Det danske magasin i Spanien
Asociación Para Todos juni 2011

Asociación Para Todos juni 2011

Tilmelding til Fester:
Birgit Kjellerup 654 860 536

Tilmelding til Ture/rejser:
Birgitte Kofod 630 658 418

Birgit og Birgitte samt andre bestyrelsesmedlemmer træffes på Restaurant Regina på havnen i Fuengirola hver søndag mellem kl. 14 og 15.
Man finder Regina ved at gå ned mod vandet ved karrusellen og Regina ligger for enden af gaden helt nede ved havnen.
Alle er velkomne til at deltage i vore arrangementer, dog betaler gæster ekstra 5€ pr. arrangement pr. person.

Nyhed: ny aktivitetsklub
Spillefuglene holder til på Taberna del Mar (lammemanden), som ligger tæt ved karrusellen.
Der spilles mandag og torsdag fra kl. 17.00 alle former for spil, f.eks. yatsi, poker, kasino.
Der spilles altid med små indsatser som aftales på forhånd før spilstart.
Kontakt Maiken på tlf. 645 367 383.

Grundlovsdag 5. juni
Grundlovsdag er en årligt tilbagevendende fejring af indførelsen af den første danske grundlov den 5. juni 1849. Dagen fejres med politiske taler rundt om i DK, og særligt fejres dagen for det danske demokrati.
Vi holder igen i år grundlovsdag på festpladsen oppe hos Birgit i Torreblanca.
Arrangementet starter kl. 14. og slutter kl. ??
Der bliver serveret spændende mad lavet af Para Todos kombineret med indkøbt lækkert mad ude i byen. Hertil serveres der salater og vi slutter af med en kop kaffe eller to.
Birgit er i gang med at lave en god aftale mad baren i Restauranten, så vi får drikkevarer til meget små priser.
Vi er i færd med at engagere musik, så dansefødderne også kan blive rørt.
Er der meget varmt, er det muligt at få sig en dukkert i en lækker ren svimmingpool, så husk badetøj. Der er mulighed for omklædning i toiletbygningen.
Arrangementet koster 15 € p.p.
Tilmelding og betaling til Birgit på havnen i Fuengirola om søndagen hos Regina kl. 14. – 15.

Pinsefrokost
Pinse kommer af græsk pentekoste, som betyder halvtredsindtyvende (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes til minde om Helligåndens komme. Pinsedag falder altid på den syvende søndag efter påske.
Vi i har aftalt med restaurant La Vida, som ligger op til Feriapladsen tæt ved toggaden, at holde Pinsefrokost fredag den 17. juni kl. 14. til ??
Der vil blive serveret en spændende dansk pinsefrokost, som vi afslutter med ost og kaffe.
Pris p.p. er 15 €.
Tilmelding og betaling til Birgit på havnen i Fuengirola om søndagen på restaurant Regina kl. 14 – 15.
Kontaktperson er Birgit Kjellerup 654 860 552.

Sankt Hans fest på Restaurant Versalles
Sankthans er oprindelig en hedensk fest, hvor man fejrer årets længste dag.
Sankthans eller midsommer har uden tvivl været den vigtigste af midsommerens fester i Norden med spil, dans og drikke.
Formålet med bålet er at skræmme hekse og onde ånder væk, frem for at brænde dem.Vores sidste fest i foråret afholdes på restaurant Versalles som ligger ca. 20 min. gang fra karrusellen på Paseo’en ned mod Borgen.
Vi har tidligere holdt Sankt Hans hos Hnos. Perea i Carvajal, men der er booket en konfirmation ind, så vi fandt, at det var tid til at finde en anden restaurant.
Der bliver serveret WOK samt stor lækker Buffet. WOK betyder at man kan vælge f.eks. et stykke kød og få dette stegt, som man måtte ønske.
Der er meget fornuftige priser som f.eks. en god Rioja til under 8 €, en liter Sangria til under 7 €, og skulle man ønske sig husets vin koster den kun 4 €, vand 1,5 €, forskellige sodavand 1,5€ og en stor kop kaffe til at skylle middagen ned med til 1,7€.
Klokken ca. 22. efter middagen går vi med tændte fakler ned til vandet, der er ca. 50 m, hvor der holdes fakkeltale.
Efter fakkeltalen, hvis nogen skulle ønske det, så er den spanske tradition, at man går baglæns ud i vandet og ønsker sig et eller andet, som så måske går i opfyldelse.

Ferie i juli og august
Vi holder ferie i disse to måneder, bl.a. har Restaurant Regina normalt lukket i august måned.

Opstart efteråret
Lørdag den 24. september starter vi igen op på Restaurant Regina kl. 19.30 med middag og musik. Derudover kommer der en flytur til Barcelona, en tur til grotterne i Torremolinos, Halloween, Julefrokost og nytårsarrangement.
Der kommer meget mere i La Danesa og på vores hjemmeside – eller se det i vores klubblad.
Læs mere om rejser, gåture, kortspil, skak, fester, bogklub, golf, bridge og petanque på www.paratodos.dk

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.