Det danske magasin i Spanien
Om at få skæbne på næverne

I sommeren 2003 stoppede Brian Nielsen sin glorværdige karriere med 64 sejre i 66 kampe. Han sidste store kamp var mod uhyret Mike Tyson den 13. oktober 2001 i København. Han opgav mellem 6. og 7. omgang. 22.000 sad ved ringside. 2.000 kan være i DR’s koncertsal, når den 45-årige Brian Nielsen, bosiddende i Calahonda, efter otte års ringpause d. 5. marts vender tilbage mod den tre år ældre sværvægtslegende Evander Holyfield fra Alabama.

Den magiske boksekommentator og storyteller Kurt Thyboe stiller denne aften op til Club Danés og La Peña de Dinamarcas storsilede galla-arrangement.

La Danesa har bedt Thyboe i egen stil berette om, hvad der nu sker for vores allesammens Super-Brian. Hvorfor en stund forlade den behagelige tilværelse på Costa del Sol for i flere måneder at træne hårdt i Berlin og gå i nærkamp mod Holyfield?

Why BRIAN Now?
…..Mer’ end alt andet er denne nat…tak for minderne, knægt….Brian var aldrig boxning…det var altid et mætigt show…bolværks-matrosen med tatoveringerne, på landlov….til musikken “Always look on the bright side of life” fra Monty Python, der på visse plan sagtens ka’ ha’ en vis grotesk lighed med Brian, den gang, og selv nu….Brian var evigt en fiesta midt i fight-fagets rå, brutale atmosfære, han var dette herlige pust af flabet frækhed…når jeg ka’ det her, så er det sgu noget, alle I andre fandeme også ka’….den ene side af mønten…den anden….Brian er vild, hysterisk, sindssygt modig, det er lige før, hans brede bringe ikke ka’ rumme hans enorme hjerte, vrede vilje….og fysisk er han meget, meget stærk…og alt det ka’ selv ikke årenes slid ta’ fra ham…det er der stadig, i alle hans instinkter…og gi ham dog respekt for det mentale mod, han har, han tør gøre dette her….med kolossal risiko for grusom fiasko…og det frygtelige stempel…du gør det jo kun, fordi du har brug for pengene…hvem helvede har dybest set ikke det, altid?
….Så, jo, gu’ ka’ det bli’ pinligt…helvedes pinligt endda…Evander Holyfield er ikke nogen nar…han er en meget skarp atlet….jeg ville rive hovedet af min egen bror derinde, der gælder krigens lov, vi ta’r ingen fanger, etc….ret beset har Brian ikke en chance…og hånen ligger alt for nær…men, men, men….sådan tror jeg slet ikke, det går…for mig ka’ dette her sagtens bli’ mentalt berigende….fordi Brian stadig er en stolt kriger, han vil ikke være til grin, spot og spe, han vil ikke gå fra den ring i denne her fight med skam….han vil ikke..!

Rører ved sin ungdom
….Og så gi’r dette show Brian lov til, én gang til, bare for én aften mer’ i sit liv, igen at være Super-Brian, stå midt i orkanens øje….mærke bruset fra publikum…som Muhammad Ali engang sa’ det…har du bare 33 gang hørt dem brøle dit navn, derude fra mørket, bli’r det et evigt narkotikum, du aldrig slipper…men alt, alt for længe længes tilbage mod…med den dyre pris, du så betaler for det…
….og hvem blandt alle os andre, hvis vi tør være ærlige, helt dybt ind, ku’ ikke finde på at drømme om, bare én dag, én nat mer’…at ha’ den magi, det vilde livsmod, den utæmmelige tro og evner, vi alle havde engang…bare det at røre ved sin ungdom, bare én gang til….
….det er sådan set det, Brian serverer os, denne nat….drømmen….modet….
…Han er ikke alene i den verden…i fight-gamet var Archie Moore champ, da han var 48….George Foreman kom tilbage fra ti års pause, blev champ igen, da han var 48….Sugar Ray Leonard strakte sin magnetiske karriere meget langt, alt for langt… men sa’ altid… hvem er I, der tillader sig at sige til os champions, vi ikke duer, når det her er det eneste, vi kan…hva’ med Jer, der skriver…siger I aldrig til Jer selv, nu er jeg brændt, nu må jeg holde op….på egne danske breddegrader havde vi meget længe gamle Jørgen Hansen, der blev yngre og yngre, hvert eneste år….

Gu’ er der liv i Brian
Og så gør man det groteske, helt herlige…man placerer denne ret beset lav-kulturelle event, en pro-fight mellem to dinosaurer…midt i finkulturens højstemte tempel, katedralen for alt det fine, smukke, hvor eliten optræder og ses…denne katedral for alt det mest klassiske i musikkultur bli’r denne ene nat ramme om sportens “red-light-district”…professionel boksning….sgu næsten udsat for obo, violiner, fløjter, harper…..det er sgu da et mentalt, åndeligt, dristigt kultursammenstød, der giver resonans…
…Og så ka’ jeg sagtens i parantes strejfe alle de gamle musikanter, der stadig træder op…Aznavour, Willie Nelson, Kristofferson, Anka, Jerry Lee Lewis, Streisand, Dylan, Waits…og minde om, hvordan Kirk Douglas, nu 94, nyligt optrådte på Manhattan med sit one-man talk show…Before I forget…efter han var vendt tilbage til livet efter chopper-styrt og lammelser, efter blodpropper i hjernen…og Jean Paul Belmondo, også lammet af hjerneblødninger, men også han stædigt, vildt tilbage til livet, med ny ung elskerinde på bare 30 år…
….Så, gu’ er der liv…altid, alle vegne…og gu’ er der liv i Brian….


Forfatteren og journalisten Kurt Thyboe, nu 71 år, om sig selv:
“I hele mit liv har det kun været ordet. I alle vinkler. Værdier.
Nu bruger jeg hele min kreative palet, fordi de seneste to års udfordringer fra livet, min skaber og mit fag, tvinger mig ud i jagt på første-gangs-oplevelser.
Så jeg synger. Stumper af gamle, evige sange, der giver livsmening.
Jeg skriver digte. Meget rå social-realistiske digte. Om natten, cocaine, tøser, sorg og svigt.
Og jeg fortæller historier, fordi det er det, jeg er – en storyteller. Og jeg fortæller rids fra mit eget liv – med triumf og tragedie. Rids af modige mennesker, der tør alt. Tør dø for kærligheden.”

Stående klapsalver
“Og så oprandt dagen. Kurt skulle på scenen. Folk stod op og klappede ham taktfast ind på scenen.
Han var nervøs. Havde kun drukket kaffe. Men da nerverne var rystet af, så kørte det for “The Storyteller”.
For det lærte jeg i hvert fald af Kurt. Der er altid en god historie, der kan fortælles. Og endnu en, der ligger klar, hvis der bliver lidt stille”.

Journalisten Christian Hyttemeier om Kurt Thyboe, da han havde underholdt i Politikens Hus i 2008

Galla-menu og boksning
Bokse- og entertaimentaftenen i restaurant Casa Danesa
Kl. 19.00: Velkomstdrink.
Kl. 19.30: Optakt ved Kurt Thyboe: ”Why Brian now”
Kl. 20.00: Galla-menu: Indbagt oksemørbrad med friske grøntsager og stegte kartofler med bordelaise- og bernaisesauce.
Kl. 21.00: Kurt Thyboe: Fortæller historier fra sit ”cracky og whacky life”, læser digte og giver prøver på ”How I sing”.
Kl. 21.45: Dessert: Brownies med vaniljeparfait.
Vin ad libitum under spisningen.
Kl. 22.15: Kurt Thyboe: Boxing-performance Brian Nielsen – Evander Holyfield.
Kl. 23.00: The Fight.
Totalpris for hele arrangementet med storskærm og Kurt Thyboe: 40 euro.
Bordbestilling og betaling i restaurant Casa Danesa, Urb. Haza del Algarrobo, Crta. de Mijas km. 2.2, Mijas Costa (Mijas-vejen). Tlf. 952 475151 – mail: restaurant@casadanesa.dk

Efter showet kan et stort udvalg af knock out-drinks købes i baren.

Sweepstakes og lotteri med fine præmier.

Af Morten Møller,Foto af Thomas Vilhelm

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.