Asador El Rancho de Salva - For alle der elsker kød

 

 

“Rigtig godt kød skal spises på en argentinsk restaurant”, hører man ofte her på kysten, og der hersker da heller ingen tvivl om, at argentinsk kød smager godt. Men det er ikke nødvendigt at besøge den samme restaurant gang på gang for at få et stykke mørt oksekød. På kysten findes flere både spanske og internationale restauranter, der nemt kan måle sig med, eller måske endda overgå de argentinske bøfeldoradoer.
Vi skandinaver er kendt for vores store forkærlighed til kød, og vores krav er som regel høje. Derfor skal der ikke meget til at skuffe os, når vi besøger restauranter, hvor salat og et halvt kilo pommes frites overskygger det lille stykke kød på tallerkenen. Selv elsker jeg en stor, mør entrecote. Og især pga. kødet var spanske El Rancho de Salva en positiv overraskelse for mig. Restauranten, der åbnede for et halvt år siden, er ejet af Salvador Lucena Girón, kaldet Salva. Restauranten, der ligger i en lille sidegade til strandpromenaden i Fuengirola, er hyggelig med en afslappet men pæn indretning a la Andalucía med en stor grill i køkkenet og en flot glasmontre med udstilling af de forskellige udskæringer.

 

“Jeg er gift med en svensker, så jeg kender skandinavernes store krav til kød og jeg kunne aldrig finde på at gå på kompromis med kvaliteten for at få en billigere kilopris”, fortæller Salva, mens han viser mig vej til køkkenet, hvor kødet allerede syder på grillen. Derefter vises jeg ind i det store baglokale, hvor kødet tilberedes, inden servering. “Vi anvender kølerum til vores kød” forklarer Salva, “på den måde er vi altid sikre på, at kødet er mørt. Når vi køber kødet, er det nyslagtet, og derfor hårdt, men når det anbringes i et kølerum et par dage, bliver det meget mørt. Vi køber aldrig frosset kød, og vi kunne aldrig finde på at fryse det ned. Kødet får lov til at modne i kølerummet, og først når vi modtager en bestilling, skæres kødet og lægges på grillen”.

 

En skrøne manes til jorden
Jeg sætter mig til bords og bliver først budt på en stor anretning tomat med mozzarella og oregano lavet af kæmpe tomater fra den andalusiske campo. Imponeret af tomatens størrelse sætter jeg mine forventninger højt til resten af de retter, som Salva har at byde på. Jeg kigger menukortet igennem, og mine øjne falder hurtigt på Entrecote Gigante. Salva forklarer, at mange ikke kan nøjes med en “almindelig” entrecote, og derfor vælger den store på 500 gram. Jeg vælger dog den “almindelige” og et stykke Secreto Ibérico. Begge er helt formidable i både smag og konsistens. Entrecoten er lyserød indeni med en dejlig sprød kant, og den er mør. Det samme gælder den typiske andalusiske Secreto Ibérico, der bliver skåret af grisens særlig fedtmarmorerede områder, og derfor har en dejlig kraftig smag. Begge retter lever mere end op til mine forventninger. Kombinationen er perfekt, og jeg er nu også selv overbevist om, at “argentinsk er bedst” er en skrøne, der nemt manes til jorden.
Som en god afrunding på et velsmagende måltid, bydes jeg på restaurantens mest populære dessert, osteflan med karamelsauce og mandler. Selvom jeg nok burde have stoppet med hovedretterne, så fortryder jeg ikke desserten der, som alt det andet, lever op til mine forventninger om et kvalitetsmåltid på Costa del Sol.
Udover de nævnte retter har El Rancho de Salva mange andre interessante ting på menuen så som oksemørbrad, galicisk oksebøf, lammekoteletter, lammekølle og oksekød på spid. En specialitet, som man ikke finder mange andre steder, er tatar af frisk og fedtfri oksekød serveret med æggeblomme, løg, eller hvad man skulle ønske sig. Næste gang jeg besøger El Rancho de Salva, skal jeg uden tvivl prøve tataren, der så utrolig lækker ud, da en gæst ved siden af mit bord bestilte den.

 

El Rancho de Salva har åbent alle dage fra kl. 12.00 til 16.00 samt kl. 19.00 til 24.00. Restauranten ligger Calle Juan Sebastián Elcano 3 i Fuengirola. Se også www.elranchodesalva.com eller besøg restauranten på Facebook.
For bordbestilling ring +34 951 39 66 71.

 

Af Louise Kathrine Pedersen. Foto af Lina Blanco og Louise Kathrine Pedersen