Det danske magasin i Spanien
Skandinavisk internet og telefoni med gennemsigthed og gode priser

Skandinavisk internet og telefoni med gennemsigthed og gode priser

Flex2

Ambitionerne er store i det nye danskejede firma Flexnet, der med en gennemsigtig løsning vil tilbyde internet og telefoni til skandinaver i hele Spanien til de absolut bedste priser.
 

“I al beskedenhed og ydmyghed er målet, at Flexnet skal blive den største internetudbyder for skandinaver i Spanien.”

Det fortæller Flexnets medejer Nicolai Lodberg fra det nye firmas kontorer i Cerros del Aguila lidt uden for Fuengirola. Umiddelbart lyder det ambitiøst, men hos Flexnet mener man selv, at der grund til optimisme.
“Jeg vil understrege, at det er sagt i ydmyghed. Men det er ikke noget, vi siger for sjov. Vi mener det alvorligt, fordi vi føler, at vi har en berettigelse til det. Vores team er fantastisk, og vi vil kæmpe for det her meget ambitiøse mål,” siger Nicolai Lodberg og fortsætter: “Vi kan se, at der er et behov for internet og telefoni. Det er der specielt, fordi de skandinaviske tv-løsninger kræver, at man har en internetforbindelse. Og den forbindelse kan vi sørge for. Vores motto er ‘Internet på dit sprog’,” siger Nicolai Lodberg.
Tankerne bag Flexnet begyndte i efteråret 2013, da fire iværksættere indså, at der var et behov for en samlet internet- og telefoniløsning for skandinaver i Spanien.
“Det er især sprogbarrieren, der er en stor udfordring for skandinaverne, da mange ikke taler spansk og derfor ikke kan tale med eksempelvis Movistar eller Jazztell og få telefonisk support. Den barriere vil vi nedbryde.”
 
Support på skandinavisk og gennemsigtighed
Udfordringerne ved at vælge en spansk udbyder af internet og telefoni er kendt af mange. Udover sprogbarrieren kan det være svært at overskue priser og abonnementsbetingelser. Det vil Flexnet undgå.
“Det vigtigste for os er, at vi har et gennemsigtigt produkt. Det betyder, at når man ser en pris på vores hjemmeside, er det dén, man betaler, og der kommer ikke en masse uforudsigelige udgifter oveni.”
“Vejledning og support er en stor del af vores produkt, og derfor har vi personale ansat, der kan rådgive og afhjælpe problemer på både dansk, svensk, norsk og engelsk,” siger Nicolai Lodberg og fortæller, at det især er en udfordring, mange støder på i forbindelse med deres internetforbindelse.
“Internethastigheden er altid et stort spørgsmål, og mange skandinaver forventer, at de kan få en lige så høj hastighed i Spanien som i Danmark. Men det er praktisk talt ikke muligt, for der er stor forskel på hastighederne i forskellige områder. Derfor skriver vi op til 10 Mbit/s eller 20 Mbit/s, og så vil vi gøre meget for at forklare kunderne, hvordan det hænger sammen, og hvorfor de kan opleve en lavere hastighed i deres område,” siger Nicolai Lodberg.
 
Flex3
 
Samarbejdspartnere skal gøre det hele nemmere
Overvejer man at få internet gennem Flexnet, følger der automatisk en telefonlinje med i prisen. Man kan dog selv bestemme, om man vil sætte en telefon til. Det kan ellers godt betale sig, hvis man ofte ringer til Skandinavien.
“Kernen i vores produkt er, at vi vil tilbyde internet og telefoni i en samlet pakke til den billigste pris. Eksempelvis koster det 2,3 cent pr. minut at ringe til en fastnettelefon i Danmark og 2 cent pr. minut til Sverige, mens det koster 5,5 cent at ringe til en mobiltelefon i Danmark og 6 cent til Sverige,” fortæller Nicolai Lodberg.
Til sammenligning koster det 3 cent til fastnet i Danmark med Movistar og 15 cent til mobiltelefon.
Flexnet har en række partnere i hele Spanien, som skal sælge produktet og give vejledning til kunderne.
“Salgspartnerne i hele Spanien skal tilgodese og støtte skandinaverne. Vi har blandt andet partnere på Costa del Sol og Costa Blanca, og vi kigger på mulighederne på Mallorca,” siger Nicolai Lodberg og fortæller, at Flexnet hele tiden udvider partner-netværket og gerne vil i kontakt med potentielle nye partnere.
En af samarbejdspartnerne er Lasse Bøgh fra Idea Data. Han har en virksomhed, hvor han hjælper med forskellige it-løsninger, og han har oplevet en stigende efterspørgsel på en nem og sikker måde at få internet på.
“Mange er nervøse for at skifte til noget nyt, og her skal de lokale samarbejdspartnere, der taler skandinavisk og engelsk, hjælpe til, så kunderne nemt og smertefrit kan få internet og telefoni,” fortæller Lasse Bøgh, der ser frem til at samarbejde med Flexnet, mens Nicolai Lodberg supplerer.
“I hjemlandet er det ofte sønner, nevøer eller andre fra familien, der hjælper, og man lytter og tror på dem, selvom det ikke altid er det klogeste. Vi skal, sammen med vores samarbejdspartnere, gerne overtage den rolle og hjælpe kunderne,” siger han og fortsætter: “Vi har gjort det anderledes ved at gøre det attraktivt for salgspartnerne. Normalt får andre firmaers partnere et engangsbeløb for at få en ny kunde til eksempelvis Movistar, men når kunderne så kommer tilbage til partneren og skal bruge noget support, får samarbejdspartneren sjældent noget for det, selvom han eller hun yder den service, som Movistar burde have ydet. Hos os får vores partnere i stedet et månedligt beløb, mod at de hjælper med service og support,” siger Nicolai Lodberg.
 
Om Flexnet
 
Priser:
27 euro/md. for op til 10 Mbit/s og telefoni og 32 euro/md for op til 20 Mbit/s og telefoni. Dette er eksklusiv en bærelinje til 14 euro.
 
Eksempler på opkaldspriser:
Til fastnet fra Spanien: Danmark: 2,3 cent/min. Sverige: 2 cent/min. Norge: 2,8 cent/min. Spanien: 2 cent/min.
Til mobil fra Spanien: Danmark: 5,5 cent/min. Sverige: 6 cent/min. Norge: 14 cent/min. Spanien: 5 cent/min.
Oprettelse: 60 euro, inkl. trådløs router
Netværk: Flexnet bruger Telefonicas netværk til internet og telefoni.
Binding: 18 måneder
Levering: I hele Spanien.
 
Læs mere: www.flexnet.es. 
Af Kasper Ellesøe

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.