Det danske magasin i Spanien
Sol, sommer og smagen af Middelhavets havsalt på læberne

Sol, sommer og smagen af Middelhavets havsalt på læberne

shutterstock 42486901
 
Det er sommer, solen skinner fra en skyfri himmel – og det er pragtfuldt! Men du bliver pludselig sulten og tørstig, mens du ligger der på stranden og solbader. Heldigvis kan du med et enkelt klik på din mobiltelefon tjekke de lokale strandbarers – chiringuito’ernes – menuer og åbningstider. Billederne, du tog med din smartphone af bedstefars sandslotte, ungernes strandlege og de helt tilfældige fotoskud af de lokale strandløver og -løvinder, kan du med et andet klik sende til fremkaldelse i cyberspace og få leveret som ‘rigtige’ papirbilleder med posten.

Men husk nu at passe på i solen. Med den sidste app kan du blandt andet læse tips og tricks om, hvordan du passer bedst på dig selv i solen, forebygger hudkræft og holder øje med dagens UV-stråler.
 
chiringuia-dispositivos
 
ChirinGuía
Applikationen til mobiltelefoner og tablets med det største udvalg af spanske chiringuitos, strandbarer.
Sommeren er det bedste tidspunkt til at nyde stranden og selvfølgelig også til at få sig en forfriskning på en af de mange strandbarer, chiringuitos, der findes på enhver strand i hele Spanien.
ChirinGuía indeholder en stor liste over strandbarer i Spanien. Dens menusystem er nemt at finde ud af. Zoom ind på dit område og se, hvad der findes af strandbarer lige der, hvor du er.
Klik dig ind på en enkelt bar for at se billeder og beskrivelse af den pågældende chiringuito. Samtidig får du en lille oversigt over barens telefonnummer, website samt deres Instagram-, Twitter-, Facebook- og Youtube-sider og detaljer om baren, såsom adgangsmuligheder, terrasse, solsenge, åbningstider m.m.
ChirinGuía er en gratis applikation på engelsk eller spansk. Den kan downloades både til Android og iPhone.
 
mimento-mobil
 
Mimento
Skift billederne fra din mobiltelefon, Instagram- eller Facebookkonto ud med rigtige billeder fremkaldt på papir.
Mimento er måske den hurtigste og nemmeste måde at få udskrevet dine fotos fra din mobiltelefon til rigtige fysiske papirbilleder. Billederne bliver udskrevet på 10×12 centimeters fotopapir – og du kan selv vælge, om de skal udskrives som almindelige billeder eller som et retro polariod-billede.
Download Mimento på din mobil og vælg de fotos, som du gerne vil have fremkaldt fra din mobils fotogalleri og fra din Instagram- eller Facebookkonto. Når du har valgt billederne, kan du derefter vælge, om de skal have tilføjet tekster. Er du tilfreds med billederne og teksterne, sender du dem til udskrivning. Jo flere billeder, du ønsker at få udskrevet på fotopapir, desto billigere bliver det. For at få fremkaldt to billeder er prisen €2,45, ønsker du at få fremkaldt 10 billeder bliver prisen €7,79. Billederne bliver sendt gratis overalt i verden.
Programmet Mimento er på engelsk og spansk – og kan hentes gratis fra App Store og Google Play til både iPhone og Android.
 
fotoskin
 
Fotoskin
Fotoskin er et værktøj, der kan være medvirkende til at forebygge hudkræft.
Nogle af funktionerne er blandt andet:

  • Min hud: Her kan du udføre forskellige tests, så du bedre kan lære din egen hudtype at kende, din melanom-risiko (modermærkekræft) og dine chancer for at få aktinisk keratose (solskader). Efter testene er lavet, vil du få et resumé af din huds tilstand og råd til, hvordan du skal beskytte dig selv mod solens stråler.
  • Min kontrol: Du kan fotografere din egen hud og dine modermærker, så du over en periode kan spore, om der er forandringer ved at sammenligne billederne af din krop.
  • Mit råd: Tips og tricks til blandt andet at lære, hvordan du tager vare på din hud, får en sund soleksponering, anvender solcreme korrekt, og hvad du skal gøre efter en solskoldning.
  • Mit miljø: Her kan få blandt andet får en øjeblikkelig oversigt over temperaturen og mængden af UV-stråling, du bliver udsat for, præcis der hvor du er. ‘Mit miljø’ giver dig også anvisninger til, hvilke skridt du bør tage for at beskytte din hud mod solskader.
Programmet er gratis og er på engelsk eller spansk. Fotoskin kan blive downloadet til Android og iPhone på Google Play og App Store.
 
God tur på stranden!
Af Michael Andersen

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.