Levebrødsforfatter - og hvad så?

Krimiforfatteren Inger Wolf har ingen ambitioner om at lave kunst, men ønsker bare at leve livet som fuldtidsforfatter. Nu har hun fyret forlaget og er rejst til Spanien i jagten på drømmen.
Inger Wolf har inden længe sjette bog på gaden, og dermed har den autodidakte forfatter efterhånden fået roden solidt plantet i den danske krimimuld. Indtjeningen er dog endnu ikke helt stor nok til at udleve drømmen som fuldtidsforfatter, men det skal en flytning til Costa del Sol forhåbentlig hjælpe med.
”Vi flyttede hertil sidste sommer, og det har vi ikke fortrudt et sekund. Vi er så glade for at være her og nyder bare solen og livet hernede,” fortæller Inger Wolf, der er flyttet ind i et hyggeligt rækkehus i Benalmádena sammen med kæresten Toine og datteren Cecilie. Det spanske eventyr startede dog ikke helt, som den lille familie havde drømt om.
”Begyndelsen var virkelig hård. Vi boede de første måneder i et byggeri, der viste sig at være ulovligt, så ingenting fungerede, og en masse af vores post er aldrig nået frem,” fortæller forfatteren, der nu har lagt den dårlige tid bag sig og er kommet godt i gang med livet som eksildansker i Spanien. Det samme er Toine, som arbejder på en restaurant i Fuengirola, og Cecilie, der går i gymnasiet på den svenske skole i Los Boliches.

”Min hjerne er ved at eksplodere”
Inger Wolf er oprindeligt BA i engelsk fra Handelshøjskolen og har i en årrække arbejdet som freelanceoversætter. Selv efter hun sprang ud som forfatter, blev det økonomiske råderum aldrig helt stort nok til at lægge oversættelserne på hylden, og derfor hænger det stadig ved som bibeskæftigelse i Spanien. Men det bliver det forhåbentlig ikke ved med, for Inger Wolf hader det mildest talt.
”Det hænger mig langt ud af halsen. Det er så kedeligt, at min hjerne er ved at eksplodere,” siger hun med tydelig afsky i stemmen. ”Men lige nu er det desværre nødvendigt, indtil der kommer endnu bedre gang i mit bogsalg.”
Inger Wolfs forfatterskab tæller indtil nu fire krimier i samme serie og romanen Sidespring, som hun debuterede med i 2000. Bøgerne er generelt blevet mødt med begejstrede anmeldelser, men sådan var det langt fra, da Wolfs egentlige debut faldt i en alder af blot 15 år. Dengang forsøgte hun at få en roman om et rockband udgivet.
”Jeg sendte den ind til et forlag og fik den hurtigt lige i hovedet igen. Det var noget af et slag i ansigtet, og der mistede jeg lidt troen på, at jeg kunne blive forfatter. Enten har man det, der skal til, eller også har man ikke, tænkte jeg,” fortæller Inger Wolf, der dog besluttede at trodse nedturen og kæmpe videre. De følgende år fulgte afslag på afslag, inden forlaget Rosinante endelig så potentiale i Sidespring. Romanen handler om en kvindes begær og de konsekvenser, det får for hende, og er blevet rost for sin skildring af den moderne kvinde og for at være yderst velskrevet. Trods de mange pæne ord valgte Inger Wolf alligevel at skifte genre, og næste udgivelse godt seks år senere blev i en helt anden boldgade. Sladder, sex og singleliv var nu udskiftet med mord, Marselisborg skov og medicinalindustrien i en krimi, der ligesom første bog blev rost for sit godt sammensatte plot og det høje skrivetekniske niveau. Idéen til genreskiftet havde delvist afsæt i en inspirerende bogoplevelse nogle år tidligere.
”Jeg læste Bret Easton Ellis’ American Psycho og blev fuldstændig solgt. Den var så ulækker, at jeg flere gange havde lyst til at kaste den langt væk fra mig, men han kunne et eller andet, der inspirerede mig helt vildt. Den var hamrende god – og det er alt, han laver faktisk (…) Man kan godt sige, Bret Easton Ellis er mit idol,” siger Inger Wolf.

Levebrødsforfatteren
Penge eller faglig anerkendelse? Et let spørgsmål for den klassisk idealistiske kunstner, og svaret falder da også prompte fra Inger Wolf, om end det nok er et andet, end Michael Strunge ville have givet.
”Penge. Helt sikkert. Jeg har ingen ambitioner om nobelpriser, men drømmer bare om at nyde livet og skrive en masse bøger,” er det ærlige, men for branchen nok ikke helt ortodokse svar. Derfor er der heller ingen tegn på fornærmelse, da spørgsmålet, om hun så ikke ”bare” er en levebrødsforfatter, bliver stillet.
”Jo, det kan man måske godt sige. Men hvad er der også galt i det,” spørger levebrødsforfatteren retorisk. ”Det er en myte det der med det fede liv som fattig kunstner. Jeg synes ikke, der er noget galt i at sige, at man gerne vil tjene penge.”
En god anmeldelse er derfor heller ikke god, fordi den giver faglig stolthed – en sådan er faktisk snarere forbundet med lettelse end glæde, indrømmer Wolf. Nej, det er de markedsføringsmæssige fordele, der tæller mest.
”En pris, som den jeg har fået (Det Danske Kriminalakademis pris for bedste debut, red.), glæder mig egentlig mest, fordi det er en god måde at sprede kendskabet til sit navn på. Omvendt kan jeg godt blive ked af en dårlig anmeldelse,” fortæller den i Herning fødte forfatter.

Egen chef
Efter adresseskiftet til Spanien har Inger Wolf valgt at takke af hos forlaget Modtryk og i stedet varetage alle opgaver selv. Det betyder naturligvis mere arbejde, men også mere i lønningsposen – op mod det dobbelte håber Wolf.
”Det har taget godt et år, fra mine bøger har været færdige, til de er udkommet, og det synes jeg er for lang tid. Det er frustrerende at gå med en færdig bog og ikke rigtig føle, man kan komme videre, før den udkommer,” fortæller Inger Wolf. Udover folk til at klare alt det praktiske mister hun også kontakten til den forlagsredaktør, hun gennem længere tid har haft et godt samarbejde med. I stedet har Inger Wolf allieret sig med kollegaen Sten Langstrup, der selv har erfaring som forlægger og forfatter, og det bliver blandt andre ham, der skal forsøge at holde Wolf fast mod målet i hendes kaotiske skriveproces.
”Det er noget af en rutsjebanetur, når jeg skriver en bog. ”Jeg bliver aldrig færdig, det er elendigt, det jeg har lavet, jeg kommer ikke videre,” tænker jeg flere gange. Jeg springer rundt og skriver forskellige steder i bogen, hver gang jeg får en ny idé, så er det super kaotisk,” fortæller Inger Wolf. Netop fordi hendes metode er ustruktureret og præget af pludselige indfald, bliver hendes krimiplot ofte enormt indviklede. Det, mener anmelderne, er en af hendes store styrker, men det er også en af de største udfordringer for Wolf selv.
”Det bliver enormt indviklet, når jeg f.eks. flytter ligene rundt omkring, og nogle gange kommer jeg da også ud ad en tangent, hvor jeg tænker, ”det holder fandeme ikke”. Så er det med at komme tilbage på sporet, for det er virkelig vigtigt at holde styr på alle trådene,” fortæller hun.

Måske rigtig forfatter en dag…
Nok engang er Inger Wolf helskindet gennem en turbulent bogproduktion, og det er der kommet endnu et bind i krimiserien ud af. ”Ondt vand” er titlen på nyeste projekt, som allerede nu ligger klar til trykken. Det er femte bog i serien, og dermed kunne man godt forestille sig, at forfatterkarrieren har lagt sig fast på krimigenren. Sådan forholder det sig dog ikke.
”Jeg vil på sigt gerne prøve kræfter med andre genrer, men lige nu passer det mig godt at skrive krimier. Min far spørger altid: ”Hvornår skal du skrive en rigtig bog”, og det kan godt være, jeg skal det på et tidspunkt,” slutter Wolf med et smil.