Det danske magasin i Spanien
Byggeplan for Marbella annulleret

Byggeplan for Marbella annulleret

WEB Byggeri-Marbella
Der er triste og bekymrede miner på byggeteknisk afdeling på rådhuset i Marbella, efter at Junta de Andalucía har afvist byens fremtidige plan for egnsudvikling. Planen indeholder blandt andet legalisering af 16.500 ulovligt opførte boliger og en række nye byggeprojekter. Den overordnede plan for egnsudvikling stammer fra 1986, men er siden da blevet redigeret et par gange i mindre omfang. Men de nye tiltag fra Marbella har Junta de Andalucía i Sevilla ikke ville godkende. Og det bekymrer naturligvis kommunen, og de 16.500 boligejere, som igennem 00’erne erhvervede sig en bolig, som senere skulle vise sig at være opført uden de fornødne licenser. Afvisningen af den nye byplan bekymrer også byggebranchen og store dele af erhvervslivet, da den vil sætte en stopper for nogle af de nye projekter og skabe usikkerhed blandt investorerne. Byens borgmester, José Bernal, mødes i denne uge med den øverst ansvarlige for egnsudvikling i Junta’en i et forsøg på at redde nogle af projekterne og dermed skabe tryghed for investorerne.
 
 
Ønsker du at læse flere nyheder, så tilmeld dig vores nyhedsbrev, der sendes ud til vores læsere hver fredag formiddag. Tilmeld dig ved at klikke på banneret nedenfor.
 
LD Tilmed-nyhedsbrev 1140x180

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.