Når vi støtter kroppen indefra
Foråret er på vej. Dagene bliver længere, lyset vender tilbage, og hos både unge og os lidt mere modne begynder det at krible i kroppen. Mange får lyst til at komme mere ud og bruge kroppen igen. For nogle betyder det mere sport, for andre en længere spadseretur – måske i skoven, hvor det hele begynder at spire, fuglene synger, og naturen igen viser tegn på liv.
Alligevel oplever mange, at netop marts kan være en træt tid. Efter en lang og barsk vinter har kroppen ofte været på lavblus. Energien er ikke helt på plads endnu, og både fysisk og mentalt kan man føle sig drænet. Mange savner overskud, livsglæde og den lethed, man forbinder med foråret.
Jeg gør mit bedste for at tage vare på mit helbred, og gennem årene er jeg blevet mere opmærksom på, hvor vigtigt det er at støtte kroppen – især i overgangsperioder. Kroppen har sin egen rytme, og når årstiderne skifter, ændrer behovene sig også.

Når kroppen skal vågne efter vinteren – NAD+ og energi
En af de ting, jeg tydeligt har mærket en forskel ved, er NAD+. Jeg oplever mere energi, større livsglæde og en generel følelse af velbefindende. Samtidig er NAD+ et stof, der i de senere år har fået stor opmærksomhed i forskningen, blandt andet i forhold til aldring og cellernes funktion.
NAD+ indgår i kroppens energistofskifte og spiller en central rolle i cellernes evne til at producere energi. Det angår os alle – uanset alder. Når NAD-niveauet falder, kan det mærkes som træthed, manglende udholdenhed og nedsat overskud i hverdagen.
NAD dannes i kroppen ud fra vitamin B3, som findes i to hovedformer: niacinamid og niacin (nikotinsyre). Nikotinsyre er kendt for at kunne give en forbigående rødme i huden, fordi den får blodkarrene til at slappe af og dermed øger blodgennemstrømningen kortvarigt.
Med alderen svækkes kroppens evne til at danne NAD. Det formodes, at niveauet reduceres med op mod 50 % for hvert 20. år. Har man lave NAD-niveauer, kan det føre til øget træthed og kan også forbindes med blandt andet forhøjet kolesterol og insulinresistens. For mig giver det god mening at støtte kroppen, når dens egen produktion ikke længere er den samme.
Dosering og samspil med andre næringsstoffer
NAD findes i en god kvalitet fra Pharma Nord og frigives langsomt i kroppen. Normalt tages 2–3 tabletter dagligt, og det er en fordel at fordele dem over dagen. Jeg synes, det er en god idé at starte med 1 tablet dagligt og derefter stige langsomt. På den måde kan man bedst mærke, hvilken dosis der passer til ens egen krop.
NAD bør tages sammen med en multivitamin af god kvalitet, da vitaminer og mineraler arbejder sammen – ligesom et velafstemt orkester. Personligt supplerer jeg min multivitamin dagligt med Q10 (100 mg) sammen med selen. Det har vist sig, at niveauerne af disse stoffer ofte falder med alderen, og for mig giver det god mening at støtte kroppen dér, hvor behovet opstår.

Cellernes kraftværker og biologisk energi
Energi handler ikke kun om søvn og kost. Energi skabes dybt inde i vores celler – i mitokondrierne, som ofte kaldes cellernes kraftværker. Det er her, næringsstoffer omdannes til den energi, kroppen bruger til bevægelse, tankevirksomhed og reparation.
Mitokondriernes funktion hænger tæt sammen med NAD+. Når mitokondrierne fungerer optimalt, oplever vi ofte større vitalitet, klarhed og bedre restitution. Når de er belastede, kan det vise sig som træthed, nedsat modstandskraft og langsommere heling.
Efter vinteren, hvor mange har bevæget sig mindre, fået mindre dagslys og måske været mere stressede, kan mitokondrierne have brug for ekstra støtte. Foråret er derfor ikke kun en tid til aktivitet, men også en tid til genopbygning indefra.
Aldring, telomerer og livsglæde
Der forskes fortsat intensivt i NAD+ på mange spændende områder. Blandt andet undersøges stoffets betydning for vores telomerer og DNA. Telomerer er en slags beskyttelseshætter for enden af DNA-strengene – lidt som spidsen på et snørebånd. De beskytter vores arvemateriale og hjælper med at forhindre genetisk nedbrydning.
Telomerernes længde forbindes med bedre sundhed og længere levetid. Ved hver celledeling bliver de kortere, og de fungerer derfor som et biologisk ur for aldring. Korte telomerer kan føre til tidligere celledød.

Kredsløbet – når foråret kalder på bevægelse
Foråret vækker lysten til at bevæge sig mere. Men mange oplever, at kroppen ikke helt følger med. Tunge ben, smerter ved gang, kolde fødder eller en følelse af træthed i benene kan være tegn på, at kredsløbet er belastet efter vinterens mere stillesiddende måneder.
Her har Padma Plus gennem mange år været et velkendt urtepræparat med rødder i den tibetanske lægetradition. Produktet blev udviklet i Schweiz og har været anvendt siden 1969.
Padma Plus består af en kompleks sammensætning af 22 ingredienser, herunder planter, urter, mineraler og vitamin C. Blandt ingredienserne findes blandt andet naturlig kamfer, islandsk mos, amla, kardemomme, myrobalan, hvidtjørn, lakridsrod, ingefær, baldrian, morgenfrue og allehånde.
I mere end 50 år har Padma Plus været anvendt ved kredsløbsrelaterede gener, herunder smerter i benene ved gang og nedsat blodforsyning – også kendt som “vindueskiggersygdom”. Mange oplever, at bevægelse igen bliver lettere, når blodomløbet understøttes
Padma Plus og inflammation – også i mundhulen
Der forskes løbende i Padma Plus, og nogle studier har set på produktets virkning i andre sammenhænge end kredsløbet. Blandt andet har der været fokus på mundhulen, hvor inflammation ofte spiller en central rolle.
I et studie omtalt i Sund-Forskning (marts 2024) deltog 49 patienter, som ved undersøgelse hos tandlægen stod over for en mulig rodbehandling på grund af infektion og inflammation. Deltagerne tog 2 × 2 kapsler Padma Plus dagligt.
Efter én måned var 27 af de 49 patienter blevet smertefri. Over en længere periode blev i alt 40 af de 49 smertefri, og efter fem år var det kun 9 personer, der endte med at få foretaget rodbehandling.
Det er naturligvis vigtigt fortsat at gå regelmæssigt til tandlæge og få passet sine tænder. Studiet peger dog på, at Padma Plus kan have en understøttende rolle, når inflammation er en del af problematikken – også i mundhulen.
Mange forskere har peget på, at Padma Plus ser ud til at kunne virke bredt, netop fordi inflammation ofte er en fællesnævner i mange forskellige helbredsudfordringer. Inflammation – også kaldet betændelse – er kendetegnet ved irritation, rødme og hævelse i vævet. Når inflammation opstår, aktiveres blandt andet cytokiner, som styrer immunforsvarets reaktion. Her menes Padma Plus at kunne have en balancerende virkning.

Hjernen skal også med – Lion’s Mane og Ginkgo biloba
Når kroppen vågner efter vinteren, følger hovedet ikke altid automatisk med. Mange oplever mental træthed, koncentrationsbesvær eller det, der ofte kaldes “hjernetåge”.
Kombinationen af Lion’s Mane og Ginkgo biloba kan være interessant i denne sammenhæng. Ginkgo biloba øger blodcirkulationen og ilttilførslen til hjernen, mens Lion’s Mane understøtter dannelsen og reparationen af nerveceller.
Samarbejdet mellem de to er særligt interessant: Ginkgo sørger for et godt flow, så næringsstoffer når frem, mens Lion’s Mane arbejder mere langsigtet med vedligeholdelse og fornyelse af nervebaner. Kombinationen kan bidrage til bedre fokus, mental klarhed og et mere stabilt humør. Begge midler hjælper også kroppen med at håndtere stress.
Lion’s Mane fremmer desuden immunsystemets funktion ved at aktivere makrofager og andre immunceller, hvilket spiller en rolle i kroppens naturlige forsvarsmekanismer. På den måde støtter Lion’s Mane ikke kun hjernen, men også kroppens generelle modstandskraft.
Epigenetik – vi er ikke ofre for vores gener
Epigenetik er et begreb, jeg gennem årene er stødt på mange gange, uden helt at kende betydningen. Ordet stammer fra græsk og dækker over et molekylærbiologisk forskningsområde, der har ændret vores forståelse af sundhed og aldring.
Epigenetik handler om de påvirkninger, der foregår omkring selve den genetiske kode. Miljø og livsstil som kost, stress, bevægelse og rygning kan påvirke genernes aktivitet ved at tænde eller slukke dem, uden at DNA-koden ændres.
Kort fortalt viser epigenetik, at vi ikke er skæbnebestemt af vores gener. Små valg, gentaget over tid, kan få stor betydning for vores sundhed og livskvalitet. Foråret er en oplagt tid til at tage disse valg mere bevidst.
Foråret som en ny begyndelse
Foråret er ikke kun en årstid. Det er en invitation til at lytte til kroppen og støtte den, hvor den har brug for det. Det handler ikke om hurtige løsninger, men om helhed, tålmodighed og respekt for kroppens egne processer.
Når vi støtter energistofskiftet, kredsløbet, hjernen og cellernes funktion, arbejder vi med kroppen – ikke imod den. Og måske er det netop her, livsglæden vokser: i følelsen af balance, bevægelse og indre ro.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001