Det danske magasin i Spanien
Danske Jonas Tofterup åbner vinakademi i Málaga – Iberian Wine Academy
La Danesa har før skrevet om Jonas Tofterup. Han er nemlig en af de danskere, der ved allermest om vin i hele verden. Og nu åbner han vinakademi i Málaga. Til december afleverer Jonas sit endelige speciale til Master of Wine-uddannelsen, og når han graduerer, vil han være den første dansker med denne titel, som han i øvrigt kun kommer til at dele med godt 380 personer på verdensplan.
 

Master of Wine
Om alt går vel, kan Jonas Toftetrup kalde sig ”Master of Wine, når han har afleveret sit endelige speciale til december, som han får svar på til marts. Det er den mest respekterede vin-uddannelse i verden. Jonas vil være den eneste dansker med titlen, som han i øvrigt kun kommer til at dele med godt 380 personer på verdensplan. Jonas har været ønolog på tre kontinenter og arbejder også som “Export Manager Europe” for Viña Valdivieso – Chile.

 
 

 

Den spanske vinindustri
Spansk vin beskrives ofte som ”cheap and cheerful”. De billigste dråber vin, der produceres i Verden, kommer fra Spanien. 

Iberian Wine Academy

Det vrimler med restauratører, venner og inviterede i vinotek og restaurant Los Patios de Beatas, som ligger i en sidegade til Plaza de Merced i Málaga centrum. Alle er spændte på at høre om Jonas Tofterups nye projekt, Iberian Wine Academy, som han arrangerer sammen med makkeren Javier Azcona. Javier hilser på La Danesas udsendte og siger lidt undskyldende: ”Vi starter lige om lidt – men folk kommer jo altid lidt senere i Andalusien. Jeg er nok lidt mere skandinavisk indrettet,” smiler nordspanieren.
 
Men nu er det tid til at samles oppe i restaurantens konferencelokale. Med en kølig sherrydrink indtager alle de fremmødte pladserne, og Jonas og Javier fortæller, at de to lærte hinanden at kende i juni 2017 igennem en fælles kammerat. De fandt hurtigt ud af, at de brændte for nogle af de samme ting, og besluttede sig for at gå videre med et samarbejde om vinakademiet. Javier Azcona er uddannet læge, men fik efterfølgende ’smag’ for vinverdenen. Han er oprindeligt fra Zaragoza, men har boet i Málaga i 15 år. Javier er niveau tre inden for WSET, som Iberian Wine Academy bygger deres uddannelser på. Han er i gang med niveau 4 og har en bred erfaringen i restaurationsbranchen.
 
 
jonas tofterup3
 

Vil lære spanierne om vin

Jonas lægger ikke skjul på, at han gerne vil rykke ved spaniernes opfattelse af vin. Han vil nemlig have sat skub i spanierne, hvad angår international vin. ”Spanien er jo et meget lukket marked rent vinmæssigt. Der drikkes kun spanske vine, og det synes jeg er en skam. Derfor vil jeg gerne være med til at lære spanierne, at vin-spektret er meget mere bredt.”
 
Det er hensigten med vinakademiet, at vi vil tilbyde kurser for restauratører, distributører og sælgere, så de og deres personale ved noget om den vin, de serverer og sælger. Ofte har restauranterne et internationalt publikum, og de sælger også internationale vine, men de ved meget lidt om den,” fortæller Jonas og tilføjer, at titlen ’Sommelier’, som de fleste mennesker kender som en titel, der indikerer, at man har en grundig viden om vine, ikke er nogen beskyttet titel – i modsætning til f.eks. ’Vinkyper’. ”Man oplever tit, at Sommelier-uddannelsen lægger 90 % af vægten på de vine, der dyrkes i det område, uddannelsen nu tilbydes – og så glemmer man resten af verden.”
Jonas fortæller endvidere, at WSET-uddannelserne er blevet stadig mere populære de seneste år. ”På WSET-uddannelserne lærer du om varieteten inden for de enkelte vine og du lærer at beskrive dem som en professionel. I Andalusien har der ikke været tradition for, at man underviser i den slags, faktisk er vi den eneste WSET-skole syd for Madrid, der tilbyder op til niveau 3 WSET-uddannelser. Men med den stigende turisme sætter kunderne større krav til restaurationerne. Hvis der findes en udenlandsk vin på kortet, forventer mange udenlandske turister også, at tjeneren kan fortælle dem om denne vin. Det er blandt andet derfor, at vi ser en stigning i efterspørgslen på disse uddanellser,” fortæller Jonas.
 
”Og så vil vi gerne understrege, at ingen uddannelse har så mange vinsmagninger, som vores,” griner de to herrer, inden de sender selskabet neden under i restauranten for at smage vine, der naturligvis er fra hele verden.
 
Find mere info om vinakademiet på www.iberianwineacademy.com

WSET står for Wine and Spirit Education Trust WSET er en nonprofit organisation, der er grundlagt i 1969 og har rødder i London. Det er den mest anerkendte vinskole i verden, som sidste år uddannede 94.000 elever. Det er en stigning på 11 % i forhold til forrige år. Uddannelserne findes i fire niveauer og tilbydes i mere end 70 lande og på flere end 15 sprog. Varigheden af uddannelserne er fra en dag til to år (afhængigt af niveauet) og har eksamener med spørgsmål og blindsmagninger.

 
jonas tofterup2
Jeanet Lorentzen og Ivan Sanchez fra Birdie Vinos del Mundo betragter interesseret undervisningsmaterialet til WSET-uddannelsen.
 
jonas tofterup4
Af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com. 
Foto/Video: Simon Goltermann

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.