Nyheder juli 2012

IMF presser Spanien til flere ændringer
Den Internationale Valutafond (IMF) har anbefalet Spaniens regering at hæve momssatserne. Det sker i forbindelse med en rapport, som IMF offentliggjorde den 15. juni omkring fremtiden for den spanske økonomi, som man kalder ’meget svær’.

”Økonomien er i en hidtil uset dobbelt recession med en uacceptabel høj arbejdsløshed, en hurtig stigning i den offentlige gæld, mens dele af finanssektoren har brug for hjælp,” konkluderer rapporten, med henvisning til en arbejdsløshed på snart 25 procent og en hjælpepakke på 100 milliarder euro til de spanske banker, der alligevel ikke lader til at have beroliget investorerne.

Rapporten roser også statsminister Mariano Rajoy for de mange stramninger, som den konservative regering har indført, men beklager altså, at markedets tillid til Spanien stadig er lav. For at styrke markedets tillid, tilråder IMF at hæve momsen (IVA), der skal øge statens indtægter, ligesom valutafonden anbefaler, at der spares endnu mere på lønningerne indenfor det offentlige, og at man ændrer loven, hvormed man kan trække betalinger på boliglån fra i skat. Samtidig efterlyser IMF reformer og initiativer, der kan øge produktiviteten og kickstarte væksten.

Statsminister Mariano Rajoy har dog for nylig understreget, at der ikke vil blive tale en momsstigning, i hvert fald ikke nu. Han var i øvrigt indædt modstander af den seneste momsstigning, som den daværende socialistiske regering indførte i 2010. Derudover har han igen har forsvaret bankernes lån – eller støtte, som andre kalder det. Han mener, at netop tilførsel af kapital til finanssektoren vil være med til at ”generere kredit for dermed at skabe beskæftigelse.”

Et skridt i den rigtige retning
”Vi har taget et skridt i den rigtige retning,” sagde statsminister Mariano Rajoy, da han den 10. juni holdt en pressekonference på palæet La Moncloa, efter han dagen før var blevet kritiseret for ikke at vise sig offentligt.

Han bekræftede, at regeringen har bedt om kredit på 100 milliarder euro fra EU, som han mener, nu har vist sin styrke, og euroen sin stabilitet og eksistensberettigelse.

”Det er et skridt, som vi burde have taget for flere år siden, og jeg kan ikke forstå, at vi ikke bad om støtte for f.eks. tre år siden. Jeg har insisteret på, at vi optager lånet,” fortsatte PP-lederen, der dog tidligere har kritiseret bl.a. Frankrigs præsident for at opfordre Spanien til at bede om hjælp.

Det var hans første solo pressekonference, siden han overtog statsministerposten i december 2011.

Ny lov skal gøre det mindre risikabelt at være iværksætter
En ny lovgivning for selvstændige erhvervsdrivende, som regeringen har i støbeskeen, skal gøre det mindre risikabelt at være iværksætter.

Modsat den nuværende lovgivning vil en selvstændig ikke længere skulle hæfte i samme udstrækning og risikere at miste både hus og hjem, hvis en forretning er en fiasko – uden at de vel at mærke selv har overtrådt spillereglerne. I stedet skal vedkommende kunne starte forfra så hurtigt som muligt, forlyder det fra vicestatsministeren, Soraya Sáenz de Santamaria (PP), der samtidig ønsker at stille en fond på 40 millioner euro til rådighed til iværksættere.

Derudover forventes virksomheder ikke længere at skulle betale moms (IVA) af udstedte men ubetalte fakturaer, sådan som det er tilfældet i dag. I første omgang forventes dette dog kun at gælde for fakturaer udstedt til en offentlig myndighed.

Udkastet til lovgivningen ligger lige nu hos skatteministeriet, hvor det forventes færdigbearbejdet inden september.

Hver femte luksusvare sælges i Marbella
Marbella forventer i år at sælge luksusvarer til en værdi af 4,8 milliarder euro, hvilket svarer til en stigning på 14 procent i forhold til 2011. Dog er der ikke tale om samme stigning som fra 2010 til 2011, som lå på hele 20 procent. Det til trods bliver hver femte luksusvare, der sælges i Spanien, solgt i Marbella, og byen ligger nummer tre med 20 procent af det totale salg af luksusvarer i Spanien kun overgået af Barcelona (32%) og Madrid (30%). På fjerdepladsen ligger Ibiza med ti procent og Mallorca med otte procent af det totale salg.

Samtidigt med stigningen i Marbella forventes det også, at der vil blive skabt flere arbejdspladser, dog ikke i samme omfang som i 2011, hvilket skyldes en forværring af den spanske økonomi.

Fordelt på lande er Kina, Rusland, USA og resten af Europa hovedaftagerne af de spanske luksusvarer.

Prisen på diesel falder til under 1,3 euro
Ifølge en undersøgelse foretaget af EU ligger den gennemsnitlige pris på diesel i Spanien nu på 1,298 euros. Det er første gang i 2012, at prisen ligger under en 1,3 euro for en liter diesel. Der er tale om et prisfald på 1,5 procent. Prisen på benzin er ligeledes faldet til 1,373 euro, et prisfald på 1,9 procent. Set i forhold til januar i år er prisen på diesel faldet med 2,8 procent.

Firs procent af alle bilister i Spanien kører dieselbiler og betaler trods prisfaldet to procent mere for en liter diesel end samme periode sidste år. Det koster i gennemsnit 71,3 euro at fylde tanken (55 liter).

Priserne nåede sit højeste niveau nogensinde i marts i år, hvor prisen på en liter diesel kostede 1,399 euro og en liter benzin 1,498 euro.

Spaniens største korruptionssag ved vejs ende
Spaniens til dato største korruptionssag, Malaya-sagen, er nu ved at være ved vejs ende. Næsten to års retssag har det krævet for endeligt at komme frem til en endelig afgørelse, og der forventes at blive givet dom inden for kort tid.

Statsanklageren kræver 30 års fængsel til tidligere rådmand for byplanlægning i Marbella, Juan Antonio Roca, hjernen bag de manges års korruption i Marbella. Samtidigt kræves 10 års fængsel og 400.000 euro i bøde til tidligere borgmester Julián Muñoz samt 16 års fængsel og en bøde på 3,78 millioner euro til tidligere borgmester Marisol Yagüe.

Statsanklageren har imidlertid besluttet, at ni af de 95 tiltalte i sagen, heraf Rocas datter María Roca Jimeno, ikke vil blive tiltalt. Desuden vil alle aktiver, som Roca har erhvervet før 1996, ikke blive involveret i sagen, der er blandt andet tale om en luksuslejlighed i Marbella og et forretningslokale i Puerto Banús.

Her nævnes blot et par af de 95 tiltalte i Malaya-sagen, og den straf de forventes at blive idømt:

• Pedro Román, tidligere viceborgmester under borgmester Julián Muñoz: 21 års fængsel og en bøde på 13,6 millioner euro.

• Isabel García Marcos, tidligere viceborgmester under Marisol Yagüe: 12 års fængsel og en bøde på 700.000 euros.

• Tidligere chef for Policía Local: 5 års fængsel og en bøde på 300.000 euros

• Juan Antonio Rocas hustru, Rosa Jimeno: 3 års fængsel og en bøde på 1,6 millioner euro.

Er overdommeren i Málaga en svindler?
Det kan man med god grund spørge sig selv om, når man ser på omstændighederne omkring hovedpersonen, dommer Carlos Dívars, påståede møder med Marbellas borgmester. Kilder på rådhusene i henholdsvis Marbella og Málaga har nemlig ikke kunnet bekræfte de møder, som ifølge Dívar er foregået mellem 2008 og marts i år. De i alt 20 ture har kostet skatteyderne 12.996 euro og er blevet brugt på blandt andet luksushoteller i Puerto Banús. Det er dog uklart, om samfundet har fået noget som helst igen for de mange penge. ”Málaga kommune kan ikke være sikker på, at møderne fandt sted på de dage, Dívar siger, de fandt sted,” siger kilder på Málagas rådhus til El País. Andre kilder fortæller avisen, at der ikke er officielle dokumenter, der bevidner, at møderne har fundet sted på de oplyste datoer. Trods Dívars tvivlsomme forbrug af offentlige midler ser sagen ud til at strande her. PP, der sidder på magten i både Marbella og Málaga, har nemlig afvist socialisternes forespørgsel om at kræve en forklaring fra Dívar.

Pantoja erklærer sig skyldig i korruption og undgår fængsel
Isabel Pantoja, sanger og ekskæreste med Julián Muñoz, da han var borgmester i Marbella og formand for partiet GIL, har indgået en aftale med statsanklageren og forventes at erklære sig skyldig i korruption. Og dermed vil hun undgå fængselsstraf.

Sagen er en del af Malaya, den gigantiske korruptionsskandale, der blandt andet tømte Marbellas kommunekasse.

Hun forventes at tilstå, at hun har været impliceret i hvidvaskning af 1,84 millioner euro, hvilket hun formodes at have arrangeret i samarbejde med Muñoz.

Anklageren har krævet tre års fængsel og en bøde på 3,68 millioner euro. I stedet får hun sandsynligvis en bøde på 1,5 millioner euro og en fængselsstraf på to år, som hun per automatik ikke skal afsone, eftersom hun ikke tidligere har været straffet, og fordi straffen ikke er mere end to år.

Pantoja, én af Spaniens ypperste divaer, har tidligere insisteret på at være uskyldig.

Konflikt mellem Spanien og Gibraltar eskalerer
Gibraltar hævder at have retten til havet ud til en radius af tre sømil omkring enklaven, mens Spanien påberåber sig disse vande ved at pege på Utrecht-aftalen fra 1713, der som bekendt overlod klippehalvøen til Storbritannien, men hvori der kun står, at Gibraltar-boerne ’har ret til indsejling til enklavens havn’.

Denne uenighed har gennem årene givet anledning til mange sammenstød mellem de to naboer, deres fiskere samt politibetjente, og har bragt nærmest samtlige sind i kog. Og således har balladen fortsat og tilspidset sig de seneste uger.

Spanske fiskere, de fleste fra La Línea de la Concepción og Algeciras, har fortsat med at fiske inden for førnævnte radius, hvilket har fået myndighederne på Gibraltar, inklusive den britiske flåde, til at sætte ud for at tvinge de spanske fiskere væk, hvorefter Guardia Civils kystbevogtning også stod ud for at forhindre et sammenstød og eskortere de spanske fiskere væk.

Spaniens udenrigsminister, José Manuel García-Margallo, har siden opfordret fiskernes repræsentanter til at fortsætte forhandlinger direkte med myndighederne i den britiske enklave. Foreløbig er man blevet enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal forsøge at finde en løsning.

”De, som står bag disse konfrontationer, er nødt til at bruge deres sunde fornuft og tage deres krav på vores territorium til den relevante internationale domstol,” har Gibraltars minister, Fabian Picardo, dog udtalt.

Spaniens minister for landbrug, fiskeri og miljø, Miguel Arias Cañete, har derimod opfordret den britiske regering til at indlede forhandlinger med Spanien for at ende de ’meningsløse konfrontationer’, mens Storbritanniens udenrigsminister, William Hague, stadig insisterer på, at der er tale om ’lokale problemer’.

Omkring 300 spanske fiskere og deres familier lever af fiskeri i Algeciras-bugten og området omkring Gibraltar.

Samtidig med balladen omkring fiskernes ret til farvandet har spansk politi iværksat forstærket kontrol af biler, der kører over grænsen fra Gibraltar, hvilket kun kan tolkes som en slags hævnaktion, og som har resulteret i kilometerlange køer.

Derudover har der været problemer med smuglere af narko og cigaretter. I starten af juni blev en politibetjent fra Gibraltar såret under et sammenstød med spanske smuglere, der var kravlet gennem et hul i hegnet på grænsen. Derfor er hegnet nu blevet repareret af myndighederne på Gibraltar, og det er første gang, de tager et sådan skridt, da det faktisk er uklart, hvem hegnet egentlig tilhører, ligesom man planlægger at opføre yderligere et hegn bag det, som kan betegnes som den egentlige grænse, der yderligere skal adskille de to parter, der har kæmpet om klippen siden 1713.

Nervøse investorer flygter fra Spanien
Omfanget af investorers manglende tillid til Spanien har resulteret i enorme udtag af midler investeret i obligationer, aktier og bankindskud, skriver El País.

Dagbladet henviser til nyligt offentliggjorte tal fra den spanske nationalbank, Banco de España, der viser, at investorer alene i marts måned tog omkring 66,2 milliarder euro ud af landet. Det er næsten dobbelt så meget som i december sidste år, hvor den tidligere rekord blev slået.

Ifølge den europæiske centralbank udførte private, ikke-residente investorer og selskaber næsten 31,5 milliarder euro i april, og inden for de seneste tolv måneder er investeringerne faldet med 103,735 milliarder euro. I samme periode er indskud fra spaniere og udlændinge med fast bopæl i Spanien steget med otte milliarder euro.

Regionerne får fod på økonomien
”Planen har båret frugt,” sagde Spaniens finansminister, Cristóbal Montoro, da han for nylig kunne meddele, at regionerne lykkedes med at overholde sine budgetter for årets første kvartal. De 17 regioner var i høj grad ansvarlige for, at Spaniens budgetterede underskud på seks procent i forhold til bruttonationalproduktet endte med at blive næsten tre procentpoint højere i 2011.

Det skabte tvivl om centralregeringens evne til at kontrollere regionerne og har også været medvirkende til, at risikopræmien har nået hidtil ukendte højder, og aktierne har nået lavmål.

Men nu, takket være besparelser inden for primært uddannelses- og sundhedssektorerne, som er de to tungeste ansvarsområder for regionerne, holder de sig altså til budgetterne.

Cristóbal Montoro har desuden meddelt, at en mekanisme, hvormed staten kan understøtte regionernes kreditværdighed og tillade dem at optage lån på de samme betingelser som staten, vil blive indført denne uge.

Fra au pair-piger i Danmark til arbejdsslaver på Costa del Sol

Politiet i Torremolinos har anholdt fire personer for menneskehandel og illegal immigration. Politiet havde i tre måneder undersøgt gruppen, som de mener i mindst fem år har sørget for, at arbejdsslaver blev bragt fra Filippinerne til København, hvor de var blevet lovet job som au pair-piger, hvorefter de blev videresendt til deres virkelige destination, Costa del Sol. Før afrejsen til Danmark blev pigerne bedt om at betale en vis sum for rejsen og al den nødvendige dokumentation. Så snart pigerne fik visum, fløj de til Danmark og derefter til Málaga, hvor de blev indlogeret i en lille lejlighed i Torremolinos. Herefter blev de sendt ud at arbejde på Costa del Sol til 600–700 euro om måneden, hvoraf de skulle betale 500 euro til gerningsmændene. Blandt de dokumenter, politiet fandt i Torremolinos, var nøje ajourførte lister over hver piges gæld til gerningsmændene.

Olivenolie skaber ny krise i Europa – Andalusien hårdt ramt
Efterspørgslen på olivenolie er faldende, og det kan gå ud over beskæftigelsen i de storproducerende landområder, der i forvejen døjer med høj arbejdsløshed – eksempelvis Spaniens største olivenolieleverandør, Andalusien. Spanien, Grækenland og Italien, der står for ca. 70 % af verdens olivenolieproduktion, er allerede hårdt ramte af den økonomiske krise, og forbrugernes dalende lyst til luksusolie truer med at gøre situationen endnu værre.

”Markedet er i alvorlig krise,” konstaterer Pekka Pesonen, leder af den europæiske landbrugsorganisation Copa-Cogeca i Bruxelles. ”Denne afgrøde er af afgørende betydning for de mest producerende lande, når det gælder om at opretholde beskæftigelsen i landdistrikterne.”

Prisen på middelhavskostens hovedingrediens er lige nu den laveste i 10 år, og samtidig har den største olivenproducent, Spanien, haft en rekordstor høst. Det betyder, at lagrene ved sæsonens slutning vil stige til 1,1 mio. tons, vurderer Jean-Louis Barjol, administrerende direktør for Det Internationale Olivenråd (IOR) i Madrid. Det svarer til en tredjedel af verdens samlede forbrug.

Som erstatning for olivenolie har de økonomisk trængte forbrugere i højere grad fået øjnene op for vegetabilske olier, som i Spanien kan handles til næsten en tredjedel af kvalitetsolivenolie.

IOR forventer, at efterspørgslen på olivenolie i Italien og Grækenland i år vil falde til 1995-niveauet, mens spanierne vil forbruge ligeså meget af fedtstoffet som i 2002.

Marbella kan ikke betale deres kommunale ansatte i fremtiden
Marbella har ingen penge til at betale deres 3.400 ansatte i de kommende måneder. De ansatte er blevet betalt for maj måned, men borgmesteren, Ángeles Muñoz, har advaret om, at der bliver problemer de kommende måneder. Kommunen kæmper med at finde ressourcerne til at betale de månedlige lønninger på ti millioner euro.

Men Marbella er ikke den eneste kommune, der har problemer med at betale deres ansatte. Vélez-Málaga og Coín betaler begge lønningerne for sent, og 600 ansatte i Manilva har haft problemer siden starten af året.

Skidt, værre og værst i Catalonien
I Catalonien, historisk set en af landets økonomisk stærkeste regioner, har lederen af den lokale regering, Artur Mas (CiU), bedt centralregeringen om hjælp, da regionen har svært ved at optage lån – og når man endelig kan, så er renten alt for høj. Catalonien leder nu efter 13,4 milliarder euro for at kunne betale sine udeståender.

Flere regioner har opfordret staten til at understøtte regionernes kreditværdighed, så man kan optage lån med de samme betingelser som staten. Valencia har lånt 500 millioner euro til syv procent, hvilket er mere end selv Grækenland og Portugal.

Aifos forhindrer genåbning af det femstjernede Byblos
Det er snart tre år siden, den engelske multimillionær Alan Michael Sugar, Lord Sugar, på tvangsauktion købte de tre grundarealer, som udgør det femstjernede luksushotel Byblos ved Mijas Golf. Men Lord Sugar har ikke kunnet genåbne hotellet, der i de nuværende dårlige økonomiske tider ellers kunne skabe mange arbejdspladser og tiltrække flere turister til området.

Hotellet blev af domstolen i Fuengirola sat på tvangsauktion, da ejeren, byggeentreprenøren Aifos, i 2005 gik konkurs. Lord Sugar købte hotel, spa og tennisbaner til en meget fordelagtig pris af 1,5 millioner euro. Men Aifos modsætter sig salget, da de mener, at hotellet har en værdi af 42 millioner euro. Aifos har derfor anket domstolens beslutning om at sælge hotellet på tvangsauktion til den lave pris. Ti gange har Aifos indtil videre anket sagen, og så længe der ikke er faldet en endelig afgørelse i sagen, forbliver Hotel Byblos lukket. Aifos, der har mange kreditorer, berettiger sine handlinger med, at man ønsker at beskytte kreditorerne, der selvsagt ikke vil modtage deres tilgodehavender hos Aifos, hvis hotellet sælges for 1,5 millioner.

Lord Sugar har derfor via et interview i Diario Sur appelleret til Aifos for at få en løsning på sagen. Hotellet oplever ofte indbrud, samtidigt med at det langsomt forfalder. Det betyder høje vedligeholdelsesomkostninger for Lord Sugar, når han endelig får lov til at genåbne Byblos samt tre års eventuelt tabt fortjeneste.

Málagas hospitaler indfører strengere besøgsregler
Det typiske billede med en stor familieskare og venner omkring en hospitalsseng ser ud til at blive en saga blot på de tre hospitaler, der udgør Málagas hospital Carlos Haya: Carlos Haya, Hospital Civil og Sygehuset Materno-Infantil. Ledelsen har udarbejdet et nyt sæt regler, der fokuserer på at beskytte privatlivets fred for patienten samt garantere den fred og ro, deres rehabilitering kræver.

Ifølge hospitalets egne beregninger går der hver dag i alt 12.000 mennesker gennem sygehusenes døre, inklusiv personale, patienter og besøgende. Undersøgelser udført blandt patienter har afsløret, at de fleste klager over det store antal af besøgende, der invaderer afdelingerne. Fra nu af vil offentligheden kun have adgang til afdelingerne mellem 04:00 og 20:00, og kun to besøgende er tilladt per patient ad gangen.