Ski, tøfler og kaviar - Tag på juleudflugt til Granada

Lad det være sagt med det samme: jeg elsker Granada. Det er helt klart min andalusiske yndlingsby. At Alhambra også ligger her, er bestemt ingen ulempe, men på denne tur nøjes jeg med at kigge derop fra min frokostrestaurant ved floden i Albaicín – den maleriske gamle bydel ved foden af det plateau, hvor Alhambra ligger. Frokosten venter vi dog lidt med, for nu vil jeg fortælle jer, hvorfor jeg er Granada aficionada, og får I bagefter lyst til at opleve eller genopleve byen, så brug gerne løs af mine shoppe-, spise- og sovetips.

Når solen truer med at smelte julestemningen her på Kysten, tager jeg bilen og kører den halvanden times tid, det tager at nå Granada. Selvom solen også skinner her, er luften friskere og man kan fra mange af byens pladser kigge op på Sierra Nevadas sneklædte tinder. I sig selv køreturen værd. Og så er julepynten så smuk og stilfuld. Også om sommeren gør byen enormt meget ud af udsmykningen på gader og pladser, men her i december er det helt ekseptionelt. Blot at spadsere rundt i centrums små, kringlede stræder eller på de store avenidaer er en oplevelse – og helt gratis, bortset fra et par euros til en copa med tapa.

Hotellet
Jeg har mange yndlingshoteller, men jeg skal jo vælge – og denne gang bliver det Villa Oniria, fordi det ligger på en lille hyggelig gade lige i nærheden af alle butikkerne, restauranterne og bazaren, hvor flere af årets julegaver skal findes.
Som navnet antyder, er Oniria indrettet i en villa – et gammelt, smukt by-palæ med en pragtfuld have, som jeg bruger masser af tid i, når jeg er der om sommeren. Stilen er en kombination af granadinsk elegance og minimalisme på den hyggelige måde. Den kolde stil med stål og sort/hvid er totalt passé, og sådan noget ved man i Granada. Værelserne er rummelige, sengen super og så kan de noget med belysning, som min elektrikermand har lært mig at sætte stor pris på. Forkert lys kan ødelægge alt. Kig på lamper og spots – der er gode idéer at tage med hjem. Villa Oniria har også et dejligt spa-område, men det har jeg ikke tid til på denne tur.
Hotellets restaurant er bestemt god, men det er især om sommeren, hvor man kan sidde ude i haven, at den bør vælges (der er så mange andre gode spisesteder i nærheden), men morgenmaden indtages selvfølgelig på stedet med god kaffe, æg og dagens avis.

Hotel Villa Oniria
C/San Antón 28
18005 Granada
Tel. 958 53 53 58
www.villaoniria.com

Butikkerne
Uanset om man er vild med shopping eller ej, skal julegaverne købes – og Granada har virkelig gode butikker, både de økonomisk fornuftige highstreet-forretninger, som enhver storby kan byde på, men også små, eksklusive butikker med unikatøj og -ting. Hvad angår møbler og lamper er Granada lige en tand mere med på noderne end Málaga. Som nabo til hotellet ligger der fx en butik med de lækreste havemøbler – jeg købte fire stole, som blev leveret på min adresse i Fuengirola to dage senere.
Belæsset med flotte poser med goodies (mest til mig selv) går jeg den smukke tur langs Paseo de los Tristes i den arabiske bydel Albaicín. Her er masser af restauranter, tapasbarer – og natteliv, hvis man kommer her senere på døgnet. Opstemt af mine indkøb i de flotte, trendy butikker, vælger jeg de typisk spanske retter fra, og sætter mig i stedet på terrassen udenfor Restaurante Ruta del Azafran (tel. 958 22 68 82) og nyder en smukt anrettet frokost fyldt af farver og eksotisk smag, mens jeg kigger op på Alhambras vældige mure.
Mæt og ivrig efter mere shopping går jeg tilbage til kvarteret omkring katedralen, og bevæger mig ind i bazarens mylder. Her finder jeg gaver til alt og alle; fine, arabiske silketøfler med spidse, opadvendte snuder, sølvsmykker med koral og turkiser, liflig røgelse, kulørte puder og tørklæder, haremsbukser og – til mig selv og min julepynt; et smukt bakkebord i messing. Det er vildt tungt, så nu går turen tilbage til Villa Oniria og en lur, inden der skal spises middag på Restaurante Senzone (der ligger på Palacio de los Patos – et andet af mine granadinske yndlingshoteller). Her lokker de med lækre jule- og nytårsarrangementer, som dog ikke kan presses ind i min kalender i år, men skulle I andre få lyst, så klik ind på: www.hospes.com

Ski eller kaviar – måske begge dele
Næste morgen skal jeg beslutte, om jeg vil køre en tur op til Sierra Nevada for at kigge på skiløberne eller tage forbi Riofrío og købe kaviar med hjem til nytårsaften. Hmm… Jeg vælger begge dele, simpelthen. Bilen læsses med gaver til mig selv og alle de andre, og så går turen op ad bjerget, ca. 45 minutter. Jeg har kun stået på ski én gang i mit liv – to brædder af tvivlsom herkomst, spændt fast på mine fødder med halmstrikker – og så gik det bare derudaf på de midtjyske stepper. Eller det vil sige: skiene var alt andet end glatte og sneen mangelfuld. Jeg blev ikke ligefrem bidt af sporten forståes. Derfor nøjes jeg med at nyde de mange farvestrålende prikker, der suser ned ad løjperne fra min plads i solen på en af de lækre caféer, hvor jeg nyder en kop varm kakao. Inden jeg kører hjemad, går jeg"knirke-tur" i sneen og leger jul.
Ca. halvvejs hjemme drejer jeg fra ved skiltet med Riofrío, og havde jeg været sulten, ville jeg have nydt en friskfanget ørred ved floden, men ikke i dag. Derimod frådser jeg, og køber to æsker kaviar med hjem, så 2010 kan begynde med manér.