Når ægteskabet går i stykker, er der flere faktorer, der bør tages i betragtning vedrørende deling af formue og forældremyndigheden over børnene. Man kan enten føre sagen i retten efter gensidig aftale eller ved uoverensstemmelse. Man skal have været gift i mindst tre måneder for at indgive en skilsmisseanmodning, medmindre der foreligger omstændigheder, hvor det for eksempel kan bevises, at den ene part har haft en livstruende adfærd, eller har begrænset den anden parts frihed enten på moralsk eller fysisk måde. Det kræves ikke, at ægteparret er adskilt nogen tid inden ansøgning om skilsmisse, og proceduren er enkel, hvis begge ægtefæller er enige derom.
Hvilke dokumenter anvendes i skilsmissesager?
1. Bevis for indskrivelse i kommunen (Certificado de empadronamiento) af mindst en af ægtefællerne, som skal hentes i den kommune, hvor ægteparret er indskrevet. Hvis de ikke er indskrevet, kan der fremlægges en kopi af den attest, de har fået udstedt af politiets udlændingeafdeling.
2. Hvis ægteskabet blev indgået i Spanien, kræves et "Certificado literal de matrimonio" fra det spanske folkeregister udstedt indenfor de sidste tre måneder. Hvis ægteskabet er indgået i udlandet, kræves den originale vielsesattest. Hvis denne ikke er på spansk, skal den være påtegnet en apostille (Haag-konventionens legalisering af dokumenter) og være oversat til spansk af en autoriseret oversætter.
3. Børnenes fødselsattester, hvis ægteparret har børn. Disse attester skal også godkendes og oversættes, hvis de ikke allerede er på spansk.
4. Hvis der har været en forudgående separation, skal en kopi af separationsbevillingen også vedlægges.
5. Hvis der findes andre officielle dokumenter vedrørende førægteskabelige aftaler, bør en kopi af disse vedlægges. Hvis aftalerne er underskrevet i udlandet, skal disse også være godkendt og officielt oversat til spansk.
6. Det er nødvendigt at indgive en oversigt over de ægteskabelige aktiver samt dokumentation for ægteparrets gæld.
7. Det er også nødvendigt at give en fuldmagt til de advokater, der repræsenterer parterne i retten. Fuldmagten kan sendes til udlandet af den advokat, der har ansvaret for sagen. Den skal underskrives hos en notar, og dette dokument skal også påtegnes en apostille for at være gyldigt. Ethvert dokument, der anvendes officielt i Spanien, skal være på spansk, eller være oversat af en autoriseret translatør og være påført en apostille.
Hvilke juridiske krav skal være opfyldt for at kunne indlede en skilsmissesag i Spanien?
Mindst et af følgende krav skal gøre sig gældende:
a) Begge ægtefæller er spanske statsborgere, uanset hvor de er bosiddende.
b) Sagsøgeren er spansk statsborger og bosat i Spanien.
c) Begge ægtefæller er udenlandske statsborgere men bosiddende i Spanien.
d) Den sagsøgte er udenlandsk statsborger og bosat i Spanien.
Residencia kan akkrediteres på forskellige måder. Hvis man har en opholdstilladelse "Tarjeta de residencia" eller et opholdsbevis, som det hedder i dag, der er udløbet, kan indskrivningen fra rådhuset, hvor man bor, anvendes. Generelt er kriterierne, at man opholder sig mere end 183 dage om året i Spanien.
Hvilken lov finder anvendelse i skilsmissesager?
Ifølge artikel 107,2 i den borgerlige lovbog hedder det, at:
Separationer og skilsmisser reguleres af den fælles nationale lov om ægtefæller på det tidspunkt, hvor den bliver indgivet. Spansk lov anvendes, når en af ægtefællerne er spansk, eller hvis en af ægtefællerne har permanent opholdssted i Spanien i henhold til følgende antagelser:
• At ingen af de tidligere nævnte love gælder.
• Hvis der i indgivelsen præsenteret for den spanske domstol er skilsmisse begæret af begge ægtefæller eller af en af ægtefællerne med samtykke fra den anden.
• Hvis de love, der er angivet i første del af dette afsnit, ikke anerkender separationen eller skilsmissen, eller de er udført på en diskriminerende måde, eller strider mod den offentlige ro og orden.
Det er nødvendigt at fastlægge det ægteskabelige ejerforhold. Tidligere var det i Spanien mest almindeligt at indgå ægteskab med fælleseje, men i dag har de fleste par særeje. Fælleseje er, hvor ejendom eller penge, der erhverves efter ægteskabets indgåelse, tilhører parret i fællesskab. Særeje er hvor den faste ejendom eller penge, der erhverves af en af ægtefællerne efter ægteskabets indgåelse, hører til denne ægtefælle alene. Eksistensen af en skriftlig førægteskabelig aftale underskrevet af begge parter, enten før ægteskabets indgåelse eller lige efter vil normalt være afgørende for den gældende ordning.
Midlertidige foranstaltninger
Der kan anmodes om midlertidige foranstaltninger af den person, der søger om skilsmisse, før den er indgivet, således at der bliver taget hånd om den aktuelle situation for begge af de berørte parter.
Dette kan omfatte frihedsberøvelse, påbud eller forbud og økonomisk sikkerhed. Når disse foreløbige spørgsmål er præsenteret for retten, skal vielsesattest, fødselsattest for børn og alle andre relevante dokumenter fremlægges.
Dommeren vil afgøre, hvilke foranstaltninger der normalt er blevet indbragt enten før processen, hvor man skal bevise, at det haster med foranstaltningerne, eller samtidig med processen.
Børnene er en vigtig faktor, og deres velfærd skal overvejes nøje. Normalt vil midlertidige foranstaltninger angive, hvem der har forældremyndigheden over børnene, samt en samværstidsplan for den anden forælder sammen med eventuelle børnebidrag. Brugsretten til familiens bolig bliver normalt givet til den forælder, der har forældremyndigheden over børnene. De midlertidige foranstaltninger vil også fastlægge de finansielle spørgsmål om familiens udgifter og hustrubidrag eller kvoter. Ægtefællen kan forlade hjemmet uden at blive beskyldt for uansvarlighed, hvis vedkommende inden for de følgende 30 dage indgiver ansøgning om skilsmisse, separation eller omstødelse og/eller anmodninger om midlertidige foranstaltninger.
Der er undtagelser, hvis der for eksempel er vold i hjemmet. Et offer for vold i hjemmet skal straks indberette sagen til Guardia Civil og søge lægehjælp. Lægeerklæringen kan anvendes i retten på et senere tidspunkt.
Når der er et absolut dekret, eller en endelig afgørelse for skilsmisse kan ægtefællerne frit gifte sig igen. Dette vil også betyde, at en eventuel fuldmagt givet til fordel for den anden part vil blive annulleret, men det fraskilte par opretholder deres forældreansvar vedrørende børn.
Procedure ved gensidig aftale
I tilfælde hvor parret efter gensidig aftale beslutter sig for at gå hver til sit, er det muligt, at de begge kan bruge samme sagsbehandler og advokat til at repræsentere dem. I disse tilfælde vil advokaten udarbejde en skilsmisse eller separationsordning kaldet en "convenio regulador", som beskriver de rettigheder og pligter, ægtefællerne har overfor hinanden og børnene. Det kan være samkvemsret til børn, anvendelse af familiens hjem og hustru- og underholdsbidrag. Dokumentet skal bekræftes af begge ægtefæller i retten. Hvis begge ægtefæller ikke er enige om dokumentet, vil det føre til en efterfølgende retssag, og sagen vil blive afsluttet. Hvis de er enige om dokumentet, og der er mindreårige involveret, bliver det sendt til den offentlige advokat. Den offentlige advokat vil sørge for, at dokumentet med den gensidige aftale underskrevet af ægtefællerne ikke indeholder noget, der kan skade børnenes interesser.
Når dommeren først har den rapport, vil han diktere den endelige afgørelse, og begge ægtefæller vil være forpligtet til at overholde betingelserne i denne pagt.
Det er muligt at anmode om en ændring i vilkårene, så længe det kan bevises, at forholdene har ændret sig, siden de blev dikteret. Der må indledes en juridisk procedure for at ændre på vilkårene.
Retssag ved strid
Den dokumentation, der skal fremlægges, er den samme i begge tilfælde bortset fra, at der i denne procedure ingen enighed er om skilsmisse eller forlig. Når skilsmissen er omstridt, er det retten, der afgør de aspekter, som ville have været i separationsforliget.
Der er ingen grund til at have en ”skyldig part” i en skilsmissesag, og derfor er der ingen grund til at akkreditere fakta som utroskab, tilsidesættelse af de ægteskabelige pligter eller andre årsager, da der ikke er nogen mening i at fremføre noget, der kan skade de fremtidige relationer mellem parterne, især når der er børn involveret.
Den efterfølgende retssag kan omdannes til en gensidig aftaleprocedure forud for den endelige afgørelse. Det er nødvendigt at præsentere forliget og en ansøgning om ændring af proceduren.
For både separations- og skilsmisseproceduren er man nødt til at være repræsenteret af en advokat og en offentlig advokat i retten. Når afgørelsen er sat, skal den registreres i det spanske folkeregister. På trods af ovenstående er hver enkelt sag unik, og derfor er det altid bedst at søge råd hos en velrenommeret spansk advokat. Hvis man har været gift under særejeordning, vil det være bedst vælge en advokat med kendskab til og erfaring med international lov.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001