Det danske magasin i Spanien
Overvejer du en tur til Madrid i det nye år, så er februar måske det rette tidspunkt med mulighed for at besøge Casa Decor, og her få et indblik i, hvad der rører sig på interiørfronten.

Den 24. januar 2019 slår Casa Decor endnu engang dørene op til seks uger med fokus på interiør og design. I år rykker den traditionsrige begivenhed tilbage til den eksklusive Salamanca-bydel i Madrid, hvor den første udstilling blev holdt for 26 år siden. En smuk 1930’er ejendom skal med sine 2.250 m2, danne rammen om en messe, der tiltrækker henved 50.000 besøgende. Bygningen er velvalgt, og kan med sine fem etager, der er enkelt og elegant udsmykket med stuk, parket, og atriumgård, give den rette atmosfære og baggrund til de 50 firmaer, der udstiller i år.
Det er 54. gang at Casa Decor åbner for en udstilling, der giver de bedste spanske stylister og indretningsarkitekter mulighed for at vise deres kunnen. Normalt er denne type messe forbeholdt branchens professionelle, men vanen tro vil der også være adgang for offentligheden indtil 10. marts, hvor udstillingen slutter. Uanset om man til daglig arbejder med interiør og design, eller man blot dyrker boligindretning som en hobby, er Casa Decor et univers af ideer, inspiration og indblik i de seneste trends.
For danske minimalister kan spansk indretning måske forekomme lidt overvældende, der holdes ikke tilbage på nogen fronter hverken tekstiler, farver eller fylde. Ikke desto mindre kan den retning sagtens kombineres med en mere enkel nordisk stil, så man derved skaber sit eget udtryk.
Det er ikke kun traditionelle møbel- og tekstilfirmaer der viser deres kunnen i Casa Decor, med den større fokus der nu er på detaljen, kan særligt udstillingerne med belysning, gulve og fliser give god inspiration til en anderledes og spændende boligindretning.

 
Casa Decor
Calle Nuñes de Balboa 86
28006 Madrid 
 
Åben fra 24. januar – 10. marts 2019
Af Eva Kops, smallspaces.dk

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.