”Jeg behøvede det ikke, for jeg har den bedste smag i verden.” Det skulle Manolo Blahnik spøgefuldt have sagt til sin ven Michael Roberts, da de talte om det faktum, at han ikke har nogen formel uddannelse som skodesigner.
Manolo Blahnik er en sand couture inden for skomode. Og hans sko, eller som mange ser dem, kunstværker, er yderst eftertragtede. Men eftersom hver eneste sko er et omhyggeligt og nuanceret håndarbejde, er der venteliste for at få et par ægte ”Manolos”, der produceres nemlig kun 80 par sko om dagen – og Manolo Blahnik ser hver eneste af dem efter i sømmene.
Manolo Blahnik, født Manolo Blahnik Rodriguez, er manden bag nogle af verdens mest eftertragtede designersko. Han overlader intet til tilfældighederne, for han ved, at med en tolv centimeter hæl er skoenes balance alfa og omega. Han arbejder med skitser hjemme i Bath, hvorefter de sendes til Italien. Der produceres modellerne og udskæres omhyggeligt i hånden, for at få den perfekte pasform. Efterfølgende tilføjes hvert et søm, hver en detalje og hvert et broderi til den enkelte sko. Et par ”Manolos” er et ganske enkelt håndværk.
Som søn til en spansk mor og en tjekkisk far blev Manolo Blahnik født i Santa Cruz de La Palma i 1942, hvor han voksede op på familiens bananplantager og blev hjemmeundervist sammen med sin søster. Hans forældre, som drømte om, at han skulle blive diplomat, sendte ham Geneve for at studere politik og jura. Men det stemte ikke overens med Manolos interesser, og efter blot et år begyndte han at studere litteratur og arkitektur i stedet. Interessen for kunst førte ham til studier i Paris, til fotografarbejde for The Sunday Times i London i 1970, og endda til New York, hvor han drømte om at designe kulisser. I ”The city that never sleeps” blev han præsenteret for Diana Vreeland af sin ven Paloma Picasso, hvilket blev et møde, som kom til at påvirke hele hans liv. Diana Vreeland så nemlig nærmere på hans skitser. Hun sagde, at hans accessoires var sjove og, at han burde kreere sko. Få ord, som ikke desto mindre gjorde stort indtryk på Manolo. Han vendte tilbage til London for at designe herresko, men idet udviklingsmulighederne inden for design af herresko virkede begrænsende, valgte han i stedet at fokusere på damesko. I den forbindelse fik han sit første samarbejde med den flamboyante designer Ossie Clarks om dennes kollektion i 1972.
Manolo Blahnik levede af sit arbejde i skobutikken Zapata, på Old Church Street i Chelsea, London, hvor et udvalg af hans sko også solgtes. Fra tid til anden kom der kendte ansigter ind i butikken, som moderedaktører og skuespillerinder samt nogle af hans nære venner bl.a. Bianca Jagger, som gerne ses i et par ”Manolos”. Men var der ikke tale om nogen større beløb, hvilket fremgår klart, når man erfarer, at han tog et lån på 2.000 pund for at købe Zapata.
Med tiden fulgte flere samarbejdsaftaler med modedesignere som bl.a. Jean Muir Fiorucci, og i 1978 indtog han USA, takket være sit samarbejde med Bloomingsdales. Året efter åbnede han sin egen butik på Madison Avenue i New York, og i 1980 var han et kendt navn på den anden side af Atlanten. Manolo Blahnik vendte hjem til Europa for en stund, for at arbejde videre med sin succes; flotte nyskabende sko for få velhavende, som kunne benytte dem for evigt. Og inspirationen, ja, den blev – ligesom i dag – hentet fra hans favorit film af Visconti og Cocteau, fra adelige damer som Elisabeth af Østrig og Pauline Borghese, fra malerier af Velázguez og El Creco, og naturligvis også fra de store modeskabere Cristóba Balenciaga, Coco Chanel og Yves Saint Laurent.
Siden hen gik det hurtigt. Især da Carrie Bradshaw i Sex and the City løb igennem NYC’s berømte gader i sine ”Manolos”. I dag kan et par ”Manolos” i dag sælges for 500-4.000 dollars i et begrænset antal Manolo Blahnik-butikker bl.a. i Madrid samt i nogle udvalgte luksusforretninger. Manolo Blahnik har selv forklaret, at hans sans for sko er genetisk. Han føler det i fingerspidserne, hvilket også er grunden til, at skoene laves så grundigt i hånden.
Af Sara Laine
