Det danske magasin i Spanien
Masser af sne i Sierra Nevada

Allerede i oktober så man den første sne i Sierra Nevada, og fortsætter vejret med at arte sig, vil skisportsudøvere frem til maj kunne stå på ski i det granadinske skiresort. Officielt er der åbent frem til d. 2. maj, og skulle snevejret svigte, sættes snekanonerne i gang.
En stor del af pisterne er egnet til begyndere og lidt øvede, og er generelt meget brede, hvilket giver godt stav- og albuerum for debutanter. De røde pister har masser af udfordringer for de hærdede, ligesom der findes fem hals- og benbrækkende sorte pister.
Snowboardere kan benytte alle pister, og der er også en særlig park med forskellige hop.

Tariffer sæsonen 2009/10
Voksne Lavsæson Mellemsæson Højsæson
1/2 dag: 28,00 32,00 35,00
1 dag: 33,00 37,50 41,00
2 dage: 63,00 71,00 82,00
3 dage: 95,00 107,00 117,00
7 dage: 198,00 230,00 258,00

• Man kan også købe længerevarende kort.
• Der gives rabatter til børn, pensionister, handikappede og arbejdsløse (husk dokumentation herpå).
• Er man ikke medlem af Sierra Nevada Club, skal tre euro i depositum beregnes.
• Højsæson er alle weekender til og med første weekend i april, fra jul til efter Hellige Tre Konger og hele februar.
• 1/2 dag starter kl. 13.00
• Kun telekabine tur/retur 15,50, børn 9,00 euro.
• Lift tur/retur 6,00, én vej: 4,00 euro.

Læs mere på www.sierranevada.es.

Ski-tips
• Besøg skisportsstedet på hverdage. Weekend betyder lange køer overalt.
• Tjek vejrudsigten på Sierra Nevadas hjemmeside eller ring 902 708 090.
• Ovennævnte giver også tips til overnatningsmuligheder.
• Husk solcreme. Solen reflekteres i sneen og brænder mere end Kystens sol.
• Snekæder kan lejes på vejen op.
• Flere forretninger udlejer ski, støvler og stave (fra 22 euro om dagen). Snowboard koster fra 24 euro.

Skiskoler
Skal man først have fødderne til at vende rigtigt i stængerne, findes der hjælp at få hos en lang række skoler, der tilbyder dags- og weekendkurser. Priserne ligger omkring 40 euro for en dag.

Fredsommelig ski i Puerto de la Ragua

Puerto de la Ragua ligger ved bjergpasset mellem Granada- og Almería-provinserne. Området er en del af bjergkæden Sierra Nevada, men ligger knapt 100 kilometer fra Pradollano – den del af Sierra Nevada, som de fleste kender.
Puerto de la Ragua er et meget fredsommeligt skiresort og byder på ro, smuk natur og plads til alle.
Området egner sig godt til langrend.

Mere info på www.puertodelaragua.com

Af Jette Christiansen

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.