra russiske Rubin Kazan.
For den sympatiske Gracia blev det til to succes-sæsoner i Málaga med slutplaceringer i den bedste halvdel af La Liga. Derfor kaldte Kazan, men samarbejdet blev afbrudt efter en sæson. Gracia kom herefter til Watford Football Club i England, som han førte frem til FA-finalen, men så fyret her den 3. maj 2021.
Kriseramte Valencia, der med ejeren, Peter Lim – Singapores 8. rigeste mand – havde sat hele sit hold til salg, da økonomien knagede voldsomt, hyrede Javi Gracia til at lede klubbens La Liga-mandskab med den danske landsholdsspiller Daniel Wass.
Men også her fik hans engagement en brat afslutning. Herefter gik flere tusinde Valencia-soccios af flere omgange på gaden og krævede Peter Lims forsvinden.
En af de mest populære trænere i Málaga CF i nyere tid, den nu 58-årige Michel fra Madrid – tidligere holdkammerat med Michael Laudrup i Real Madrid – skal på ny stå i spidsen for hovedstadsklubben Getafe i La Liga. Han kom for et år siden af private årsager hjem til den spanske hovedstad fra et engagement i den mexicanske storklub UNAM, som han tog til efter i 2018 at være blevet fyret i Málaga af umulige præsident og klubejer sheik Al-Thani.
Som den tredje træner i en sæson efter Juande Ramos og Marcelo Romero hyrede sheiken ham i 2017.
Trænergerningen har endvidere stået på topjobs i Olympiacos i Grækenland, Marseilles i Frankrig og Sevilla i Spanien.
Sidst, Michel var ansat i Getafe var i sæsonen 2008-09. Så altså nu tilbage efter 12 år i interessante klubber.
Som aktiv bemærkede Michel sig som et stort navn på det spanske landshold med VM-hattrick og 65 kampe i nationaldragten som midtbanespiller.
I sæsonen 2012-13 stod Málaga CF som den store sensation i Champions League. Geni-træner Pellegrinis stjernemandskab nåede helt frem til kvartfinalen med et uretfærdigt exit til tyske Dortmund. På mål stod argentineren Willy Caballero fra Santa Elena med karrierestart i Boca Junior i 2001 og 117 La Liga-kampe for Málaga CF i perioden 2011-2014. Som alle sine holdkammerater forlod han slukøret CL, men har nu i en alder af 40 stået med det fornemme CL-trofæ i sine store næver.
Caballero var nemlig som andenmålmand efter fransker Mendy på det Chelsea-mandskab, der overraskende vandt dette års Champions League med finalesejr over de engelske landsmænd fra Manchester City.
Efter karrieren tog argentineren med Pellegrini til Manchester City – solgt for seks mio. euro. Her blev dert til 23 opgør.
Og nu 17 på førsteholdet i hovedstadsklubben Chelsea.
Han kunne have været en lysende stjerne på Málaga CFs bedste mandskab, den nu 23-årige Javier Ontiveros fra Marbella. Men klubbens sædvanlige pengenød gjorde, at den i 2019 måtte sælge ham til dette års spanske vinder af Europa League, Villarreal. Prisen blev 7.5 mio. euro, hvoraf Villarreal endnu ikke har betalt det hele.
Kontrakten med Ontiveros lyder til 2024, men han er sat til at være ledig på markedet efter et lejeophold til Huesca, der nu er rykket ned i 2. division, ikke blev den store succes. Ontiveros med det fremragende langskud fik blot 17 kampe med to scoringer.
I Villareal blev det til 35 La Liga-opgør og 1 mål. Tre sæsoner i Málaga bød på 74 kampe og syv scoringer. Specielt under træner Michel blomstrede ham.
En tilbagevenden til Málaga CF vil være perfekt!
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001