Drømmen om det spanske paradis

Der befinder sig lige nu i Spanien et stort antal illegale afrikanske flygtninge, som myndighederne ikke ved, hvad de skal stille op med. Vi hører ofte om de afrikanske bådflygtninges livsfarlige rejse over havet for at nå Spaniens kyst og problemerne med at få dem sendt tilbage. Men hvordan er det egentlig for en illegal immigrant at bo og leve i Spanien? Jeg har mødt senegalesiske Dame til en snak om, hvordan livet er ”sin papeles”

Dame møder mig med et stort smil ude foran en cafe i Granadas centrum. I venstre hånd bærer han en stak kopierede cd’er og dvd’er, og i skuldertasken har han flere. ”Jeg skal på arbejde bagefter”, siger han undskyldende, mens han putter cd’erne væk i tasken, og vi går ind i cafeen.

Dame sælger kopierede cd’er og dvd’er på gaden i Granada, hovedsageligt til turister, for spanierne køber ikke længere noget. ”Inden jeg kom herop, fik jeg at vide, at der var masser af arbejde, og at jeg kunne tjene mange penge, men sådan er det ikke.” På grund af krisen og den store arbejdsløshed bruger folk ikke så mange penge og som i resten af samfundet kan det også mærkes i Dames branche.

Bristede illusioner

Dame kom til Spanien for fire år siden. Efter 6 års skolegang i Senegal fik han arbejde på en markedsplads, hvor han solgte tøj. Her sparede han penge sammen til en flybillet, og som 21-årig rejste han fra sin familie i håbet om at finde lykken i form af et velbetalt arbejde i Spanien. Selvom vi ofte hører om de afrikanske bådflygtninges dramatiske og livsfarlige rejse over havet, er mange af de tusindvis illegale immigranter i Spanien kommet hertil på langt fredeligere vis med fly. Dame havde en ven i Spanien, som havde fortalt ham om de mange muligheder for at tjene penge i Spanien. Med undskyldningen om at skulle besøge sin ven fik Dame lov til at rejse ind i Spanien. Han endte i Granada, og her fandt han hurtigt ud af, at et liv i Spanien ikke var helt, som han havde forestillet sig.

En forskergruppe fra universitetet i Madrid (UNISCI) har undersøgt migrationen fra Afrika til Spanien og resten af Europa, og de påpeger, at det sjældent er de allerfattigste, der flygter fra hjemlandet. En flugt koster mange penge – enten i form af bestikkelse eller en flybillet, hvilket betyder, at migranten som oftest forlader et liv, hvor han har et arbejde og har haft mulighed for at spare penge sammen til fordel for drømmen om et liv med flere muligheder og bedre kår, som de dog kun har hørt om eller set på tv og internettet. Men virkeligheden i Spanien og resten af Europa er ikke, som de har set på tv eller internettet, og derfor bliver de skuffede og risikerer at ende med dårligere jobs end de kom fra.

Dette faktum blev også Dames skæbne, men han har måttet erkende, at livet i Spanien ikke er bedre, end det han rejste fra i Senegal: “Når jeg tænker over det nu, kan det godt virke dumt, at jeg forlod mit job i Senegal for det her. Mit job her er ikke bedre, det er svært at tjene penge, og jeg er rejst fra min familie.”

Når snakken falder på Dames familie, slår han blikket ned og bliver stille: ”Jeg har ikke råd til at rejse tilbage nu. Hver gang jeg har lidt penge til overs, sender jeg dem til min mor, så jeg har ikke mulighed for at spare op, og desuden er der heller ikke noget arbejde i Senegal nu.”

Glad trods ringe udsigter

Selvom Dame savner sin familie, har han formået at opbygge et netværk og har mange gode venner. Han ser positivt på sit liv og sin fremtid: ”Selvfølgelig savner jeg min familie, men nu er jeg her. Det er mit liv nu, og jeg har gode venner, som jeg bruger min tid sammen med.”

Dame drømmer stadig om at finde et legalt job, så han kan tjene flere penge og med tiden få råd til at rejse tilbage til Senegal: ”Jeg vil bare gerne have et arbejde. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde, og jeg vil gerne arbejde hele dagen, men det er svært at finde noget at lave, som tiderne er lige nu”. For at forbedre sin chancer for at finde et job går han også til spansk to gange om ugen. Det er den frivillige organisation CEAR, som tilbyder illegale flygtninge spanskundervisning, så de har nemmere ved at begå sig det spanske samfund. Dame fortæller: ”Det er rigtig, rigtig vigtigt at kunne at kunne tale spansk. Det første år, jeg var her, var rigtig hårdt, men jeg var heldig, at jeg havde nogle venner, som kunne hjælpe mig. Nu er det mig, der hjælper dem, fordi jeg er blevet så god til spansk”. Men udsigterne til at Dame skulle finde et legalt arbejde er dårlige. Som tusindvis af andre illegale indvandrere sidder han i en klemme, fordi han er ”sin papeles” – uden papirer. De spanske myndigheder kan ikke sende ham hjem, fordi de ingen oplysninger har på ham, og samtidig kan han ikke få en opholdstilladelse, så han kan finde sig et rigtigt arbejde.

Dames historie er ikke enestående, og mange afrikanske flygtninge er rejst til Spanien for at søge lykken. Men forestillingen om et ”europæisk paradis” er for mange afrikanske flygtninge en illusion der brister, når de når frem. Ifølge UNISCI er det derfor essentielt, at der i hjemlandene bliver informeret om de reelle tilstande og vilkår, der møder flygtninge, så man kan gøre op med illusionen og dermed afhjælpe de voldsomme migrationsstrømme mod Spanien og Europa.

Dame tømmer kaffekoppen, rejser sig og siger farvel: ”Jeg havde egentlig fri i dag, men det er helligdag, og der er mange mennesker i byen, så det er en god dag at arbejde”