Den skæve vinkel: Benny Reinholdt

Han er ikke let at slå omkuld. Men først på året blev Benny Reinholdt for alvor sendt til tælling. Coronavirussen viste sig fra sin værste side, og under 28 dage i intensiv behandling var Bennys fremtid uvis. ”Det er det hårdeste, jeg nogensinde har været ude for – både fysisk og følelsesmæssigt. Jeg ved, jeg har være meget, meget heldig,” fortæller en i dag rask og glad mand, som atter er klar til at tage fat. Hvis der er noget Benny Reinholdt altid har kunnet, er det netop at tage fat.

Altid med opsmurte ærmer

Benny Reinholdt er historien om en rigtig københavnerdreng, der i teenageårene flyttede med familien til Frederikssund. Omsorg og kærlighed var der ikke mangel på, men forholdene var beskedne. Ville man have lidt mønt på lommen, måtte man tage fat. 

”Der var masser af arbejde dengang – særligt det hårde. Det kom helt af sig selv, for jeg var elendig i skolen og blev knap færdig med syvende klasse. Særligt matematik havde jeg svært ved, men heldigvis har jeg altid været kvik nok, til at kunne regne den ud.

Krydret med flid, har jeg altid klaret mig,” fortæller Benny, der kan kigge tilbage på et langt og spændende arbejdsliv. Det har strukket sig fra TV- og Radioforhandler til vandrehjem og kursuscentre. Seneste skud på stammen er Lyngens Café & Minigolf og en is butik i Fuengirola. ”Den ene butik må gerne blive til flere. Konceptet går på at sælge is fra hele verden med spændende toppings. Det fungerer fint andre steder, så hvorfor ikke her?,” spørger den evig unge iværksætter. Andre spørger sikkert, hvorfor han bliver ved med at sætte nye skibe i søen. ”Jeg kan ikke lade være. Glæden ved at sætte noget i værk og se det fungerer, kan ikke erstattes. Så længe mit arbejde er lig med positiv energi, er det også med til at holde mig i gang,” mener Benny, som blot er et stenkast fra at runde de 70. Det kunne være blevet derved, men den livsglade dansker har mange gode år foran sig. Han har netop vundet sit livs kamp – kampen mod Coronavirussen.

Ikke én dag må spildes

Benny Reinholdt har ikke let til tårer, men når snakken falder på tiden med Corona og indlæggelse, løber tårerne ned ad kinderne på ham. ”Jeg snakker gerne om det, for det er med til at få renset ud. Det er kun sundt,” mener han. Omkring nytår fik Benny det skidt. Da han et par dage senere blev indlagt på Hospital Costa del Sol i Marbella, var han så ilde tilredt, at han røg direkte i intensiv behandling. Virussen havde sat sig på hans sårbare lunger og truede ham på livet. Men hans bekymringer gik også på sin kone, som også var hårdt ramt, men tøvede med at lade sig indlægge. ”På intensiv havde jeg intet på mig. Lidt tilfældigt havde en patient på samme stue en mobiltelefon, jeg kunne låne. Lige så tilfældigt svarer en af mine bedste venner mit opkald. Hans nummer var det eneste, jeg kunne i hovedet. Han lovede mig, at få min kære kone på hospitalet. Kun derfor blev hun også reddet. Hun lå på nabostuen og kæmpede i en lille måneds tid for sit liv. Præcis som jeg,” fortæller Benny, som er evig taknemmelig for den behandling, han fik. ”Jeg er her kun takket været personalet på sygehuset. De er ikke bare yderst professionelle. Det er også folk med store hjerter, der kæmper, det bedste de har lært for at redde liv,” fortæller Benny Reinholdt som ved, han var tæt på at miste sit. En dag var hans tal og tilstand så dårlige, at han nærmest sov ind. Det blev startskuddet til det mest uforklarlige moment i Bennys liv. ”Alt blev først mørkt. Så kom jeg gennem en tunnel og for enden var der lys. Til sidst blev alt lyst og pludselig stod mine forældre og bror, som jeg mistede for mange år siden, og tager i mod mig. Så blev jeg nærmest trukket tilbage gennem tunnellen, og da jeg vågnede lå jeg i respirator med hospitalspersonalet omkring mig,” fortæller Benny Reinholdt. Han har det fint med, hvis der er nogle, der ikke tror på hans oplevelse. Selv har han fået et fint og mere afklaret forhold til døden. ”Der er intet at være bange for. Det var faktisk en behagelig og befriende oplevelse. Men jeg er da lykkelig for at få nogle flere år her. Ingen tvivl om det.” Han har lovet sig selv, at ikke én eneste dag fremover må spildes. Og slet ikke, når han er sammen med sin nye kærlighed.  

Tredje gang er lykkens gang

Det sker, som man mindst venter det. Pludselig var der kærlighed i tasterne på Bennys laptop. ”For en håndfuld år siden sagde det pludselig bang, og siden da har jeg været lykkelig med Susanne,” fortæller Benny og kommer med en god pointe. ”Når man når pensionsalderen, er det vigtigt, man ikke går i stå. Det er aldrig for sent at blive forelsket, starte en forretning, rejse verden rundt eller noget helt fjerde.” Solen skinner på Benny Reinholdt. ”Når jeg ser tilbage, er jeg kun taknemmelig og lykkelig for mit liv,” slutter Benny, som forrige år blev gift for tredje gang – lykkens gang.

Han er i fuld gang med at arrangere bryllupsfesten, som måtte udskydes. 100 venner fra nær og fjern skal samles. Og så er der også et par nye forretninger, der skal skubbes i gang. Benny Reinholdt står aldrig stille. 

Ti skæve til Benny

1. Fortæl en ting, som (næsten) ingen ved om dig.

I mine unge dage var jeg dansk mester i brydning. Jeg dyrkede brydning i mange år, men var bedst i mine helt unge dage.

2. Din dårligste vane?

Jeg er forfærdelig dårlig til at rydde op efter mig. Det gælder særligt i hjemmet.

3. Din bedste og dårligste handel?

Mine køb, drift og salg af Færgelundens Motel- og kursuscenter, Skuldelev Kro, nogle selskabslokaler i Jægerspris samt min gamle tv- og radio forretning i Frederikssund kan jeg godt tillade mig at være stolte af. Omvendt gik det helt skævt med mine to Frozen Yoghurt butikker i Danmark for en håndfuld år siden. Jeg ”glemte” ganske enkelt, at sæsonen for salg af is i Danmark er ekstrem kort. Konceptet ville klare sig meget bedre her.  

4. Hvad gør dig nervøs?

Sygdom i den nærmeste familie. Ellers har jeg is i maven.

5. Har du et godt ritual?

Jeg er begyndt at vinterbade – også når jeg er i Danmark. Jeg tror på, det er sundt for krop og sjæl – og mit blodomløb, som ikke altid har været det bedste.

6. Det kedeligste job, du nogensinde har haft?

I mine teenageår slæbte jeg i en kort overgang kartofler i kasser med 25 kg. Det stod på hele dagen og var både hårdt og kedeligt. Ellers har jeg altid været heldig og lykkelig for mine jobs.

7. Tror du på gud?

Normalt ikke – men når man bliver ramt af Covid-19 og ligger i intensiv behandling, kommer man på andre tanker. I dag er jeg ikke i tvivl om, ”han” hørte mine bønner, for ellers sad jeg ikke her. 

8. Hvem kunne du godt tænke dig at drikke en øl med?

Med alle mine venner – og skåle for livet. Sagen er, at jeg siden juleaften ikke har drukket en eneste øl fordi min smagssans er helt ude af balance. Det har jeg til gode.  

9. Holder du dit nytårsforsæt?

Jeg tror aldrig, jeg har haft et nytårsforsæt. I mine ”værste år” røg jeg let 60 cigaretter om dagen, og det kom jeg trods alt ud af. Coronavirussen og min efterfølgende slankekur har fået mig 30 kg. ned i vægt. Så der sker lidt – selv uden et nytårsforsæt. 

10. Hvornår, tror du, vi kommer ud af Coronakrisen?

Jeg tror, alt bliver bedre til sommer – særligt omkring august, hvor de fleste vil være vaccineret. Sidst på året, håber jeg inderligt, vi er kommet helt over krisen.