Et interview med Jesper Buch

Vækst, latinas, internet og pizza
Har du nogensinde siddet med avisens erhvervssider, og tænkt over, hvilke mennesker, der gemmer sig bag de unge IT-CEO’er, der skrives om? Hvad er det, de kan? De slynger om sig med ord som zero-fault, ROI og venturekapital – hvad er det lige, de taler om? Når man er fra den generation, hvor en business kaldtes en virksomhed, og enten var en fabrik eller en butik, der bestod af en bygning med nogle maskiner, varer og noget personale, ja så kan det være svært at følge med.
Costa del Sol har fået en ny indbygger, og han er en af dem – manden bag fastfood på Nettet.

Jesper Buch er 33 år, og har trukket sig tilbage – i traditionel forstand i hvert fald. For ni måneder siden forlod han London til fordel for Marbella, og er, som han siger, ikke længere hands on i sin virksomhed www.just-eat.com
Han er et billede af den nye generation af forretningsfolk, der inden, de fylder 40, har nået mere, end de fleste kunne drømme om på et langt liv. De er globaliserede, har opbygget netværk, går casual klædt og har for længst skiftet hjørnekontoret ud med en bærbar computer.

Netop som luften var feset ud af dotcom-boblen, etablerede Jesper og to af hans kammerater en internetbaseret virksomhed, der skulle gøre det muligt for selv den mindste pizzabiks at blive online. På rigtig iværksættervis startede de tre fyre i et kælderlokale, og et års tid og en masse hårdt arbejde senere var just-eat.dk en realitet. De to kammerater blev købt ud i 2005, og to nye partnere er kommet til. Just-eat.com er vokset ud over DK’s grænser, og er nu i seks lande med 5000 tilknyttede restauranter. På flere nye markeder er firmaet under etablering. I 2008 formidlede de fastfood for en halv millard danske kroner, og Jesper forventer, at det tal fordobles i 2009.

Drive, disciplin og motivation
Jesper Buch er født ind i en iværksætterfamilie på Kolding-egnen, og begyndte allerede som teenager at udvikle egne ideer.
”Enten har man den i sig, eller også har man ikke. Ilden. Man skal brænde 100% for at se sine ideer vokse sig ud i virkeligheden”, siger Jesper. ”Udsigten til millionerne må ikke være det primære drive. Så bliver man aldrig til noget.”
Jesper Buch levede ungdommens vildskab ud som bartender på Crazy Daisy, diskotekskæden der boomede i danske byer i 90’erne. Og det var her, han mødte sin mentor og nuværende forretningspartner, ejeren af Crazy Daisy Carsten Mikkelsen.
”For en 18-årig snothvalp som mig var Carsten en super motivator. Han boostede min selvtillid, og gav mig og mine kolleger en masse peptalk. Han forstår virkelig at motivere de mennesker, som skal tjene penge til ham. I dag er det mere lige over, og vi er de bedste venner.”
Jespers idol er Mærsk. ”Jeg tror, jeg var 16 år, da jeg læste Myten Møller, og lod mig inspirere af hans ledelsesform – min stil er dog knap så streng. Mærsks zero fault-princip tog jeg også til mig. Man skal stræbe efter en fejlfri organisation, og i hvert fald ikke lave den samme fejl to gange.”

I militæret gjorde Jesper karriere som premiereløjtnant, og med sig herfra fik han en en ledelsemæssig erfaring, som han siden har kunnet bruge i sin virksomhed. ”Disciplin og struktur, forberedelse og øvelse og en masse hårdt arbejde – så skal man selvfølgelig have en idé, der kan sælges.”
Jesper får sine ideer fra besværligheder i dagligdagen, og således også ideen til just-eat.dk. Efter endt handelsuddannelse arbejdede han som trainee på den danske ambassade i Oslo – en by han ikke kendte. ”En aften fik jeg lyst til en pizza, og tænkte: Hvor irriterende, at man ikke lige kan finde den nærmeste pizzarestaurant på Nettet.”

”Udover vores begejstring for projektet, og de mange timer, vi lagde i det, så tror jeg også, at det, at vi ingen startkapital havde, var af afgørende betydning for vores succes. Havde vi haft en pose penge, var disse blevet brugt på at lave fejl, lære af dem, lave nye fejl osv. Måske havde vi realiseret just-eat-ideen alligevel, men det var blevet dyrt og havde taget meget længere tid. Når der hverken er tid eller råd til at lave fejl, ja så begår man dem heller ikke.”

Succes krydser grænser
I 2005 var Jesper klar til at rykke ud over den danske grænse med projektet, og da de to partnere ikke ville med, blev de købt ud, og nye gik ind. Jesper flyttede til London og startede just-eat.com op fra bunden – en gang til med 100-timers arbejdsuger og en luftmadras på kontoret.
For et lille års tid siden overlod Jesper den daglige ledelse af firmaet til dygtige medarbejdere, og flyttede til Costa del Sol for at gøre det, som han er bedst til: få nye ideer, optimere hjemmesidens conversion rate – altså få flere af de besøgende til at købe på siden – og så er han god til at spotte nye iværksættere i internetbranchen. På sin hjemmeside skriver Jesper, at han kun gider at have noget at gøre med ”kick ass”-mennesker.
”Hvis jeg skal gå ind i noget med kapital, ekspertise og motivation, så skal menneskene bag virkelig ville det. Jeg kan se det i deres øjne, der skal ilden brænde. De skal rejse sig op i begejstring og fortælle om deres idé, de skal være velforberedte og tage notater under mødet. Jeg gider ikke at være sleeping partner, så derfor skal kemien være i orden. Ved at gå ind i nye ting sikrer jeg, at jeg selv hele tiden har fingeren på pulsen. Det er nødvendigt for at forblive god i branchen.”

”Jeg er ikke den store fan af VL-grupper, Round Table og den slags. Networking er vigtig, men jeg tror, at de gode netværk skabes ude i marken. Jeg kender mennesker, der er eksperter på hvert sit felt, og jeg ved altid, hvem jeg skal ringe til, når der skal bruges noget, som jeg ikke selv kan. Fx gør jeg meget brug af mit netværk, når jeg bygger noget nyt op; jeg ringer til en dygtig regnskabsmand og siger: Hvis du sætter mit regnskabssystem op uden beregning, så får du 5% af projektet. Det kunne også være en i mit netværk, der er en kapacitet inden for optimering på søgemaskinerne – vil han sikre mit projekt en god placering på Google, jamen så er der måske en andel på 10% til ham. Det er sådan, man kommer i gang uden venturekapital, og som jeg plejer at sige: Det er da federe at have 25% af en succes end 100% af en fiasko. Og så er det langt morsommere at lave tingene sammen med andre.”

Om flytningen til Spanien siger Jesper: ”For mig var Spanien Ibiza, men der kører det jo kun i tre måneder af året. Så er Málaga bedre, ikke mindst pga. infrastrukturen. Fx kan man flyve til omkring 60 distinationer direkte herfra. Vejret og livsstilen tiltaler mig, og så gør det bestemt heller ikke noget, at her er en dansk koloni, hvor jeg kan hygge mig med landsmænd og købe min remoulade. Sidst men ikke mindst var skatteprocenten et kriterie.
Jeg taler ikke spansk endnu, og ved heller ikke, hvornår jeg få tid til at lære det. Men så er det jo heldigt – og nemt for mig, at min kæreste Renata taler flydende spansk. Spanien fungerer meget bedre end jeg havde ventet, og jeg er blevet virkelig godt modtaget.”

Om familien: ”Jeg har en datter på fem år i Kolding. Jeg besøger hende hver 3. uge fra fredag til tirsdag. Ofte tager vi ned til min mor, der er flyttet til Flensburg. Selvom jeg må rejse 16 timer hver gang, er det det hele værd. Jeg kan simpelthen ikke lade være.
Renata, der er halv brasilianer og halv dansker, mødte jeg i København tre måneder efter, jeg var flyttet til Marbella. Jeg er helt vild med latina’er, både farverne og temperamentet – og Renatas er med til at holde mig i snor”, griner Jesper. ”Ved at flytte her til har jeg fundet ud af, at jeg faktisk godt kan slappe af, og lade være med at bekymre mig så meget om forretningen. Jeg har bevist, hvad jeg kan, og vil nu bruge min tid på innovationsdelen”, slutter just-eat-stifteren.

Jesper Buch om:

Hvad mener du om iværksættere som Stein Bagger og Morten Lund?
Morten er en god kammerat, og han er vildt dygtig til internetbusiness. Hvad han ville med en offline-avis, fatter jeg ikke. Folk har tabt penge, ja, men han har selv tabt flest. Han er en meget dygtig og karismatisk fyr – han skal nok komme igen.
Stein Bagger, derimod, er et kæmpe fjols. En bedrager med et mega ego. Han har masser af talegaver, men ingen evner. Selv når han kommer ud af fængslet, er han en færdig mand.

Er du selv til fast food? Eller du hoppet med på øko-bølgen?
Fast food, helt klart. Jeg er et magert spetakel, og kan spise hvad som helst uden at tage på – og det gør jeg. Pizza mindst 3-4 gange om ugen.

Har du ingen moralske skrupler ved at markedsføre usund mad?
Overhovedet ikke. Folk må da selv bestemme, hvad de vil spise. Og rent forretningsmæssigt betyder fødevaretrends ikke noget for en paraplyorganisation som vores. Det er helt lige meget, om just-eat restauranterne sælger burgere eller salat – bare de sælger. På B2B-niveau vejleder vi vores restauranter om tendenserne i branchen. De skal følge med, ellers taber de penge. Vi er godt integreret med Fødevaredirektoratet, og vi kører med en høj selvjustits.

Hvad med lovforslaget om øgede afgifter på usunde fødevarer?
Helt tåbeligt. Igen: folk skal da købe den mad, de har lyst til at spise, og de skal selv vurdere, om den er god for dem. Altså, nej til Big Brother.

Melodi Grand Prix?
Jeg hader det, men er samtidig fascineret over brandet.

Stegt lever?
Det hader jeg helt vildt. Føj!

Erik & Anni?
Ingen respekt for nogen af dem.

Tyrefægtning?
Det er rædselsfuldt. Fatter ikke, det er lovligt i et vestligt land.

Britney Spears?
Har gjort det godt.

Kongehuset?
Respekt! Det er da rigtigt, at vi betaler for det, men tænk lige på, hvor meget vi tjener på dem? Folk har bare ondt i røven. Kongehuset giver DK rigtig god eksponering.

Thomas Blachman?
Kører meget i ring. Men han er en dygtig iværksætter i en industri, som ikke forbindes med iværsætteri. God til at brande sig selv.

EU? – skal du stemme?
Skal man stemme den 7. juni? Jeg har egentlig ingen holdning til EU. Det er vel fint med en union. Og så er jeg irriteret over, at der stadig findes DKK.

Giro 413?
Er det ikke en uddød race?

Michael Moore?
Super cool at han tør stå frem og gøre det, han gør, men det er selvfølgelig også meget amerikansk.