Bomberen der bliver far på Kysten

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
15-09-13-Malaga-Rayo05

Med titlerne Årets Spiller og Årets Topscorer i Holland er 29-årige Al Hamdaoui lejet i Fiorentina for at sætte fut i Málaga CF – og det gjorde han straks.
 

“Kald mig blot Mounir”

Klædt i sort silke og en elegant cap i samme farve tager han sig tid til at tale med La Danesa i tunnellen under hovedtribunen på Ciudad de Málaga Atletikstadion, hvor Málaga CFs La Liga-trup dagligt træner under ledelse af tyske Bernd Schuster.
Mounir Al Hamdaoui er efter den netop afsluttede formiddagssession på vej ud til sin bil – den absolut mindste i den imponerende spillerkaravane af luksuskøretøjer. Men mærket ok. En BMW.
Vor snak falder på familie, den kommende tid i Málaga og “gamle” dage, hvor han spillede sammen med de danske landsholdsspillere Patrick Mtiliga i Excelsior og Christian Eriksen i Ajax Amsterdam. Nu stod den 29-årige El Hamdaoui med såvel hollandsk som marokkansk blod i sine målhungrende vener ventende på sin førsteoptræden på den spanske muld på Estadio La Rosaleda.
“Patrick var en fin fyr”, siger han.
“Ja”, replicerer vi. Og han havde to gode år i Málaga CF.”
“Skønt at høre. Og de unge danskere i Ajax var meget talentfulde.”
Mounir fortæller, at han og hans hollandske kone allerede er glade for at være i Málaga og at hun i løbet af nogle måneder skal føde. Deres første barn.
 
15-09-13-Malaga-Rayo06
 
Kan købes
Mounir er udset til den bomber i Málaga CFs angreb, som klubben har hungret efter, siden den venezuelanske forward José Salmón Rondón forlod klubben i 2012 efter to succesrige sæsoner (25 mål i 67 kampe) for at lade sig sælge til russiske Rubin Kazan for 10 mio. euro. El Hamdaouis bundne opgave lyder ganske enkelt: LAV MÅL!
Han er lejet i italienske Fiorentina for blot én sæson med en købsoption på 2,5 mio. euro og spiller med nr. 7 på ryggen – ligesom Joaquín, som Málaga CF før sæsonen solgte netop til Fiorentina, hvor El Hamdaoui var kommet i overtal med Gomez og Rossi i front.
Han har han bosat sig i Málaga med det forfængelige håb påny at kunne sætte en dagsorden som målslugeren, som da han spillede for det daværende hollandske mesterhold AZ Alkmaar og herefter Ajax Amsterdam. Fem forrygende år fra 2007-2012 med ikke mindre end 63 fuldtræffere i 106 kampe.
Schuster har udset ham til bomberen, der skal bringe Málaga CFs nye besætning på kurs mod toppen i La Liga.
 
29-08-13-PreseElHamdaoui02
 
Pauser med skader
Udover succeser i hollandsk fodbold – omend Mounir her i en periode i Ajax havde nogle alvorlige kontroverser med træner Frank de Boer – kan han huske tilbage på en skidt tid i England i henholdsvis Tottenham og Derby Country. Og dernæst i hollandske Willem II.
I Tottenham befandt han sig ikke godt og slog aldrig til.
I udlånsperioden i Derby røg han ind i den ene skade efter den anden. Bl.a. med lyskenproblemer.
I Wilhelm II lød skadespausen på hele ni måneder.
 
År med succes
Og så kom de store triumfer:
Topscorer i den bedste hollandske række, Æresdivisonen, med 23 mål i 31 kampe, da AZ Alkmaar blev nationalmester.
Og kåret som Årets spiller i hollandsk fodbold i det herrens år 2009.
Spændende, hvad det bliver til for ham i Málaga CF.
I Sevilla den 1. september fik han det sidste kvarter på banen – uden at score.
Mod Rayo Vallecano den 15. september på La Rosaleda fløj han lige ind i hjerterne hos alle med tre scoringer i Málaga CFs 5-0-sejr!

104 mål i 210 kampe

Da Mounir El Hamdaoui kom til Málaga CF, havde han på 12 år i syv forskellige klubber tegnet sig for ikke mindre end 104 fuldtræffere i 210 kampe – altså i snit en scoring i hver anden match!
 
Facts på målslugeren:
Fødested: Rotterdam i Holland den 14. juli 1984.
Højde: 1,83 cm.
Vægt: 84 kilo.
Position: Forward.
Professionel karriere med klubber, antal kampe og mål:
2001 – 2005:
Excelsior, Holland – 74 k 32 mål.
2005-2006:
Tottenham, England – 0 k 0 mål.
2005-2006:
Derby Country, England (udlån) – 9 k – 3 mål.
2006 – 2007:
Willem II, Holland – 7 k – 3 mål.
2007 – 2010:
AZ Alkmaar, Holland – 80 k – 50 mål.
2010 – 2012:
Ajax Amsterdam, Holland – 26 k – 13 mål.
2012 – 2013:
Fiorentina, Italien – 19 k – 3 mål.
2004-2005:
U 21-landshold for Holland – 3 k – 1 mål.
2009 – 2013:
A-landshold i Marokko – 5 k – 2 mål.
 
Endnu en dyr spiller væk
Han var den første spiller, Málaga CF, skrev kontrakt med, da sheik Abdullah Al-Thani overtog klubben, den 28-årige Seba Fernandez fra Uruguay. Nu er han i sommerens transfervindue sendt videre til La Liga-konkurrenten fra Madrid, Rayo Vallecano, på fri transfer.
Málaga CF gav i sin tid 3,6 mio euro for ham i den argentinske klub Banfield, men ville af med Seba. Med en årsgage på omkring 3-4 mio. euro blev han simpelthen for dyr til den nuværende stramme økonomi i klubben. I juli skilte den sig således også af med Baptista, der belastede sæsonbudgettet med 5 mio. euro.
Dyreste spiller er nu reserve-keeperen Kameni – landsholdsspiller i Cameroun – med en gage på knap 3 mio. euro.
I Málaga CF blev det på tre år til 12 scoringer i 80 kampe for Seba.
Han er noteret for 14 matcher for Uruguays landshold, hvorpå han forventer comeback med mere spilletid i Rayo end i Málaga. Hans mål er at repræsentere sit land ved VM-slutrunden i Brasilien i 2014.
Efter at have forlænget midtbanespilleren Recios kontrakt frem til 2015-2016 lejede Málaga ham ud for endnu en sæson til Granada. Endvidere har forwarden Santa Cruz fra Paraquay tegnet endnu tre sæsoner og målmand Willy og den offensive midtbanespiller Portillo til henholdsvis 2016-2017 og 2015-2016.
 
Demichelis i lynhandel
På en fri transfer lokkede Atlético Madrid-træneren Simoen sin argentinske landsmand Martin Demichelis fra Málaga CF til hovedstadsklubben. Men det blev kun til en visit på to måneder.
Så fristede den tidligere Málaga-træner, Manuel Pellegrini, ham til sin nye engelske klub, Manchester City, der måtte punge op med 4 mio. euro for den 32-årige Demichelis for en toårig kontakt.
Skæbnen ville, at han straks gik i stykker med en knæskade, der holder ham ude for banen i mindst seks uger.
På alle måder en usædvanlig lynhandel.
 
+33,12 mio. euro i Málaga CF
Klubejer El-Thanis uhæmmede fråseri i Málaga CF et slut.
Som tidligere beskrevet i La Danesa har den nye, forsvarlige, daglige ledelse udstukket retningslinjerne for en sund drift. Og dermed gjort sig økonomisk uafhængig af ham.
Efter denne sommers spillerhandler står klubben således med en regnskabsmæssig balance på +33,12 mio. euro – i skærende kontrast til pengepugerne i Spaniens to største klubber Real Madrid og FC Barcelona med henholdsvis -67 og -41,9 mio. euro.
Driften af Real Madrid er nu kommet op på topplan i EU. Kongeklubben understøttes af Bankia, som holdes i gang på tilskud til den spanske banksektor fra EU. Denne bank er endvidere dybt involveret i de økonomiske elendigheder i Valencia.
 
Første trænerfyring
Efter blot tre spillerrunder i La Liga indtraf den første trænerfyring.
Jose Luis Mendilibar fik silkesnoren i baskerklubben Osasuna i Pamplona.
Klubben havde ikke opnået et eneste point og udgjorde bundproppen i rækken.
Han afløstes af Javier Garcia, aktiv i Atheltic Bilbao og Real Sociedad og en periode som træner i Almería, da danske Michael Jacobsen spillede her fra 2010-2012.
Málaga CF møder hjemme Osasuna fredag den 4. oktober.
 
Første mål efter 220 minutter
Der skulle gå to og en halv kamp – nøjagtig 220 minutter – inden Málaga CF scorede sit første mål i La Liga i denne sæson.
Det skete i det 40. minut af matchen på Ramón Sanchez stadion i Sevilla med den 28-årige Morales fra Chile som målscorer.
Ved redaktionens slutning var Málaga CFs hidtidige resultater i La Liga:
Valencia – Málaga CF 1-0 (0-0)
Málaga CF – FC Barcelona 0-1 (0-1)
Sevilla – Málaga CF 2-2 (1-1)
Málaga CF – Rayo Vallecano 5-0 (3-0)
Real Sociedad – Málaga CF 0-0
 

Tribunepladser fås hos La Peña de Dinamarca

Fodboldinteresserede såvel på Costa del Sol som i andre lande er velkomne til at kontakte La Peña de Dinamarca for billetter til La Liga-kampe på Estadio La Rosaleda i Málaga. Klubben råder over fine tribunepladser på den ene langside beskyttet for eventuel regn.
Forinden frokostarrangement, oplæg og bus tur-retur til stadion fra Fuengirola.
La Liga-kampe i Málaga i oktober:
Den 4. kl. 22.00: Málaga CF – Osasuna
26./27.: Málaga CF – Celta Vigo.

Tidspunktet fastsættes af TV et par uger i forvejen.

 
Kontaktpersoner:
Formand Morten Møller 617 700 424
info@Málaga-support.dk
Sekretær Allan Frank 630 137 206
Allanfrank82@gmail.com
 
La Peña de Dinamarca er den en eneste officielle danske supporterklub for Málaga CF. Den tæller mere end 200 medlemmer og støtter cancerhospice Cudeca i Benalmádena. Medlem af federationen af fanklubber i Málaga CF.
Klubben optager fortsat nye medlemmer.
www.Málaga-support.dk.
Af Morten Møller.Foto: Málagacf.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa