Det danske magasin i Spanien
Mindeord Jens Mølgaard Jensen

Mindeord Jens Mølgaard Jensen

Det var i Spanien, nærmere betegnet Málaga, at Jens M. Jensens anden

karriere kom til at udfolde sig.

Det var også i sit elskede Spanien, at Jens M. Jensen stille sov ind, omgivet

af sine nærmeste, den 13. oktober 2022 efter få dages sygdom, 83 år gammel.

Jens M. Jensen var trods alderen stadig i gang med projekter, der kunne

glæde fastboende danskere i det sydspanske. Og til sin død arbejdede Jens

på et kongeligt besøg, der var planlagt til april 2023.

Den første del af karrieren foregik nemlig i Hjørring, hvor Jens M. Jensen

var født og opvokset, og hvor han i flere år var fabrikant og direktør i

familievirksomheden HMK karosserifabrik.

Her solgte han specialbyggede køretøjer til hele verden. Nogle af de mest

spektakulære kunder var kongen af Saudi Arabien og Shaen af Iran.

Jens M. Jensen rejste også med, når danske virksomheder skulle

promoveres af kongehuset i udlandet på officielle rejser. Det var på disse

rejser at Jens M. Jensen fik og opbyggede et særligt og nært forhold til

Kongehusets medlemmer.

Hjemme i Hjørring, som Jensen brugte enhver lejlighed til at fremhæve,

sad han ud over i flere bestyrelsesposter, også i bestyrelsen for Hjørring

Revyen som formand i en lang årrække.

Her knyttede den kulturglade nordjyde mange og livslange kontakter,

som han også kunne have glæde af, da han flyttede til Spanien i 1993.

For her blev Jens M. Jensen hurtigt kontaktet af Tivoli World i

Benalmádena, hvor han med stor indsigt, passion og succes, var

kunstnerisk chef.

Det til trods for, at Jens M. Jensen ikke talte ét ord spansk, da han flyttede

til Málaga, men lærte sproget på 10 dage.

Årene i Spanien bød på mange andre arbejdsmæssige glæder for den

”Andalusiske vendelbo”, som han ofte blev kaldt. Hans gode humør, store

personlighed og velvilje bragte ham mange venner og bekendte. Og især

hans store arbejdsmoral gav ikke alene genklang, men gav ham også

arbejde længe efter ”pensionsalderen”, som Jens M. Jensen aldrig tænkte

på.

Lars Wiboe

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.