2014 er ihærdigt i gang med at skabe begivenheder, som vil blive sikret egne kapitler i historiebøgerne. I Spanien er det blandt andet den tidlige statsminister Adolfo Suárez bortgang og afhøringen af prinsesse Cristina, der som det første medlem af kongefamilien har måttet møde op ved en domstol, og på globalt plan er det begivenheder som Ruslands annektering af Krim og mysteriet om det forsvundne fly MH370 fra Malaya Airlines.
2014 er også jubilæumsåret for en usædvanlig lang række spanske og internationale begivenheder; se med i dette udpluk.
300 år
Den spanske arvefølgekrig sluttede i 1714 efter 13 år. Det var Carlos III’s død og dermed slutningen på Habsburgernes monarki, der udløste den europæiske storkrig. Den resulterede i, at den franske slægt Bourbon (Borbón) fik Spaniens trone, den første monark værende Felipe V, men Frankrig måtte til gengæld afgive flere områder i Italien, mens det spanske Holland gik til Østrig.
200 år
Spaniens konge, Fernando VII, returnerede efter seks år i eksil hos Napoleon i Frankrig, hvortil han havde flygtet, fordi hans far, Carlos IV, havde genindtaget tronen. Det skete efter et oprør, der resulterede i, at Bonaparte blev regent, for hvilket Fernando VII blev holdt ansvarlig. D. 24. marts 1814 blev han givet over til de spanske tropper ved Girona, og d. 4. maj beordrede han grundlovet afskaffet.
175 år
Den første Carlistkrig afsluttedes i 1839. Den var startet i 1836, og den blev efterfulgt af yderligere to Carlistkrige, de spanske borgerkrige, hvor flere prætendenter, bl.a. tilhængere af Carlos V og dennes efterkommere, kæmpede om den spanske trone. Den tredje og sidste Carlistkrig sluttede først i 1876 efter sammenlagt ca. 13 års borgerkrig.
150 år
1864. Chinchakrigen, en række kyst- og søslag mellem Spanien og Peru og Chile varede fra 1864 til 1866, og den handlede om kontrollen med Islas de Chincha.
I den globale historiebog er følgende måske en fodnote, men for danskere er 2014 selvfølgelig interessant, da det er 150-året for det infamøse slag, da Danmark i krigen mod Preussen og Østrig under ledelse af Otto von Bismarck mistede hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Det sved i den nationale stolthed og på Dybbøl Mølle. Det dansksindede Nordslesvig, de såkaldte sønderjyske landsdele, der omfatter dagens Sønderjylland, blev først genforenet med Danmark efter afslutningen på Første Verdenskrig.
100 år
Første Verdenskrig begyndte d. 1. august 1914, officielt efter mordet på den Østrig-ungarske tronfølger, Franz Ferdinand, d. 28. juni i Sarajevo, der var en katalysator til, at krigserklæringerne snart føg over et spændt Europa, som var præget af indviklede alliancer. I tiden frem til d. 11. november 1918 omkom ni millioner mennesker.
Krigens konsekvenser var også den russiske revolution, det tyske kejserriges endeligt og en del ommøblering af de europæiske grænser.
Spanien forholdt sig neutral.
75 år
D. 1. april 1939 var den spanske borgerkrig forbi. Det var den endelig efter at have hærget landet siden juli 1936; mange vil dog mene, at splittelserne startede længe inden.
Men her i 1939 var det officielt forbi, Francisco Franco havde vundet; og El Generalísimo satte sig i Madrid og solidt oven på den spanske befolkning.
Året så samtidig starten på Anden Verdenskrig. D. 1. september 1939 invaderede Tyskland naboen Polen, og det var startskuddet til krigen, som frem til tyskernes overgivelse den 8. maj 1945 inficerede store dele af verden.
Spanien forholdt sig officielt også neutral under denne krig, dog med en vis støtte til Hitler, som man bl.a. tillod den første tæppebombning, som var bombardementet d. 26. april 1937 af den baskiske by Guernika.
25 år
Berlinmuren faldt d. 9. og 10. november 1989; og dermed startede Sovjetunionens sammenbrud og afslutningen på den, måske første, kolde krig, mens Europa dog igen blev samlet.
Af Jette Christiansen
