Lun på fantastiske Madrid

Madrid er et must see for spaniensdanskere. Ikke kun fordi byen er det nye hjemlands hovedstad, men også på grund af dens overflod af spændende seværdigheder.

Glasskydedørene åbner sig, og jeg træder fra Atocha-stationen ud i Madrids myldrende morgentrafik. Selv om klokken er over 10, og den overvejende del af det arbejdende folk har indfundet sig på jobbet, er trafikken på den syvsporede Paseo de la Infanta Isabel massiv. Kendetegnende for en rigtig storby. Jeg prajer en taxa og begiver mig ind mod mit første interview på den danske ambassade. Min chauffør, Miguel, der oprindeligt er fra Paraguay, har boet i Madrid i 12 år og taler som en tsunami. Da jeg endelig får et ord indført og fortæller, at jeg senere i dag skal se Retiro-parken, men ikke ved, hvor den er, tilbyder han at køre en gratis omvej med taxameteret slået fra for at vise, hvor den ligger. Det må være indbegrebet af madrilensk venlighed.

Vådt møde med en hund
Jeg når desværre ikke Retiro-parken den dag, da jeg umiddelbart efter mit besøg på ambassaden ser mig nødsaget til hurtigst muligt at finde mit hotel. Årsagen til hastværket er en umådelig flabet lille hund. Jeg har netop forladt ambassadebygningen og står nu foran Prada-butikken på den fashionable Calle Serrano og leder efter hotellet på mit kort. Ud af øjenkrogen kan jeg ane, hvordan forbipasserende og tre ansatte i Prada-butikken tilsyneladende får et godt grin på min bekostning. Jeg kigger spørgende op fra kortet, da jeg får øje på en hund, der af uvisse årsager har valgt mit bukseben og min kuffert til at lade vandet opad som alternativ til det ellers nydelige træ, vi står ved siden af. Den eneste, der udover mig ikke synes at nyde forestillingen, er den unge hundeejer, der kigger forfærdet på mig, som var jeg en skaldet, 120 kilo tung HA’er, hvis øl hun netop havde tabt sin cigaret ned i. Med hvad der må være verdensrekorden i antal undskyldninger på 10 sekunder, trækker hun hurtigt hunden af sted, mens jeg, selv om det er svært ikke at se det komiske i situationen, skynder mig at fange en taxa, så jeg kan komme væk fra min ufrivillige underholdningsscene.

Panoramabusser et must for førstegangsbesøgende

Efter at være blevet indlogeret på hotellet (og efter at have skiftet bukser) begiver jeg mig tilbage i Madrids gader. Her beslutter jeg at købe en todagsbillet til byens hop-af-hop-på-busser, og lad det være sagt med det samme: de røde dobbeltdækkere er en fuldstændig fantastisk og fleksibel måde at se Madrid på. I to ruter, en historisk og en moderne, kører de flere gange i timen rundt til byens vigtigste seværdigheder, som du kan hoppe af og besøge efter behov. Når lysten er stillet, står du bare på igen og kører videre til næste attraktion. I bussen får du desuden udleveret et par høretelefoner, som du kan stikke i den radio, der hører til hvert sæde. Her fortæller en stemme på dit foretrukne af 14 sprog om det, man passerer, ligesom en turistguide står klar til at svare på spørgsmål. Alt i alt er de såkaldte panoramabusser, tidligere Madrid Vision, en suveræn måde at få dannet sig et overblik over Madrid på.

Seværdigheder til flere dage
Lige fra jeg trådte ud af Atocha-stationen, har jeg følt mig godt tilpas i Madrids travle gader. Selv om det er Europas tredjestørste by, synes jeg på ingen måde, den virker for uoverskuelig. Der er masser af små, hyggelige gader, hvor man kan være i fred for bilstøj, ligesom byens mange parker tilbyder et tiltrængt pusterum fra det hektiske storbyliv. Også kulturelt kan Madrid konkurrere med de fleste. Et væld af spændende, unikke museer pryder byen, det enorme Palacio Real er en fortjent publikumsmagnet, Santiago Bernabeu er et besøg værd selv for en ikke fodboldinteresseret osv. Jeg får i den grad min lyst styret, og når et besøg er slut, træder man oftest lige ud til et stoppested for panoramabusserne. Takket være dem får jeg på de tre dage, jeg er i byen, set hele centrum og nået en god del af byens attraktioner. Det er dog svært at nå hele herligheden på få dage, så har du aldrig besøgt byen, så sørg for om muligt at have mindst en lille uge. Det skylder du dig selv.

Et par ideer til vådt og tørt
Som alle andre storbyer byder Madrid på et væld af restauranter, barer og caféer – og her er et par stykker, som du sikkert vil finde interessante.

Morgenmad
Drop hotellets ta’ selv bord til fordel for nybagt øko-brød, hjemmelavet yoghurt med nødder og kerner, et glas friskpresset æblejuice med ingefær og en kæmpe skål kaffe på en af Le Pain Quotidien’s hyggelige caféer, der samtidig har brødudsalg (det kan anbefales at droppe ind her på turens sidste dag for at købe nogle nybagte herligheder med hjem). Du finder Le Pain Quotidien flere steder i byen, bl.a. på Gran Vía 46 og Calle de Velazquez 92. www.lepainquotidien.es

Frokost
Rames Life & Food er en virkelig cool restaurant med en fancy bar, hvis du i stedet for frokosten vælger at besøge stedet om aftenen. Her får du de lækreste små og store retter og kan nyde frokosten på pladsen ud mod Puerta de Alcalá akkompagneret af byens pulserende liv. www.ramseslife.com

Dinner
Forkæl dig selv med en middag på Hotel Ritz, hvis lobby i sig selv er et besøg værd. Stil og service lader intet tilbage at ønske – og maden er elegant uden at være prangende. Du finder det mondæne hotel på Plaza de la Lealtad lige ved Madrids børs. www.ritzmadrid.com