Det danske magasin i Spanien
Nye skatteregler for skatteresidenter og ikke-skatteresidenter

Nye skatteregler for skatteresidenter og ikke-skatteresidenter

Den nye spanske regering vedtog i december 2011 en række nye foranstaltninger for at bremse det store offentlige underskud, som er arvet fra den tidligere regering. Foranstaltningerne blev vedtaget ved lov Real Decreto-ley 20/2011, de 30 de diciembre de medidas urgentes en materia presupuestaria, tributaria y financiera para la corrección del déficit publico (Kongeligt Dekret 20/2011 af 30. december, om en hasteaktion vedrørende budget, skat og finansielle foranstaltninger, for at rette op på den offentlige gæld).

Hvis du planlægger at købe eller sælge en ejendom i Spanien, vil der være nogle nye ændringer, som skal tages i betragtning.

 

Kapitalvindingsskat for ikke-residenter
“Impuesto sobre la ganancia patrimonial” (kapitalvindingsskat) er den skat, man betaler på overskud ved salg af aktiver. Aktiver kan være en hvilken som helst form for finansielle produkter som obligationer, aktier eller andele eller ejendom, herunder kunst og fast ejendom. I perioden fra 1. januar 2012 til 31. december 2013 stiger kapitalvindingsskatten for ved salg af ejendom.

For ikke-skatteresidenter stiger kapitalvindingsskatten fra 19 procent til 21 procent. Kapitalvindingsskatten beregnes på basis af forskellen mellem salgsprisen og den inflationsjusterede købeværdi af ejendommen (justeringen bliver foretaget ved at anvende de officielle koefficienttabeller fra den spanske regering). Fra denne værdi kan sælgeren fratrække de berettigede udgifter til køb og udgifterne på ejendommen, såsom renovering og andet arbejde, der er foretaget.

Når en ikke-resident sælger en ejendom i Spanien, vil skattemyndighederne tilbageholde tre procent af salgsprisen. Da det tilbageholdte beløb generelt er højere end den kapitalvindingsskat, der skal betales, kan sælgeren forvente en tilbagebetaling fra de spanske skattemyndigheder i løbet af det følgende skatteår.

Der har været tale om at øge den tilbageholdte procentdel, men på nuværende tidspunkt bibeholder skattemyndighederne de tre procent. Under alle omstændigheder skal en ikke-resident udpege en spansk juridisk enhed eller en spansk bosiddende person, som deres skatterepræsentant.

 

Kapitalvindingsskat for personer med skattemæssig bopæl i Spanien
For skatteresidenter stiger skatten også i løbet af 2012 og 2013 med en ny progressiv skala:

– 21 procent for beløb mellem 0 € og 6000 € (forhøjet fra 19 procent)

– 25 procent for beløb mellem 6000 € og 24.000 € (forhøjet fra 21 procent)

– 27 procent for beløb over 24.000 € (forhøjet fra 21 procent)

 

Skat for ikke-residenter
Skat for ikke-residente ejere af fast ejendom i Spanien vil også stå overfor en mindre stigning; der vil være tale om en stigning på 0,825 procent i forhold til tidligere år. Disse stigninger vil selvfølgelig blive afspejlet i skatteopgørelsen for 2012, som ikke-residenter foretager i 2013.

 

Skat på fast ejendom (IBI “impuesto sobre bienes inmuebles”)
IBI vil generelt stige i hele Spanien. Afhængig af hvilken slags ejendom det er, og hvornår rådhuset sidst har opdateret de matrikulære værdier, vil stigningen blive mellem 0 – 10 procent. De lokale myndigheder vil være i stand til at ændre disse regler.

 

Overførselsafgift på videresalg af ejendomme
Overførselsskat eller på spansk “Impuesto sobre Transmisiones Patrimoniales y Actos Jurídicos Documentados” hører under de autonome regioners ansvar. Fra januar 2012 har Junta de Andalucía (den andalusiske autonomregering) forhøjet afgiften i henhold til den følgende skala:

 

For gensalgsejendomme:

Basis for skattegrundlag        Rate for overførselsskat
0,00 € – 400.000,00 €                8 %
400.000,01 € – 700.000,00         9 %
700.000,01 € og der over          10 %

 

For gensalg af ejendom betegnet som garager:

Basis for skattegrundlag       Rate for overførselsskat
0,00 € – 30.000,00 €                 8 %
30.000,01 € – 50.000,00            9 %
50.000,01 € – der over              10 %

 

 

 

Moms for køb af nye ejendomme

I 2012 vil IVA’en på køb af nye ejendomme forblive på fire procent. Det er stadig uklart, om dette niveau vil blive øget i 2013.

Analytikere hævder, at en ændring ikke vil have stor indflydelse på boligmarkedet, og at der fortsat vil være et godt grundlag for ”tilbudsjægere”.

 

Af Advokat María Teresa Velasco, Velasco Lawyers

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.