Det danske magasin i Spanien
Golfnyheder marts 2012

Europatouren på Aloha
Alle golfere kan glæde sig til topgolf på Aloha Golf Club den 15.-18. marts. Open de Andalucía er spillet fem gange – tre gange på Parador de Málaga Golf og to gange på Aloha Golf Club.
Sidste års vinder Paul Lawrie samt Lee Westwood og Thomas Levet, der vandt i 2007 og 2008, har tilmeldt sig. Der vil også deltage flere danske og svenske spillere. Det er første gang i 2012, at Europatouren bliver spillet i Andalusien. Præmiesummen er på 1.000.000 euro.
Der bliver mere topgolf på Finca Cortesín i maj måned og på Valderrama i oktober måned.

Stig Wiberg

Marbella Club Golf Resort – en kronjuvel i Marbella
Hvis du tager et mix af Finca Cortisín, San Roque og La Reserva, så har du Marbellas bedste golfbane – Marbella Club Golf Resort.
Der er ikke mange golfere, der kender denne pragtfulde golfbane, fordi den kun har været til rådighed for gæster på de 5-stjernede hoteller Marbella Club og Puente Romano.
Banen ligger ca. 10 km vest for Marbella med den mest fantastiske beplantning, man kan forestille sig. Området er på hele 472 hektar og det har været én af de allerdyreste golfbaner at lave.
Golfdesigneren Dave Thomas har skabt over 100 golfbaner i hele verden bl.a. ombygningen af The Beltry, hvor der blev afholdt Ryder Cup i 2001. Han udtaler selv om banen, at det er én af de bedste beliggende baner, han har lavet. Beliggenheden er da også fantastisk og det er en kæmpe oplevelse at spille der.
Banen er 6121 meter fra hvid tee, 5724 fra gul tee og 4826 meter fra rød tee. Det er en par 72 med 5 par 3 huller, 5 par 5 huller og 8 par 4 huller. Det er bemærkelsesværdigt, at der er 3 par 5 huller i træk på de første 9 huller.
Når man spiller denne bane, er der mange ting, som imponerer. Man ser aldrig andre golfhuller end det man selv spiller på. Der er helt stille, det er kun naturens lyde, du hører. Det er en bjergbane og derfor er det en nødvendighed at køre i buggy. Dette er naturligvis et minus, med det er nødvendigt. Banen er bygget i etaper og med meget brede fairways, derfor kører man fra hul til hul mange gange nærmest lodret op i luften. Fairways er af så god kvalitet, at det er muligt at køre på dem. Lad mig lige nævne at afslutningshullet – hul 18 – er Andalusiens smukkeste golfhul, med udsigt over Middelhavet, Gibraltar og Afrika.

Denne bane fortjener 5 golfbolde.

Klubhus og service
Når du ankommer til banen og ser klubhuset, tror du, at du befinder dig i Schweiz eller Østrig. I klubhuset ligger der restaurant med en hyggelig pejs, der er en udendørs terrasse, omklædningsrum og proshop. Priserne i restauranten er i den høje ende af skalaen. En øl koster 3 euro og en club sandwich koster 13 euro. Servicen er i absolut topklasse ligesom på hotel Marbella Club. Mange kendte mennesker som Antonio Banderas, David Beckham og Sean Connery har naturligvis spillet denne luksusbane.

Sidste nyt
Banen har altid været forbeholdt hotellets gæster. Det bliver der nu lavet om på, og det bliver altså muligt at spille banen som almindelig greenfee spiller. Betingelserne og priserne vil blive offentliggjort i La Danesa, En Sueco og Det Norske Magasinet. Denne bane skal prøves.

Race to Dubai – European Tour
Pr. 12. februar 2012

1. Grace Branden 585.795 euro
2. Rock Robert 418.928 euro
3. Paul Lawrie 414.926 euro
4. R. Cabrera-Bello 336.412 euro
5. Rory McIlroy 294.015 euro
6. Retrief Goosen 272.110 euro
7. L. Oosthuizen 223.500 euro
8. Lee Westwood 217.169 euro
9. N. Colsaerts 207.169 euro
10. Thomas Bjørnt 197.757 euro

39. Søren Kjeldsen 66.553 euro
47. Anders Hansen 58.149 euro

Verdensranglisten
Pr. 12. februar 2012

1. Luke Donald 9,42 point
2. Lee Westwood 7,93 point
3. Rory McIlroy 7,92 point
4. Martin Kaymer 6,07 point
5. Steve Stricker 5,77 point
6. Webb Simpson 5,23 point
7. Jason Day 5,19 point
8. Adam Scott 5,09 point
9. Char. Schwartzel 4,93 point
10. Dustin Johnson 4.84 point

25. Thomas Bjørn 3,45 point
36. Anders Hansen 3,14 point

Turneringer i Marts 2012:
8-11 marts: WGC-Cadillac- Championship
15-18 marts: Open de Andalucía Costa del Sol
22-25 marts: Trophée Hassan II
29-1 april: Sicilian Open

Club de Golf Dinamarca
17. marts: El Paraiso
20. april: San Roque – Old Course
18. maj: Gaudalmina
20. september: Torrequebrada
19+21. Oktober: Santana – Klubmesterskabet
16. November: Los Naranjos

Af Stig Wiberg

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.