Det danske magasin i Spanien
Shoptalks og nyheder
shoptalk

Gammeldags jul hos Flor Valentin

Igen i år fejrer Flor Valentin julen på flotteste facon. Selvom vi i øjeblikket ikke mærker vinteren, så kryber den sig lige så stille ind over os, og snart siger kalenderen december. Man kan ikke andet end at komme i stemning, når Flor Valentin pynter op til jul. Julens tendenser anno 2016 byder på rå nordisk natur og pynt i bl.a. pels og træ, og farverne kredser om støvet grøn og rosa.

Vil du lære, hvordan man laver en flot dekoration, afholder Flor Valentin juledekorationskursus fredag d. 25/11 fra kl. 14-17 og lørdag d. 26/11 fra kl. 11-14. Man kan tilmelde sig én dag for 10€ eller begge dage for 15€. Deltagerantallet er begrænset til 10 personer pr. gang, og man behøver ikke at have erfaring med blomsterbinding. Man kan medbringe alle sine egne materialer eller man kan købe dem i butikken, som giver 10% rabat til kursisterne på de to dage.
Flor Valentin sælger igen i år ægte danske grantræer transporteret herned fra Danmark, når der afholdes julemarked i Centro Idea. Desuden kan man købe juledekorationer og fine små kunstværker kreeret af Janne og hendes kreative team.
Janne og Flor Valentin glæder sig til at se alle til det store julemarked i Centro Idea lørdag den 10. december kl. 10.00 – 16.00.
Flor Valentin kan kontaktes på tlf.: 951 31 10 86 og holder åbent mandag til fredag kl.11-18 og lørdag kl.10-14.

Mobility Wizard har fuld fart på

Efter en meget travl og succesfuld sommer, som er gået med at servicere bevægelseshæmmede borgere her på Costa del Sol, er Mobility Wizard (Mobility-Spain) nu ved at gøre sig klar til juleræset.
Efter at de nye ejere, Steve Walsh og Mette Bro Aagaard, overtog det store ansvar, det er at udbyde el-scootere, reparationsservice samt salg og udlejeservice til de udlændinge, der bor i Sydspanien, er der virkelig kommet skub i forretningen.
Siden overtagelsen i marts i år er kundebasen, serviceudvalget, salg og leje steget ud over al forventning.
”Det er kommet lidt bag på os, men siden ordet spredtes om vores kvalitetsudvalg og vores høje service, har telefonen været rødglødende. Jeg har været nødt til at købe en større varevogn til servicebesøg og gøre plads i værkstedet til flere reparationer og servicecheck, samt udvide antallet af lejescootere fra 10 til 35, og elektriske kørestole fra 3 til 10, ” siger Steve Walsh.
Derudover kan Mobility Wizard tilbyde den eneste fuldt dækkende ansvars- og kaskoforsikring for el-scootere og elektriske kørestole i Spanien, hvilket er vældig populært.
”Med så dyrt maskineri, føler folk sig mere komfortable ved at have trygheden i en forsikring,” fortæller Steve.
Men selvom sommeren kun lige er gået op held, får de allerede nu opkald og forespørgsler på udleje og salg til jul: ”En masse af vores kunder drager fordel af vores ’rent to buy’ mulighed og bestiller scootere til deres kære som en julegave. Så der er ingen tid til hvil, hvis jeg skal kunne følge med julemanden,” siger Steve.
Alle køretøjerne er lovpligtigt godkendt, med sidespejle, blinklys m.m.
Har du brug for hjælpemidler, så kontakt Steve eller Mette på tel: 633 127 901 eller +45 82 13 36 13. www.mobility-spain.com

Charlotte von Scholten flytter ind hos Mogens Dahl

Kiropraktor Mogens Dahl har fået selskab af ven og kollega kiropraktor Charlotte von Scholten, som har flyttet sin praksis ind i Mogens Dahls klinik bag det røde marked i Fuengirola.
Aftalen med at slå klinikkerne sammen er noget de begge fremover, og hermed alle patienterne, vil få stor fordel af. Charlotte har i 28 år haft klinik i Marbella, og samtidigt er hun fast tilknyttet en kiropraktisk klinik i Danmark.
”Charlotte bringer sin ekspertise med til klinikken i Fuengirola, og da vi begge er erfarne og succesrige kiropraktorer, bliver viften af viden og fagkundskab nu komplet”, siger Mogens Dahl.
De lærte hinanden at kende under kiropraktoruddannelsen i USA, og i dag, 30 år senere (og efter et uendeligt antal kurser), er de stadig ligeså ’tændte’ i faget som dengang.
”Vi har den samme grundviden i kiropraktiske undersøgelser og behandlinger, men vi har hver især specialiseret os indenfor forskellige kiropraktiske grene, hvilket gør, at vores ekspertiser komplementerer hinanden”, siger Charlotte von Scholten.
De to kiropraktorer er eksperter i at afhjælpe problemer som hævelser, ødemer og alle former for klassiske ryglidelser. Desuden har Mogens Dahl specialiseret sig i behandling af Modic forandringer, MRI fortolkning og laserbehandling ligeledes i samarbejde med specialklinik i Danmark. Charlotte har specialiseret sig i kinesiologi og homeopati, som bl.a. anvendes til udrensning af parasitter, virus, bakterier og svampe i kroppen, som for nogle patienter kan være årsagen til led- og rygsmerter.
De to kiropraktorer ser frem til at fortsætte det gode samarbejde, som de har haft i så mange år – og som nu fremover vil være til stor gavn for deres respektive patienter.

Nyhed i Boutique Diva

Nana Norrbom, indehaver af butik Diva i Fuengirola, tilbyder, som noget helt nyt i sin lingeriebutik, lækkert og komfortablet undertøj til brystopererede kvinder.
Amoena er verdens førende mærke indenfor Breast Care, og firmaets lommebh’er, brystproteser og delproteser kombinerer mode, komfort og kropslig symmetri i en løsning, der gør hvert øjeblik af dagen let og behageligt.
Serien er feminin og moderne – også for kvinden, som er nyopereret, da der er skabt særligt bløde bh’er, som lukkes nemt foran med hægter eller velcro.
Kig ind og se udvalget i butikken. Vi rådgiver om pasform, modeller og størrelse i hyggelige, feminine og trygge omgivelser, og bestiller præcis den bh, som giver dig den bedste følelse af komfort og femininitet.
Boutique Diva, Fuengirola, tel. 674 40 21 35.

Nu kører Transport ESDK

Al begyndelse er svær og tager tid, men nu kører det godt for Costa del Sols nye transportfirma; Transport ESDK. Firmaet har to månedlige afgange til og fra Danmark og udskiller sig på flere områder.
”Vi kører fra dør til dør, og er markedets billigste”, kommer det ordfast fra Ole Steen Seestedt, som står bag det nye transportfirma. De store ord kræver naturligvis en forklaring.
”Vores lastbiler har en størrelse, så de kan komme frem til selv de mindste andalusiske landsbyer. Derfor kan vi hente og bringe transport- og flyttegods direkte hos kunden. Vi har ingen omkostningstunge centrallagre, som besværliggør og fordyrer vores service,” forklarer branchens nye flyttefirma.
Manden bag Transport ESDK har dog mange kilometre på landevejene bag sig. Ole Steen Seestedt har kørt for andre selskaber, inden han i sommer besluttede sig for at gå solo.
”Branchen er præget af ugennemsigtige priser, betingelser, forsikringer og udenlandske chauffører, som ikke taler kundens sprog. Det ved jeg, flere kunder er trætte af, så nu forsøger jeg at gøre det bedre,” forklarer Ole Steen Seestedt med et lunt smil.
Hans priser er faste og hedder 99 euro per kubikmeter og sågar kun 74,50 euro for den første meter for transport mellem Danmark og Spanien – og omvendt. Prisen er inklusiv moms og alle forsikringer.
”Mit firmaet har base i Spanien, vores vogne har et lavt forbrug og jeg kører selv nogle af turene til Danmark. Det er derfor, jeg kan få priserne helt i bund,” slutter Ole Steen Seestedt, som gladeligt giver et uforpligtende tilbud, næste gang du har noget at flytte med.
Ring 645 316 507 eller læs mere på
www.transport-esdk.com og www.facebook.com/transportesdk

Jul i Birdie Vinos

Det årlige julearrangement hos Birdie Vinos er på trapperne – og denne gang kastes der ekstra lys på begivenheden med de nye “flickering flame” lys fra danske Sirius Home
Julen handler om at give og nyde glæden ved at give. Snart fyldes hjemmene med juleknas og -godter ,og duften af gran og brændte mandler præger julemåneden, der som bekendt er hjerternes fest. I Danmark hænger vi traditionen tro lyskæder på træer og buske for at komme i julestemning, og Sirius har et bredt sortiment. Lys er blevet en væsentlig del af vores indretning, og er derfor en vigtig faktor for rigtig mange mennesker. Sirius gør sig umage hele tiden at udvikle nye dekorationslys, der ”former” rummene og giver en god stemning. Hos Birdie Vinos kan du købe de sidste nye LED lys, som ligner rigtige stearinlys, hvor flammen bevæger sig. Der er selvfølgelig også lyskæder og mange af de ander lækre produkter fra danske Sirius Home, der kan pynte i stuen, på festbordet i haven eller på terrassen hele vinteren.
Birdie Vinos er nu i julestemning, forretningen er pyntet efter alle kunstens regler, og Jeanett og hendes personale er klar til at hjælpe dig med at finde din julevin, dine julegaver og det du ellers måtte have brug for til en perfekt jul.
Julen begynder d. 26. november hos Birdie Vinos med åbent hus fra kl. 10-16. Flor Valentin vil være til stede med smukke juledekorationer, adventskranse og juleblomster. Helle Barlebo fra Chili Gourmet har bagt småkager og sælger æbleskiver, og Birdie Vinos byder på etglas vin eller gløgg. Intet julearrangement uden danske Hot Dogs, som kan købes ude foran på pladsen, serveret af Thomas fra Casa Danesa, der også har lækre juledelikatesser i salgsvognen. Der er på denne dag mindre end en måned til juleaften, så kig forbi Birdie Vinos, og byd julen velkommen. Se den flotte juleudstilling, nyd et glas vin, køb en adventskrans, find den julegave du har brug for og bestil tilmed juleanden. Alle er velkomne på dagen.
Birdie Vinos. Urb. El Lagarejo • Calle Higuera 6 • 29651 Mijas Costa
Tlf.: 952 46 20 74 • info@birdievinos.com

Shoptalk BoConcept og PlusStore

BoConcept og PlusStore havde rullet den røde løber ud, da de holdt åbent hus i deres fælles butik på The Golden Mile i Marbella ved Oasis Business Center.
Den 21. og 22. september havde BoConcept inviteret til åbningsfest i deres nye butik, hvor venner, kunder og forretningsforbindelser mødte talstærkt op for at se de nye, flotte lokaler. Catering til eventet var lagt i hænderne på Chili Gourmet, der på bedste dansk manér serverede hotdogs og kransekage, som gæsterne kunne nyde, mens de gik rundt i det flot indrettede interiør og lod sig inspirere og friste af de lækre skandinaviske designs.
PlusStore fører mærker som Carl Hansen, Fritz Hansen, Louis Poulsen, Montana, HAY, Hilding Anders, Cane-Line – mærker der tilbyder ”a touch of Scandinavia”, uanset hvor i verden man befinder sig. Butikken i Marbella tilbyder også en særlig indretningsservice, hvor en indretningsarkitekt kan hjælpe med optimering af rummet vha. farver, møbler og tilbehør. Indretningsarkitekten tilbyder et hjemmebesøg efterfulgt af et møde i butikken, hvor ideer og 3D-tegninger præsenteres.

BoConcept og PlusStore finder du i Oasis Business Center, Ctra. N-340 km 176, Marbella, Málaga og som altid på Ctra. de Mijas km 3,5, 29650 Mijas.

Ring hjem med Hits og spar penge på telefoni og internet

Alle søger en billig og servicebevidst mobil- og internetudbyder og nu har Hits Mobile fundet løsningen. Hits Mobile tilbyder prisvenlige pakkeløsninger, hvor kunden kan vælge sin egen kombination af taletid og internetpakke. F.eks. har de en mindre pakke, som giver kunden 100 minutters taletid indenrigs og udenrigs samt 500MB data eller en stor pakke, som inkluderer 1000 minutters taletid og hele 4GB data. Hvis ingen af disse alternativer passer, findes der naturligvis også andre kombinationer, som man kan vælge imellem. Hvad sker der, hvis kunden vælger en lille pakke og overskrider sin taletid? Ja, så er det nemt at opgradere til en anden pakke!
Men de gode nyheder stopper ikke her; der er ingen skjulte omkostninger eller gebyrer! Desuden er det let at betale – enten via betalingskort eller automatisk optankning. Og du kan selvfølgelig tage dit gamle nummer med, når du skifter til Hits Mobile (Hits Mobile vil dog gøre opmærksom på, at andre leverandører kan opkræve gebyr i forbindelse med nummerflytning).
Det er nemt, det er billigt, Hits helt enkelt!
For mere information, ring gratis og tal med en operatør på dit ønskede sprog: 800 666 800 eller besøg: www.hitsmobile.es

2 for 1 hos Heiko

Den skandinaviske optiker Heiko by Heiko fortsætter succesen med det gode tilbud: Køb to briller – betal for én.
”Det er et populært tilbud, for det gælder på samtlige stel i butikken og alle typer glas. Og så kan man dele tilbuddet med en ven,” forklarer Peter Hejnfelt, som driver butikken i Torre del Mar. Heiko by Heiko sælger primært designerbriller, så der er altid nye spændende produkter i udstillingen. Specielt i denne tid, hvor en ny brillesæson begynder.
”Skal du have nye briller eller solbriller, skal du gå efter en model, der lægges mærke til. I alt fald hvis du vil være med på noderne nu og de næste mange sæsoner. Brillemode handler ikke længere blot om at kunne se, det handler i lige så høj grad om at blive set. Det er en tendens, som er kommet for at blive,” mener Peter Hejnfelt.
Er du i tvivl om, hvilket brillestel der passer bedst til dig, dit ansigt, din frisure, dit tøj og dit humør? Kunne du tænke dig en brille, som er moderne nu, men også er smart de kommende sæsoner? Så kom forbi Optiker Heiko by Heiko, som har specialiseret sig i at vejlede og finde den perfekte brille til dig.
Heiko by Heiko
Avenida Andalucía 119
Torre del Mar
Tel. 952 967 923

Que pasó

Nykredit inviterede forretningsforbindelser og samarbejdspartnere til hygge og godt samvær på terrassen ved deres kontor i Centro Plaza i Nueva Andalucia, Marbella.
Det skete tirsdag den 27. september. Her ses de tre Nykredit medarbejdere Christel Mark Hansen, Kent Malling og Siw Mosegaard.

Costa-Events’ to Oktoberfester var kæmpe succes

Det var to helt forrygende aftener, da Costa-Events’ to Oktoberfester løb af stablen. Med skummende ølkrus og Bratwurst-fyldte tallerkener på bordet blev aftenens fem timer lange show nydt. Og underholdningen var helt fantastisk – tyrolerhattens største patriark Johnny Reimar underholdt nemlig med sine gode kendinge, og til lejligheden havde han fået selskab af Kirsten Siggaard, der sang nogle af sine mest kendte numre. Kirsten, der var med i årets Vild Med Dans, fik selskab af ven og dansepartner Thomas Evers Poulsen til festen i Torre del Mar, og de to optrådte med en salsa med efterfølgende begynder-undervisning til glæde for de mange gæster.
Hovedsponsoren, Jyske Bank, havde givet flotte præmier til bedste udklædning, og der var da også mange flotte Heidier med fletninger og alt hvad dertil hører, samt nogle flotte og modige herrer, som havde iklædt sig vaskeægte Lederhosen til lejligheden.
Costa del Sols ’grand old man’ indenfor traditionel dansk underholdning, Egon Kjær, bød op til dans efter gildet, hvilket mange glade gæster benyttede sig af som afslutning på en rigtig god aften.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.