Som i mange andre brancher gør vi BodyTalkere brug af forkortelser. CTHD (Calm The Heck Down) er en af dem, som jeg ofte tyer til, når jeg skal oversætte kroppens forsøg på at råbe mig op: Slap så lige af! Sluk computeren og leg lidt med hundene i stedet for. Af med skridttælleren, kalorietælleren og Likes-tælleren, og gå dig en helt almindelig tur. Jeg er med på, at KPI (Key Performance Indicator) er en okay måde at måle succes på i erhvervslivet, men den skal ud af mit privatliv. Jo flere overvågningsmonitorer vi tillader, jo mindre lytter vi til vores krop – til vores helt egne behov.
Det er et ønske, jeg deler med mange af de mennesker, som opsøger mig for en BodyTalk-session; at finde ind til et sted, hvor det ikke er nødvendigt at skulle performe, leve op til idealer, meget høje selvstandarder og målsætninger, fikse, ordne og tackle en masse på egne og (mange gange) på andres vegne.
Engang var jeg vældig stolt af at kunne multitaske. På jobbet var det ofte nødvendigt og det sparede tid. Var effektivt. Men sandheden er, at NEJ, jeg kunne ikke multitaske. Jeg pressede bare mig selv umenneskeligt hårdt for at præstere det, som forventedes af mig. Som jeg forventede af mig selv. Og forventningerne steg dag for dag. Ingen tid til at hvile på laurbærene. Selvbestaltet succestyranni. Multitaskingen flyttede med ind i mit privatliv, hvor jeg kunne se nyheder på TV, mens jeg talte i telefon med en veninde og skar grøntsager til salaten. For at det ikke skal være løgn, havde jeg fødderne placeret i en af de her fancy fodbadekar med spa-dyser og hele svineriet. Og samtidig gik jeg, nej løb jeg en tur i min hjerne for at finde opskriften på den ret, som skulle ledsage salaten. Familien skulle jo gerne have både sund og Facebook-venlig kost. Ved siden kørte et spor af små og store ting, som jeg skulle huske at gøre, købe, fikse og sige i omsorg for min familie og mine venner, kolleger, naboer, klimaet og verdensfreden, sgu da, så alt kunne køre på de højglanspolerede skinner, jeg havde lagt ud: Ingredienserne til det perfekte liv. Gik noget mon tabt her? Det var helt vildt stressende at gøre så mange ting på én gang – og det var endda i det, man kalder fritiden. Hjernen var på overarbejde og resten af kroppen forsøgte at hænge på, men efterhånden begyndte flere og flere fysiologiske systemer at brænde ud.
Julemiraklet udeblev, men…
Jeg kom ud i tide! Mens mange får stress, depressioner og angstanfald, skete der for mig intet dramatisk; jeg fik ikke et nervesammenbrud, jeg mødte ingen buddhistisk munk på et bjerg i Nepal, fik ikke overleveret en særlig visdom fra en delfin i Middelhavet… Nej, jeg fik en række BodyTalk-sessioner af kolleger over nogle måneder, og langsomt gav min krop slip på ingrediens efter ingrediens til det der forjættende perfekte liv. Og pludselig en morgen vågnede jeg op til en meget simpel opskrift: Jeg skal bare være her, opleve livet, gøre mine ting så godt jeg kan og ja, ændre min opfattelse og derved min krops kemi. Vupti! Det lyder så nemt, og det er det faktisk også, når blot vi følger kroppens anvisninger. Hvor hurtigt kan man ændre en vane? På et øjeblik!
Og hvad så med alt det, jeg ikke når nu? Aner det ikke. Jeg skal ikke nå en hel masse i min fritid længere – og alligevel føler jeg ikke, der mangler noget. Nu bagefter kan jeg faktisk ikke huske, hvad det var for en masse gøremål, jeg absolut skulle have sat flueben ved hver dag.
En fast ting i min privatlivskalender er fordybelse. Jeg går ikke religiøst til den, men jo jeg kan godt fordybe mig i en kirke fyldt med lys. Det kan også være en langsom gåtur med dyrene i bjergene, en fredelig stund liggende på ryggen med den blå himmel over mig og snakke lidt med havmåger, bogskrivning, snurre-madlavning, lange, dybe samtaler med min mand og gode venner – og som en ekstra gave er jeg så heldig at have et job, som giver plads til fordybelse: i sessionerne med de mennesker og dyr, som opsøger mig for BodyTalk. Giv dig selv den oplevelse – og ha’ så en rigtig dejlig juletid!
For mere information er du velkommen til at ringe mig på tel. +34 607 62 91 06, sende en mail til helle.torreblanca@gmail.com – eller læse mere om BodyTalk på www.bodytalk-torreblanca.com
Af Helle Espensen, autoriseret BodyTalker – både mennesker og dyr er velkomne
Helle Espensen, autoriseret BodyTalker - både mennesker og dyr er velkomne
Kolesterol er livsvigtig til dannelse af mange ting i vores krop bl.a. binyrebarkhormoner, galdesure salte, kønshormoner, D- vitaminer, celleopbygning m.m.…
Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com. Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.