Velkommen til en dugfrisk udgave af La Danesa!
Når disse linier læses har påsken indfundet sig her i Spanien. “Semana Santa” (den stille uge), er den mest betydningsfulde højtid i kalenderen, og den fyldes af dybt rodfæstede traditioner og ritualer. Påsken i Málagaprovinsen er næsten magisk. Hver by har sin fejring. På de fleste steder sker dette med processioner med smukke troner udsmykkede med blomster og levende lys. Har du aldrig oplevet en påskedag i Málagaprovinsen, bør du fristes af den magiske stemning og deltage i den traditionsrige fejring af Semana Santa.
En anden tradition du ikke bør gå glip af, er den årlige begivenhed ” La Fiesta de los Patios” i Córdoba. Som alle spanske byer har Córdoba forskellige årlige fiestas, der vender op og ned på byen. En af de mest populære er La Fiesta de los Patios, som i år fejres fra den 4. til den 17. maj. For dem der elsker blomster, hvidkalkede huse, smalle gyder og intime gårdhaver – rejs dertil! Byens borgere konkurrerer om at få den smukkeste blomsterindrettede gårdhave, et populært indslag for både beboere – og for turister. I månedens udgave af La Danesa får du får klare tips til, hvad du bør se, hvor du bør bo og spise, samt hvordan du let kommer frem.
Michelin-guiden er måske verdens mest kendte restaurantguide, og mange kokke drømmer hele livet om at få en stjerne. At blive belønnet med en Michelinstjerne er stadig en af gastronomiens største udmærkelser. I Spanien findes der dog også en anden guide, som vækker mindst lige så stor opmærksomhed og respekt – Guía Repsol, Spaniens egen restaurantguide og en af landets vigtigste gastronomiske udmærkelser. Guía Repsol har i flere årtier har fungeret som et gastronomisk kompas, der viser vejen til nogle af de bedste restauranter og madoplevelser i Spanien. I Málaga-provinsen findes flere af Andalusiens mest anerkendte restauranter – se hvilke inde i magasinet.

At Málaga tilbyder Gastronomi fra øverste hylde er der ingen tvivl om. Det kan være svært at vælge blandt de mange spændende restauranter, men Temple skiller sig ud med sin gastronomi og fusion på højeste niveau. La Danesa blev budt indenfor for at teste Temple’s prøvesmagningsmenu – og det viste sig at være et godt valg, hvis man ønsker at forkæle sig selv på en god aften i Málagas gamle bydel.
Hver dag rystes kloden af tusindvis af jordskælv. Jordens overflade er sammensat af tektoniske plader, der er i kontinuerlig bevægelse under planetens land- og vandområder. Sammenstødene af disse plader kan skabe klippeformationer, starte et vulkanudbrud eller føre til jordskælv. Hvor sandsynligt er det, at vi kan opleve et stort jordskælv i Andalusien eller en kæmpe tsunami som følge af et undersøisk jordskælv? Hvilke områder er mest udsatte, og hvordan kan man være forberedt, hvis det skulle ske? Læs artiklen inde i magasinet.
Disse og andre spændende emner kan du finde i månedens udgave af La Danesa. Har du lyst til meget mere, kan du tilmelde dig onlinetjenesten DanesaPlus+ der byder på daglige nyheder, masser af spændende artikler og en række attraktive medlemsfordele.
Tilmeld dig på www.ladanesa.com

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001