Det danske magasin i Spanien
 0019 shutterstock 234008707
 
Antallet af mennesker, der får knogleskørhed, eller som det også kaldes osteoporose, er stigende. Det er anslået, at 22 millioner kvinder over 50 år i Europa er ramt af osteoporose. Det er overvejende kvinder, der bliver ramt af lidelsen, men mændene følger godt efter. Det er ofte meget tynde mænd, der er udsatte for osteoporose. Det berettes, at én ud af hver 3. kvinde rammes af lidelsen, mens det blandt mænd regnes for én ud af 5.

Ved knogleskørhed bliver benene porøse og brækker lettere. Det er én af verdens mest almindelige og også mest invaliderende lidelser, der resulterer i smerte, indskrænkede bevægelsesmuligheder, brud, der i adskillige tilfælde fører til døden. Det er især et sammenspil mellem to slags celler, osteoklaster og osteoblaster, der spiller en rolle for dannelse, udformning og nedbrydning af knoglerne, samt giver dem deres styrke.
Heldigvis kan knogleskørhed diagnosticeres, forebygges og behandles. Det anbefales fra flere eksperter er det en god ide, at blive scannet ca. hver 4. år, hvis du er 65 eller derover. Nogle kvinder i risikozonen skal evt. scannes før og oftere.
 
Årsager til knogleskørhed
Knogleskørhed starter ofte allerede ved 45 års alderen, hvorfor knogleskørhed er blevet relateret til bl.a. at have forbindelse med hormonmangel efter menopausen. Det er også en kombination af mange forskellige faktorer, der kan medvirke til lidelsen.
Kvinder, der især regnes for at være i risikozonen, er hvis hun ryger, er kommet tidligt i overgangsalderen, evt. får medicin som f.eks. kortison, eller lider af forhøjet stofskifte.
Desuden bevæger vi os mindre i dag end tidligere. Vi spiser mere forfinet og usundt. Alkohol i større mængder og rygning er også risikofaktorer. Det samme er koffeinet i kaffen, hvis du er en stor kaffedrikker og ligeledes med cola og andre koffeinholdige drikke. Også vores levealder spiller en rolle, idet vores levealder er stigende, og vi opnår i dag den alder, hvor knogleskørhed udvikles.
Vores skelet opbygges til 20-30 års alderen. Derefter går det den gale vej, og vi begynder i stedet at miste vores skelet. I gennemsnit mister mænd ca. 0,5% af skelettet pr. år mens kvinder mister ca. 1% pr. pr år. I årene efter overgangsalderen kan nogle kvinder miste helt op til 6% pr. år. Derfor er det vigtigt, at du i dine unge år opbygger et solidt knoglevæv.
Der, hvor du hyppigst brækker en knogle, hvis du har knogleskørhed er håndled, ryg og lårbenshalsen, ribben, bækken og i overarmen ved skulderen Det sker oftest ved fald. Brud på lårbenshalsen sker oftest hos kvinder over de 70 år
En diagnose kan stilles ved en knoglescanning.
Hvis vi er for “sure”, bruger vi calcium og magnesium, og er der ikke nok af det i vores kost, henter vi det fra knoglerne og brusken i leddene. Derfor er det yderst vigtigt, hvad du putter i munden livet igennem, idet du kan medvirke til at få stærkere knogler ved at tænke på hvad du spiser og drikker.
 
Kosten
Ved knogleskørhed har kosten en fantastisk betydning. Der er rigtig mange fødevarer, der kan medvirke til at nedsætte risikoen for lidelsen. Mange grønsager, og forskellige planter indeholder forstadier til hormoner. Så spis masser af grønsager, især de grønne. Broccoli og grønkål, er rige på magnesium. Indtag også frugt, nødder, mandler og kerner, fuldkornsprodukter sammen med linser, bønner og lignende. Mange klager over, at det tager så lang tid at gøre grønsager i stand. Derfor er det en god ide, at gøre mange grønsager parate til brug de dage, der er tid. Gør dem færdige og put dem i grønsagsskuffen i køleskabet, hvor de kan holde sig i dagevis. Undgå raffineret mad samt hvidt brød og pasta, der er syredannende. Spis gerne fede fisk. Sardiner og laks indeholder godt med D-vitaminer. Kød er syredannende så vær lidt forsigtig med for store mængder. Spis gerne tofu, der indeholder kalk.
Det er nødvendigt at have en god og naturlig mavesyreproduktion. Så undgå i videst muligt at spise syreneutraliserende midler. Har du for mange sure opstød, kan du evt. bruge lidt Samarin. Med alderen producerer vi mindre mavesyre. Mavesyren befordrer optagelsen af kalcium fra kosten. Hvis du lider af irriteret tyktarm og din mad passerer for hurtigt gennem systemet, kan det forstyrre kalkoptagelsen.
Det er ikke nødvendigt at drikke mælk for dine knogler. Mælkeprodukter er syredannende. Der er mange undersøgelser, der sætter spørgsmål ved vigtigheden af at indtage kalk gennem mejeriprodukter. Det er også en stor misforståelse, at indtagelsen af kalk er nok til at sikre stærke knogler. Det er af største vigtighed, at din kost, foruden kalk, også indeholder magnesium, D-vitamin, C-vitamin, K- vitamin, bor, kalium og zink. Også B-vitaminer skal huskes især, folsyre og B6. Husk at drikke godt med vand og pas på med for stort et alkoholforbrug, der ligesom sukker trækker kalk ud af knoglerne. Pas også på med for megen kaffe, drik højest et par kopper dagligt. Kaffe er syredannende og kan også medvirke til at trække kalk og magnesium ud af kroppen. Min personlige favorit er kaffe blandet med Chaga, der findes som en færdig blanding. Chaga er en meget sund svampeart, der vokser på barken af birketræer. Chaga er en stærk antioxidant, der virker basedannende, pga. dens høje koncentration af kalium og andre vigtige mineraler.
Drikker du almindelig te, så kan de taniner, der er i teen bindes til mineralerne i kosten. Derfor er det bedst at drikke te udenfor måltiderne.
Sodavand og cola syrer knoglerne og tænderne.
Drik gerne et glas æblecidereddike evt. med lidt honning. Tag en tsk. i et glas vand 3 x dagligt. Drik også gerne grønne safter evt. nogle du selv juicer, f.eks. rødbede, gulerod selleri m.m. Af frugtsafter kan anbefales ananas, papaya, vand med citron m.m.
Spis langsomt og tyg din mad rigtig grundigt. Lad være med at spise for store portioner.
Vær også opmærksom på dit køkkenudstyr og undgå aluminiumsgryder. Det er et giftigt tungmetal, der trænger ind i maden og bl.a. forstyrrer optagelsen af kalcium. Desuden er aluminium skadeligt for hjernen.
Kig ind til Anni’s Vitalshop i Fuengirola, Los Boliches, Nerja eller Elviria, hvor jeg og mit team af dygtige medarbejdere kan give dig tips til at passe godt på dine knogler.
Af Anni Dahms, Syge-& Sundhedsplejerske, Biopat og Ernæringsvejleder. Indehaver af butikskæden Annis Vitalshop.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.