Julen handler om andet end gaver

Mød mølleren, hans kone og den unge køkkenpige – alias lærerne Emil, Solveig og Carina – i Danes Worldwides jule-dvd, der fejrer dansk jul som i gamle dage.

Den røde hip-hop t-shirt er skiftet ud med ulden vest og hvid skjorte. Emil Rolsted (29) underviser til daglig 8.- 10. klasses elever på Danes Worldwides fjernundervisning, der bl.a. foregår foran en computerskærm.

Denne dag i oktober er han hoppet et skridt tilbage i tiden sammen med Danes Worldwides lærergruppe, der er taget til Frilandsmuseet i Lyngby for at optage dvd 3, der handler om dansk jul anno 1890-erne.

Emil Rolsted er sprunget ind i rollen som landsbyens møller.

”Danmark er jo et gammelt landbrugsland, så jeg viser, hvilke kornsorter, man brugte, og hvordan man malede mel i gamle dage, ” fortæller han.
Museet holder normalt lukket på denne årstid, men lærerne har ekstraordinært fået adgang til de flere hundrede år gamle gårde for at lave otte timers filmoptagelser, der skal koges ned til et 50 minutter langt program.

Grød, grød, grød
Lærer Carina Kjær Busk prøver, hvordan det var at være køkkenpige på en dansk herregård i 1800-tallet. Hun bager blandt andet pebernødder på et brændekomfur, og senere spiller lærerne det gamle spil ”Mus”.

Solveig Engberg, der til daglig underviser 5. til 7. klassetrin, er møllerkonen, der blandt andet viser, hvordan man pyntede møllerstuen op i gamle dage.
Frilandsmuseet, der hører under Nationalmuseet, er det perfekte sted at vise, hvad dansk jul i virkeligheden drejer sig om, mener Emil Rolsted.
”Vores elever får en anden forståelse for, at julen ikke altid har set ud som i dag.”

Maden var for eksempel meget anderledes.

”Man spiste rigtig meget risengrød i julen. I dag spiser vi ris à la mande juleaften, men kun til dessert, så man ikke bliver for mæt. I dag er det kødet, der fylder mest.”

Det store fokus på gaver, som i dag kendetegner julen, er også relativt nyt.

”Det er først i 1800-tallet, at de velhavende begynder at give hinanden gaver. Senere samme århundrede begynder man så at give til dem, der ikke har så mange midler at gøre godt med,” forklarer Emil Rolsted.

Gaver, som vi kender det i dag, er først langt senere blevet synonym med julen.

Andet end gaveræs
Danske børn kan godt lære noget af den måde, man holdt jul på i gamle dage.

”Tidligere var julen en velfortjent pause fra det meget hårde, fysiske arbejde. Jeg håber da, at børnene, der ser programmet, får en forståelse for, at julen oprindeligt ikke kun handlede om gaver, men om samværet med familien. Et pusterum fra den travle og for nogle fysisk hårde hverdag.”