Vi mødte lige… Thomas Schou Petersen

Det var med pomp og pragt han for få år siden rundede de 50. Det skete med et par hundrede indbudte gæster og levende musik i Casa Danesa. Det var Thomas’ store dag – på Thomas’ hjemmebane. I 14 år forpagtede han restauranten i den danske klub for så at søge nye græsgange – både arbejdsmæssigt og privat.

Der plukkes mandler og laves lidt olivenolie. Der er ro og idyl på den 12.000 kvadratmeter store landejendom ved Coín. Det er her, Thomas har hørt til siden hans kæreste for et par år siden friede. ”Jeg ønskede mig en ny computer i fødselsdagsgave, og i stedet fik jeg en vielsesring. Sådan kan det jo gå,” fortæller Thomas Schou Petersen med et smil på læben. Parlivet på fincaen står i stærk kontrast til ungkarlelivet i lejligheden på strandpromenaden i Fuengirola. ”Jeg har det fint med at prøve noget andet og fascineres lidt af kontrasterne,” forklarer Thomas, som efter et sabbat halvår, nu er tilbage i restaurationsbranchen. Også her er der blevet plads til kontrasterne.

Hyggen på de danske restauranter

Thomas er nemlig blevet tilknyttet Café La Vida i Fuengirola – som ansat. Det har han ikke været siden 2009, hvor han overtog forpagtningen af Restaurant Casa Danesa. ”Jeg har det fint med at være ansat. Det er dejligt let,” fortæller den forhenværende restauratør, samtidig med at han tilstår, at han da nogle gange savner at have sit eget sted. ”Der er ikke noget på bedding, men jeg elsker jo vores lokale danske restaurationsmiljø og er altid åben for noget nyt.” Noget nyt skulle der også ske for præcis 25 år siden. Efter en årrække som både kok, souschef, tjener og bestyrer af flere forskellige beværtninger, havde han prøvet det mest inden for sit erhverv på sin danske hjemegn. Bag sig lagde han sit faste job og hus. ”Jeg ville ud at sejle, og hvis man vil noget, så skal man gøre det,” mener Thomas Schou Pedersen, som solgte sit hus, betalte det ud og købte en båd for resten. Sammen med en god kammerat drev han ud på Europas vandveje. ”Kun de færreste forstod mig, men jeg fik det bedste år og det bedste minde for livet,” fortæller han. Turen gav Thomas mod på mere, men sommeren ’05 var ekstrem regnfuld i nord og ”jeg var ikke stemt for en ferie med båd og regn,” fortæller den rejselystne danske, som i stedet impulsivt tog en uge til Costa del Sol for at besøge et par venner. ”Det var ikke nogen dårlig beslutning,” fortæller Thomas med et smil ved tanken om, at han dengang ikke var bevidst om, at han var i gang med endnu en kovending i sit liv. Et halvt år senere, den 5. januar kl. 21.35, landede han atter i Málaga lufthavn. Få måneder efter var han i fuld gang i Casa Danesa, hvor han startede som kok og endte som forpagter. ”Det blev travle år, men gode år. Absolut et meget vigtigt kapitel i mit liv. Jeg nød hyggen, omgangen med stamgæsterne og de store arrangementer,” fortæller Thomas Schou Pedersen.

Hviler i sig selv

Nogle gange blev det dog også lidt for stort. Den erfarne restauratør glemmer sent den dag, han måtte trykke på alle knapper for at få et arrangement gennemført med fodboldfanklubben La Peña de Dinamarca. ”De havde bestilt spisning til 35 gæster på en lørdag. Fredag eftermiddag, hvor mange er begyndt at pakke ned til weekenden, fortæller de mig, at der er sket en stor misforståelse, og at de bliver 325. Det var kun på vilje og takket været en række loyale leverandører, at vi fik skaffet mad, drikkevarer, service og personale for at kunne servicere så mange mennesker.” Men Thomas klarede den – igen. Og fremtiden byder på masser af nye udfordringer – bare vent. Lige nu er han bare helt i ét med sig selv på landejendommen i Coín.

Fem hurtige til Thomas

Dit bedste og værste år på Solkysten?

Det værste var 2020, under pandemien, som var præget af udgangsforbud, restriktioner og meget gik i stå. Mine øvrige 18 år her har alle været fantastiske. Jeg har ikke et specifikt år, som jeg husker som værende specielt godt.

Én ting, som (næsten) ingen ved om dig?

Piger har engang haft en stor plads i mit hoved, og i syv år boede jeg sammen med en kæreste – Trine. Vi er i dag super gode venner.

Din største bekymring her & nu?

Jeg bekymrer mig aldrig synderligt. Men Donald Trumps stil, og trussel om tårnhøje toldsatser, er absolut tankevækkende.

Har du en drøm?

Jeg synes jeg lever lidt i drømmen. Min drøm har altid været at bo sydpå, og den er gået i opfyldelse.

Det vildeste, du har prøvet i dit liv?

Det var rafting på en flod i Tyrkiet. Vi fik at vide, at floden var rolig, men det stik modsatte var tilfældet. Jeg siger ikke, jeg frygtede for mit liv undervejs, men det var ikke morsomt. I dag kan jeg naturligvis kun grine ad det.