»Jeg har været igennem alle slags kriser. Mor-krisen, far-krisen, skole-krisen, kærligheds-krisen, folk går bort-krisen, verden bløder-krisen og ikke mindst finans-krisen. Men jeg er stadigvæk rask. Og det er vel det, der tæller, når dagen er omme!« (Maria Montell)
Natklubsangerindd i Sydspanien Maria er vokset op med jazz, og rødderne til musikken ligger her. Hendes far var aktiv musiker og havde en stor kærlighed til jazzen, hvorfor kunstnere som Nancy Wilson, Billie Holiday, Astrud Gilberto, Jobim og Herbie Hancock hører til hendes første musikalske inspirationskilder. Hvis Maria skulle kunne vælge, ville hun gerne kunne indspille en duet med to af Bossa Nova-legenderne Joao Gilberto og Caetano Veloso, der synger som balsam for sjælen.
Siden Maria var 8 år, har hun været feriebarn hos tante Ruth i Fuengirola. Broderen og Maria blev sendt af sted med plastikcharteque med teksten “IBERIA” (for børn der flyver alene.), da de selv skulle ned for at besøge tante Ruth. Maria tilbragte alle somrene nede på stranden, hvor hun surfede med sin bror. Det var det bedste i løbet af hele året, når turen gik til Spanien. Foruden at lære at surfe, lærte Maria hurtigt en rødvin med casera at kende – også kaldet tinto verano Maria fik spanske venner og veninder og elskede det spanske sprog, og da hun i 1999 blev student, sagde hun til sine forældre, at nu ville hun ud at købe sig en mikrofon og tage en tur til Spanien og se om hun kunne få job på en klub ved at synge. Hun havde allerede som 16-årig sit eget band og da Maria i en alder af 18 fortalte sine forældre, at hun ville tage alene til Spanien med sin mikrofon i hånden, blev de en smule bekymrede, men af sted kom hun. Hun fik job i Fuengirola ved at gå ind på en bar og synge standardsange med pianisten Manolo. Det gav pote og næste dag havde hun fået job sammen med Manolo. Nede ved havnen fik hun også job på Papillon – som var den største natklub – sammen med Manolo. Her blev hun en del af et stort show med bl.a. flamencodansere.
I Spanien fandt Maria dog ud af, at hun ikke skulle være natklubsangerinde resten af sit liv. Hun ville selv! Og drømmen om at skrive sine egne sange og kunne leve af det blev stærkere, og derfor tog hun til Danmark, hvor hun begyndte at arbejde mere målrettet med sin egen musik.
Koncertaktuel til to intimkoncerter øst og vest for Málaga I midten af 90´erne slog Maria Montell igennem med sit album “Svært at være gudinde” og hun blev landskendt for sit store hit “Imens hun sang” (Di-Da-Di), som blev oversat til engelsk og spansk. Hun turnerede i 20 forskellige lande blandt andet i Europa, Asien og Sydamerika og lavede endda en spansk version “Una historia más”. I Asien udgav en kinesisk sangerinde, Coco Lee, Di-Da-Di-sangen og solgte mere end to millioner plader, men Maria kan meget mere end det.
Hun har opnået sin største private succes ved at få sine tre børn. Hun har samtidigt skrevet bøger, produceret et album med Dorthe Kollo og skrevet musik til film. Derudover har hun været med i to store projekter: “3 liter rent vand” hvor hun var med til at bygge brønde i Kenya og Uganda, så afrikanske børn kunne få rent drikkevand. Og de næste tre år er hun ambassadør for Fairtrade, hvor hun skal til Kenya og følge kaffebønder.
I løbet af de seneste ni år, hvor Maria har haft travlt med sine mange projekter, har hun løbende optrådt med et jazzet repertoire, men hun har ikke følt sig inspireret til at udgive et nyt album i sit eget navn før i år. I marts kom så “Nu”, som hun selv har skrevet og komponeret. Sangene handler om de kriser, som mange mennesker kommer igennem i løbet af et liv i forbindelse med forældrerollen, kærlighed og mennesker man mister. Sangene bliver skrevet på en instant-følelse, og derfor bliver de altid meget umiddelbare. Det er livet, som Maria lever, der giver hende inspiration.
Stikker stadig af til Spanien
Søgen efter den store kærlighed og alle de medfølgende kærlighedskvaler er der ikke længere i Marias sange. For kærligheden er der allerede. Nu handler det mere om savnet af at være et frit menneske og til at være fri af alle de bekymringer, man kan have, når man får familie og regninger og terminer. Marias forældre har stadig en lejlighed i Benalmádena, og her har hun skrevet de fleste af sine plader: Spanien er tit blevet brugt til at fortabe og fordybe sig helt alene ved vandet. Fra den nye plade er bl.a. “Jeg løber hjemmefra” skrevet i Spanien.
Til oktober går Pia Carlsson og Maddie Hjort fra Sunset-Andalucia sammen for at kunne præsentere Maria Montells fantastiske stemme på Solkysten til to intimkoncerter, hvor der vil blive spillet både jazz/standard/bossa nova og pop.
Øst for Málaga afholdes den første koncert om eftermiddagen d. 24. oktober på restaurant Rey Alfonso, som har en af kystens mest spektakulære udsigter. Rey Alfonso ligger under Balcón de Europa i Nerja. Koncerten begynder kl. 13, så alle får mest ud af den fantastiske følelse af at være under balkonen, nyde udsigten og høre Marias smukke stemme.
Den anden koncert afholdes d. 25. oktober vest for Málaga, stedet er endnu ikke bekræftet.
Komikeren, musikeren, komponisten, forfatteren, skuespilleren, TV-værten og tidligere politiker lover en glad og fornøjelig aften i Casa Danesa 10. marts.71-årige…
– Det danske magasin i Spanien
Centro Idea Ctra. de Mijas km. 3.6 29650 Mijas-Málaga Tlf.: 95 258 15 53 norrbom@norrbom.com
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.