Verdens mest mystiske bog - Voynich-manuskriptet

I en tid, hvor den traditionelle bog mange gange bare står og samler støv på hylden, og hvor bøger er blevet erstattet af e-læsere, sociale medier, tv og radio, så er det opsigtsvækkende, at et forlag satser på at trykke en ny udgave af en gammel bog – en meget gammel bog – som desuden ikke kan læses.

Denne bog, som er opkaldt efter en af sine ejere gennem tiderne – boghandleren Wilfrid Voynich, da han købte den i 1912, er et underligt værk. Forfatteren er endnu ukendt, men som med alt andet mystisk, er der mange gæt, og en del af dem peger på, at det er det selvudråbte medium Edward Kelley, som står bag værket. Kelley syslede med det okkulte og med magi, og det siges, at han skrev manuskriptet som ren bluff engang i løbet af anden halvdel af 1500-tallet. Andre mener, hvilket virker mere sandsynligt, at bogen blev skrevet under den italienske renæssance på et hemmeligt sprog eller i chifferskrift. Denne teori understøttes af undersøgelser af pergamentpapiret, som bogen er skrevet på, der gennem kulstof-14 dateringer viser, at den med 95 procent sikkerhed er skrevet i årene mellem 1404-1438. Endnu et gæt går på, at manuskriptets forfatter var den franciskanske Roger Bacon, der levede i 1200-tallet, idet han er blevet navngivet som forfatter i et brev, som findes inde i selve bogen. Dette brev, dateret 1666, blev skrevet af Johannes Marcus Marci af Crown Land, rektor for Karlsuniversitetet i Prag, Jesuit Athanasius Kircher i Rom, og vidner om, at Johannes Marcus Marci bad Jesuit om at dekryptere signaturen. Han skrev endvidere i brevet, at manuskriptet engang blev købt af kejser Rudolf II i Bøhmen for 600 gulddukater, da han angav Roger Bacon, som forfatter af manuskriftet. Sandheden er endnu uvis.

Det er altså i allerhøjeste grad et mystisk manuskript. Det har tilhørt de ædleste herrer, såsom førnævnte tysk-romerske kejser Rudolf II i Bøhmen, hvorefter den havnede i hænderne på Jacub af Tepenec, Georg Baresch, Athanasius Kircher, Jan Marek Marco. Derefter endte den hos Karlsuniversitetet, hvorefter de efterfølgende ejere var Pieter Jan Beckx, Wilfrid Voynich, Ethel Voynich, Anne Hill og Hans Peter Kraus. Sidstnævnte donerede den til Yale University i Connecticut i 1969, da det blev hans tur.

Bogens mystiske oprindelse, og det at skriften er ukendt, har tiltrukket mange nysgerrige i flere hundrede af år. Manuskriptets ca. 234 sider (afhængigt af hvordan man læser siderne, som kan foldes ud), ud af skønsmæssigt 272 sider – de øvrige sider er endnu ikke fundet – er blevet undersøgt ned til den mindste detalje i forsøget på at tyde teksten, eller finde løsningen på kodekset, hvis det er en kryptering, og dermed besvare spørgsmålet om dens oprindelse. Men indtil videre, står gåden stadig ubesvaret. De, som har opgivet, forklarer, at bogen er bluff, og mange tror, at det blot handler om opdigtede tegn, som er nedskrevet af en middelalderlig svindler, som ville imponere og tjene penge ved hjælp af sin ”magiske læge bog”. At den antages bare at være en læge bog, uanset om det er bluff eller ej, baseres på, at næsten halvdelen af bogen indeholder tekst ved siden af illustrationer af både planter og urter samt noget, der ligner opskrifter på medicin. Derudover ser det ud som om, at andre afsnit dækker emner som biologi, astronomi, kosmos, og der findes endda illustrationer, som viser detaljer om hvordan en gruppe mennesker har forsvaret sig selv fra toppen af en mur – interessant nok detaljer fra forsvaret, som i 1400-tallet udelukkende fandtes i det nordlige Italien.

Det der nok primært har tiltrukket professionelle kryptografer fra både første og anden verdenskrig samt professorer og lægmænd, er teksten, som løber fra venstre til højre samt oppefra og ned. En del afsnit består af ukendte ord skrevet med latinske bokstaver, men de fleste bokstaver i bogen er helt ukendte. Indimellem ses det samme ord gentaget tre gange i én sætning, og der mangler helt ord med blot en eller to bokstaver. Det, som gør det ekstra svært for den, som ønsker at tyde teksten, og støtter teorien om, at det hele er rent bluff, er, at der synes at mangle struktur i teksten, som vi kender det. På trods af dette, har visse forskere hævdet, at de har fundet ligheder med en del asiatiske sprog.

Den første indehaver af bogen er således ukendt, men på et tidspunkt er den blevet købt af den romerske kejser, og derfra er den kommet den lange vej til Yale. Og nu har den også fundet vejen til Siloe (www.siloe.es), et lille spansk forlag i Burgos, som også har et bogmuseum, specialiseret i faksimiler af gamle skrifter. Forlaget har nemlig fået eneret til at lave 898 faksimile af denne – en af verdens mest mystiske bøger. Juan José García, forlagets chef, har sagt: ”… den har en så kraftig aura af mystik, at når du ser den for første gang, så fyldes du med en følelse, der er svær at beskrive.”

Af Sara Laine Foto: Siloé forlag