Da vi for nylig besøgte Sevilla, havde jeg den store oplevelse, at se La Cartuja-klostret, hvor Christoffer Columbus boede i flere år. Her planlagde han mange af sine rejser.
Da vi gik væk fra klostret og ud på broen over floden Guadalquivir for at komme tilbage til centrum, talte vi om, at det sikkert har været afgørende for Columbus, at kunne arbejde på dette fornemme og skønne sted, godt beskyttet af klostermuren og placeret på en halvø.
Under gåturen spurgte min spanske guide og præstekollega – han er katolik og taler engelsk – om jeg ville høre en munter historie om en ung spansk munk, der netop tog ophold i dette kloster.
Så fortalte den spanske præst følgende muntre historie.
Der var en ung mand, som ønskede at tage ophold i La Cartuja-klostret. En af reglerne i klostret var, at munkene skulle omgåes hinanden i fuldstændig tavshed. Først efter 2 år var det tilladt munkene at tale, og da kun to ord. Og igen efter 2 års tavshed, så måtte de atter tale 2 ord og så fremdeles hvert andet år. Den unge spanske munk blev efter to års ophold kaldt op til abbeden for at sige sine to ord. Hans første to ord var: ”Seng hård”. Efter endnu to år fik han sin anden chance. Hans næste to ord var: ”Mad dårlig”.
Der gik igen to år. Hans to ord var: ”Jeg kvitter”. Abbeden så på ham og sagde: ”Jeg er slet ikke overrasket. Det eneste du har gjort, siden du kom her er, at du brokker dig, og brokker dig og brokker dig.”
Det har sikkert passet Columbus fortræffeligt, at han i klostret på Cartuja-halvøen – og – i fred og ro, har kunnet planlægge nogle af sine store rejser.
Pastor Christen Væver
