Det danske magasin i Spanien

Du kan sagtens anvende hydroterapi til at booste og udrense her i januar måned.

Det kolde gys
De kolde bade virker stimulerende på kredsløb, kirtelsystemet og stofskiftet, øger musklernes spændstighed og styrker nervesystemet. Den letteste måde er naturligvis at tage en kold skylle efter et varmt bad, men er du så heldig at have en uopvarmet pool eller måske bo i nærheden af havet, så er det oplagt at tage et dyp året rundt. Nu kan det godt være, at vinterbaderne fra Danmark vil mene, at der næppe er noget udfordrende i at ”vinterbade” i Spanien, men faktisk handler det om at aktivere kroppen til en temperatur, der er væsentligt lavere end den, den er vant til. Som herboende dansker er din krop vant til varmere temperaturer og dermed får du altså det fulde udbytte af et ”koldt” pool- eller havdyp. Desuden viser alle studier, at de positive virkninger ved kolde bade opnås i temperaturer på mellem 8-10 grader. Så at hakke hul i isen har altså ingen fysiologisk anderledes effekt, end hvis du dypper dig i din 10 grader kolde pool. Så hop i poolen eller havet året rundt og styrk kroppen.

Saltvandsbade
Saltvandsbade er et godt gammelt husråd til at opstarte en udrensning. Laver du et bad med en mættet saltvandsopløsning og ligger i det i en halv time, svarer udrensningen til tre dages faste. Inden for terapeutisk spa har Hotsprings ® som noget helt nyt lavet en spa, der både virker terapeutisk med sin undervandsmassage af ømme muskler og aktivering af nervebanerne, men hvor det nye er, at vandet ikke indeholder klor men derimod salt. Det vil sige, at du med den nye spa kan få en rigtig terapeutisk behandling hjemme.
Helt optimalt vil det være, hvis du laver cirkelbehandlinger, hvor du starter med 10 minutter i en varm saltvands-spa. Her får du udrenset kroppen og løsnet spændingerne, hvorefter du laver et kort dyp i din kolde pool, pakker dig godt ind i håndklæder og tæpper og sidder og genvinder en normal temperatur. Dette svarer så til en ”omgang”. Typisk laver du to eller tre omgange et par gange om ugen, og jeg lover dig for, at du vil opleve en mærkbar ændring i dit helbred.

For yderligere information og rådgivning om hydroterapeutisk spa, kontakt AquaPool Spa på 952 927 811.

Af Pernille Damore

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.