Club de Golf Dinamarca indledte efterårssæsonen, det vil sige årets tre sidste matcher, med fællesmatchen fredag den 25. september på Santa Clara Golf Club, Marbella. Danske Bank var sponsor. Den følgende matcher spilledes på Santana (klubmesterskabet) den 24. – 25. oktober, og den næste spilles på Guadalhorce den 17. november 2009.
Det er her værd at bemærke, at konkurrencen om Årets Golfer i CdGD-regi afgjordes efter klubmesterskaberne på Santana, det vil sige, at der i år er syv tællende matcher mod tidligere otte.
Til matchen på Santa Clara havde CdGD reserveret banen til gunstart.
Netop denne fredag morgen havde en lastbil læsset med grus lagt sig på tværs i de såkaldte ”Curvas Peligrosas” (farlige sving) ved El Faro i Mijas Costa, og den spærrede trafikken i mange timer. Ulykken skete kl. 6.50 om morgenen, men først ved godt 10-tiden var vejbanen ryddet, og trafikken kunne afvikles.
Der sidder man i sin bil – totalt blokeret – og tror, at man er den eneste, der sidder i trafikproppen, men ved en opringning til klubben viste det sig, at 19 andre spillere heller ikke var mødt op til start på Santa Clara.
Vores matchledere, Jytte og Poul Erik Bæk, viste format ved at arrangere med golfklubben, at de forsinkede medlemmer kunne deltage i turneringen. og i koordination med caddy master blev de sluset ind i turneringen. Godt gået Jytte og Poul Erik.
Inden starten havde sponsoren budt på morgenkaffe i klubbens restaurant og havde traditionen tro udleveret en picnicpakke til spillerne som forplejning under de 18 hullers strabadser.
Efter golfen og inden middagen var der tid til en forfriskning og en snak om golfspillet, det gode vejr og ventetiden i trafikproppen på motorvej N340.
Middagen var arrangeret i klubbens restaurant. Der var dækket op til ca. 90 deltagere, og det må siges at være meget tæt på fuld deltagelse.
Præmieoverrækkelsen fandt sted under middagen, og her havde Danske Bank sponseret meget flotte præmier til de bedst placerede i de tre kategorier: A-, B- og C-rækken samt gæsterækken.
Danske Bank sponserede endvidere præmier for længste drive damer/herrer samt flagpræmier – tættest på flaget på de fire par 3-huller.
|
Santa Clara den 25. september
|
|
|
A – Rækken
|
Navn
|
Resultat
|
HCP
|
|
Kim Müller
|
36
|
17,6
|
|
Søren Sejer Christensen |
33
|
13,7
|
|
Poul Sauerberg
|
31
|
15,4
|
B – Rækken
|
Navn
|
Resultat
|
HCP
|
|
Preben Jensen
|
36
|
20,7
|
|
Eva Hemicke
|
34
|
21,3
|
|
Poul Erik Jacobsen
|
33
|
22,7
|
|
Kurt Willadsen
|
32
|
18,2
|
C – Rækken
|
Navn
|
Resultat
|
HCP
|
|
Connie Larsen
|
32
|
31,3
|
|
Henriette Dideriksen
|
32
|
35
|
|
Ulla Müller
|
31
|
30,3
|
Gæsterækken
|
Navn
|
Resultat
|
HCP
|
|
Tonny Haahr
|
28
|
15,6
|
|
|
|
|
Længste drive
|
Annelise Stuer
|
Hul
|
|
Længste drive
|
Tom Sørensen
|
Hul
|
|
|
|
|
|
Nærmest flaget
|
Per Christensen
|
Hul 2
|
|
Nærmest flaget
|
Erik Knudsen
|
Hul 6
|
|
Nærmest flaget
|
Kim Müller
|
Hul 13
|
|
Nærmest flaget
|
Søren Sejer Christensen
|
Hul 15
|
|
En stor tak til sponsoren Danske Bank, til matchledelsen og til samtlige deltagere i fællesmatchen for en god dag på Santa Clara.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001