Vinhuset Protos i Peñafiel (Ribera del Duero) – et besøg værd

Castilla-Leon distriktet, som Ribera del Duero er en del af, er beliggende i det nordvestlige Spanien, og områdets utallige slotsruiner vidner om en rig og stolt historisk fortid. Valladolid var i 1400-tallet Spaniens hovedstad, da kong Ferdinand og dronning Isabella regerede, og området har mange slotte, klostre og andre flotte bygninger, som kan ses, når man kører mod Ribera del Duero.

Selve Ribera del Duero ligger i højlandet i det nordlige Spanien syd for byen Burgos og øst for universitetsbyen Valladolid. Området fik først sin egentlige status som Denominacion de Origen (D.O.) i 1982. Til sammenligning fik Rioja sin D.O. status allerede i 1926. At Ribera del Duero har ligget i dvale frem til vore dage, skyldes bl.a. urbaniseringen, der fandt sted i 1960’erne.
Det er floden Duero (som i Portugal hedder Douro), der løber igennem området, som har givet distriktet dets navn. Den er med sine 897 kilometer den tredjelængste flod på Den Iberiske Halvø.
Midt i et område med ekstreme klimatiske omgivelser giver floden en tiltrængt frodighed. Temperaturforandringerne er store med 45 grader om sommeren og minus 10 om vinteren. Og de kun 300 mm regn, der falder om året, er ellers ikke noget, der fremmer dyrkningen af frugt og grøntsager, men som så mange andre steder, hvor man har mangel på vand, så trives vin ganske godt.
Klimaet er med til at give vinbonden et meget lille udbytte, da vinstokkene helt naturligt begrænser frugtsætningen under disse forhold. Til gengæld får man druer med en enorm intensitet og farve. En anden faktor er den meget stenrige jordbund blandet med bl.a. aflejringer fra floden, som giver særligt privilegerede forhold til vindyrkning.
Mange af Spaniens ”store” vine kommer fra dette D.O. Første gang, man kommer til området, bliver man forbavset over, hvor småt det egentlig er, og hvor let det er at finde de mange vinhuse, som faktisk ligger på række. Ribera del Duero er nemlig 115 km lang og kun 35 km bred, så man får fornemmelsen af at køre igennem og se vinhusene på begge sider af vejen.
Når man kommer kørende kommer man direkte til byen Peñafiel, og det er der, vores tur går hen i denne måned.
Det første, man lægger mærke til, når man ankommer til Peñafiel, er det imponerende slot, som nu er lavet om til vinmuseum. Slottet ligger på en bjergtop, hvorfra man kan se ud over hele Ribera del Duero, og det flotteste er om aftenen, når det hele bliver belyst. Vinmuseet er interessant med mange data og oplysninger om fortid og nutid. Absolut et besøg værd, men også for at komme tæt på selve bygningen, et slot bygget i det 11.-århundrede.

Bodegas Protos er et af de ældste vinhuse i Ribera del Duero. Det blev grundlagt i 1927 af kun elleve vinavlere fra Peñafiel, som slog sig sammen under navnet Sindicato Agrícola Bodega Cooperativa La Primera de la Ribera.
I begyndelsen af fyrrerne blev bodegaen omdøbt til Bodega Cooperativa Ribera Duero, som dog hurtigt blev til Bodega Ribera Duero, S. Coop. Ltda., og endelig i 1990 blev til det nuværende navn Bodegas Protos S.A.
En reorganisering af kooperativet betød, at mere end 200 af de vinavlere, som indgik i kooperativet, blev aktionærer.
Bodegaen besidder knap 400 ha beplantet med vin.I 1992 blev bodegaens vine omdøbt og fik nye etiketter, således at navnet Protos nu indgik som hovednavnet.
Husets vine har været berømte helt fra de første guldmedaljer kom i hus ved verdensudstillingen i Barcelona i 1929, hvor Protos’ rødvine fra både 1927 og 1928 blev udmærket.
Siden da har huset altid været førende blandt områdets producenter og har på fornemste vis formået at holde sig blandt de mest solgte vine til i dag.
Vi bliver pænt modtaget af Jose Antonio Diez, Protos marketingschef, der bruger næsten to timer på at vise os de nye bygninger, lagerforhold osv., som vinhuset har investeret utrolig mange penge på for få år siden.

Efter vores rundvisning inviterer Jose Antonio os til vinsmagning af flere af husets vine. Vi begynder med at smage Protos rosévin. En flot vin med en intens og frisk farve. Bouqueten af kirsebær, jordbær og hindbær giver løfter, som let indfries i en balanceret, frisk og frugtig smag.
Derefter smager vi rødvinen under navnet Roble. En dejlig allround vin med let karakter og sjæl. Seks måneders lagring på amerikansk eg efterfulgt af seks måneders lagring i flasken giver en frugtig, men fyldig vin med bouquet af røde bær og strejf af vanilje. Blød, behagelig vin, som kan nydes til lidt af hvert.
Den næste vin, vi prøver, er kategorien Crianza og også lavet af Tempranillo-druen, lagret 14 måneder på amerikansk og fransk eg efterfulgt af 12 måneders lagring i flasken. Den viser sig at være værd at vente på. En dejlig, fyldig smagsoplevelse med et væld af indtryk. Det største indtryk er dog en eftersmag, der aldrig synes at ville ende. Jeg stod og blev helt sulten og tænkte på de lækre kødretter eller vildt, som kunne passe godt til vinen. Eller måske et ostefad med modne oste. Uhm…
Vi går videre til Reserva-vinen, som viser sig at være en sand juvel af en vin. 18 måneders lagring på egefade efterfulgt af minimum 24 måneders lagring i flasken giver en uforglemmelig silkeblød smagsoplevelse, der bliver hængende i det uendelige. En fryd for øjet, næsen og ganen.

Og til allersidst prøver vi Protos Gran Reserva, som absolut viser sig at være en vin for den kræsne kender. Druerne brugt til fremstillingen af denne eksklusive vin kommer fra 60 år gamle ranker ned meget lavt udbytte pr. hektar, lagret 24 måneder på egetønder efterfulgt af minimum 36 måneders lagring i flasken og har givet denne vin en fylde og kompleksitet, man kun sjældent finder. En imponerende dyb kirsebærrød farve og en vidunderlig fyldig bouquet fuldender
en oplevelse, der på tungen på én gang er silkeblød og ekstremt fyldig. Den elegante, lange eftersmag efterlader et uforglemmeligt minde.
Vi siger tusind tak til Jose Antonio for en dejlig eftermiddag og fortsætter vores tur gennem Ribera del Duero. En fantastisk tur med masser af kulturelle oplevelser, super gastronomi og nogle af verdens bedste vine.