Vores fremtid - Spanien får sin første skolereform i 40 år

”Når vi får til opgave at efteruddanne lærerstaben på en skole, er det første, vi gør, at lave en behovsanalyse. Det er ikke nok blot at tale med skoleinspektøren, man er nødt til at lytte til, hvilke områder lærerne selv ytrer, at de føler sig utilstrækkelige på. Somme tider er det dog ikke de værktøjer, de efterspørger, der egentlig er de mest hensigtsmæssige at give dem. Det er en kompliceret opgave, men det er nødvendigt at analysere sig frem til, hvad lærerne egentlig har brug for at blive undervist i for selv at blive bedre undervisere,” fortæller Juan Bueno.
Det er samme proces blot i større skala, regeringen nu skal i gang med, når den nye skolereform skal udformes. En politisk situation uden præcedens gør, at en egentlig skolereform til sommer kan komme til at se dagens lys. Sammen med resten af de politiske partier har mindretalsregeringen nemlig i december besluttet at have en skolereform klar indenfor et halvt år. Spaniens uddannelsesminister Iñigo Méndez de Vigo, PP, opfordrer dog til påpasselighed, hvad angår denne reform, der får indflydelse på uddannelsessystemet de næste 15-20 år, og påpeger, at det er bedre at gøre tingene ’godt’ end ’hurtigt’, hvorfor han ikke vil lægge sig fast på en udtalelse om, hvornår reformen kan være klar, uanset pres fra regeringen. ”Det er et spørgsmål om at lave en grundig evaluering af det nuværende skolesystem og for at gøre det, må man spørge og lytte sig frem,” udtaler Méndez de Vigo om den proces, der nemt kan vise sig at blive langvarig især i et land som Spanien, der ikke ligefrem er kendt for sit hamrende effektive bureaukrati.

Måske lidt overraskende er de spanske lærere faktisk fremme i skoene mht., hvordan de gerne vil undervise.
”Mindfulness er meget efterspurgt blandt lærerne. De ønsker at gøre deres elever bedre til at reflektere over problemstillinger, og gøre dem i stand til at anskue problemer fra forskellige vinkler. Mit job som konsulent er så at give lærerne nogle værktøjer til dette, samt gøre dem selvsikre nok i at bruge dem i undervisningen,” fortæller Juan.
Og med hensyn til den af skandinaver meget udskældte udenadslære, siger han:
”Det er faktisk begyndt at ændre sig i den spanske skole. Man er blevet opmærksom på, at det kun er det mest nødvendige såsom tabeller osv., der bør memoreres, hvorimod det er mest fornuftigt blot at vide, hvor man kan finde frem til de nødvendige oplysninger i mange andre tilfælde. F.eks. er der ikke længere så meget fokus på, at eleven skal kunne huske hver en sø og hver en flod i Spanien, derimod skal eleven kende de miljømæssige faktorer, der påvirker økosystemet.”
Dermed rykker undervisningsmetoden lige så stille over imod problembaseret læring, som vi kender det fra den skandinaviske form for undervisning.

Et af formålene med den planlagte reform er at få Spaniens antal af elever, der dropper ud før endt uddannelse, til at falde. Selvom tallet er historisk lavt for Spanien (de seneste optællinger viser, at 19,4% forlader skolen før tid) er det over dobbelt så højt, som det europæiske gennemsnit og langt fra den europæiske målsætning om maximalt 15% i 2020. Og det er ikke kun elever, der dropper ud, som sværter statistikken til, det er også de elever, der har været nødt til at gå en klasse om, som medvirker til belastning af undervisningssystemet.
”Antallet af elever, der gentager en klasse, er alt for højt, når resultaterne fra PISA understreger, at dette ikke blot er ineffektivt, det er også demotiverende for eleven og dyrt for systemet,” udtaler Andreas Schleicher, leder af OECD’s afdeling for uddannelse og færdigheder. Helt konkret har 31% af spanske elever på 15 år repeteret en klasse imod det europæiske gennemsnit på 11%.
Alle parter er enige om at man er nødt til at ændre måden, lærere evalueres og formes igennem hele deres karriere, således at deres efteruddannelse følger med samfundets udvikling.

Der bliver skelet til den finske skolemodel, når man taler om det perfekte uddannelsessystem i den spanske regering. Finnerne har nemlig tænkt sig rigtig godt om, da de grundlagde deres skolesystem, og det har ikke været udsat for et hav af fikse ideer, som det f.eks. er tilfældet med den danske folkeskole. Det lader til, at spanierne har tænkt sig at kopiere den finske model, hvad angår ’holdbarheden’, idet de gerne vil have en reform, der rækker ud over fremtidige regeringers smarte påfund. Juan Bueno kan også stille sig bag den finske model, som han har kendskab til, idet han har medvirket i udvekslingsprogrammer med både den finske skole i Los Pacos og ’Svenska Skolan’ i Fuengirola.
”Det er ikke normen i Spanien, men vi havde på den skole, jeg var inspektør på, et udvekslingsprogram, hvor lærere fra disse to skoler, byttede med vores lærere en gang i mellem, for at dele erfaringer og bliver inspireret, og det har jeg og mine ansatte fået uvurderligt meget inspiration og viden ud af,” fortæller han.

 

Og Juan er meget optimistisk mht. skolereformen:
”Der kræver en indsats fra alle involverede, og det kræver, at alle engagerer sig, men hvis vi får reformen på plads, så kan vi ændre dette lands undervisningssystem på 4-5 år,” udtaler Juan selvsikkert og passioneret om det uddannelsessystem, han brænder inderligt for.

 

Det bliver spændende at se, om spanierne får deres uddannelsesreform i hus. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det er en stor opgave, de har sat sig for: De skal give lærerne redskaber til at uddanne de unge til jobs, som endnu ikke findes, hvor de skal bruge teknologi, der endnu ikke er opfundet for at løse problemer, som ingen endnu har forestillet sig i et samfund, ingen ved, hvordan udvikler sig.