Det er altid hyggeligt at kigge forbi Birdie Vinos, og specielt denne dag, hvor jeg skulle smage de gode vine fra Familien Tofterups Bodegas, Trenza. De to brødre Jonas og storebror David Tofterup, har begge årtiers viden om vin, og har siden 2006 haft deres familiebodega, som de nu har valgt at satse 100% på, og det viser sig at være et godt sats, da de allerede er inde på flere europæiske markeder, herunder, Holland, Belgien, Danmark, og selvfølgelig Spanien.
Bodegaen er beliggende i Yecla, en region der er kendt for den Spanske Monastrell drue (Monastrell kaldes Mourvedre i Frankrig), men det kan I læse mere om senere i artiklen.
I dag er det Jonas der serverer vinene fra Bodegas Trenza. Jonas er uddannet Master of Wine og han er den eneste dansker, der nogensinde har bestået denne svære eksamen og opnået denne prestigefyldte titel (der anses for at være verdens sværeste vineksamen). Cirka 400 aspiranter ansøger om studiet årligt men kun cirka 10 elever består, og det er altså på verdensplan. Jonas bestod i 2019 og var nummer 428 der har bestået siden 1953.
Uddannelsen tager minimum 3 år, men gennemsnitstiden er 7 år fra påbegyndelse, med indledende kurser og prøver. Eksaminerne foregår én gang om året, normalt i London, San Francisco og Adelaide i Australien. Men i 2021, grundet Coronarestriktioner, bliver eksaminerne for første gang holdt på spansk jord, nemlig i Málaga, hvor Jonas koordinerer hele forløbet.
Brødrene David og Jonas Tofterup, har siden de var hhv. 15 og 5 år, boet i Spanien. De havde stor interesse for vin i en tidlig alder, og har dedikeret hele deres ungdom og voksenliv til vin. I en alder af hhv. 45 og 35 år er de nu blandt de højst-uddannede og bedst præmierede vinmænd på verdensplan. David, som er vin-mageren, har modtaget mere end 280 medaljer for sine vine og Jonas er den eneste dansker, der har bestået den avancerede vinuddannelse Master of Wine. Brødrene har individuelt udviklet og produceret vine rundt om i verden og har siden 2006 produceret vin i deres familiedrevne virksomhed, Trenza, der er bygget på passion, integritet, respekt, kreativitet, ekspertise, professionalisme, nysgerrighed og en meget stor kærlighed til vin.
Som teenager tog Jonas til Danmark i nogle år for at studere, men så ofte han havde mulighed for det besøgte han Spanien. Især om efteråret hvor han tog tilbage til Bodega Trenza, for at hjælpe til med høsten, føle naturen og jorden under neglene og være i harmoni med de druer og den jord der er med til at skabe de produkter som han og storebror David lever og ånder for.
Jonas er en travl mand. Foruden at være salgschef og have stor fokus på familiebodegaen, har han sin vinskole i Málaga, hvor blandt andet Nathalie Lorentzen, butikschef og sommelier i Birdie Vinos butik i Puerto Banús har været elev. Han er gæste-forlæser for ønologi-studerende på universitetet i Montpellier, vinmager hos Frederiksdal Kirsebærvin på Lolland og dommer i vinkonkurrencerne Bacchus, Decanter i London, Berlin Wine Trophy og Five Star Wines i Italien og meget mere.
Jonas rejser meget som slagschef og repræsentant for Bodega Trenza, men også for at holde seminarer/foredrag rundt omkring i verden. På den kreative side har han også designet et vinglas med glaspusteren fra det nye Holmegaard Værk. Glasset bliver lanceret i september 2021. Vil du vide mere om Jonas Tofterup, så kig ind på:
www.bodegastrenza.com
www.mastersofwine.org/jonas-tofterup-mw
www.iberianwineacademy.com
Jeg blev fristet til at spørge Jonas om hvordan han holder sig i form og har så meget energi. Men jeg undlod at dumme mig, for svaret var jo indlysende….et glas vin om dagen fra Bodegas Trenza. Det var min konklusion, efter at endnu et glas koldt hvidvin blev skænket.
Af Jeanett Lorentzen, Birdie Viños
Jonas og David laver anderledes og spændende vine, og det var det som vagte vores interesse!! Monastrell druen bruges ofte til at lave massevin med højt udbytte, men her i disse vine fra gamle vinstokke og med lavt udbytte giver den mørke, magtfulde vine med gode tanniner og aromaer af krydderier og læder.
Vi har valgt 2 linier af vine lavet af Jonas og David til vores butikker. Den lette, friske og ungdommelige ”Orphica ” som består af en hvid og 2 røde vine. Og så naturligvis den mere seriøse linie som bærer vinhusets navn ”Trenza ”, 3 røde vine – alle lavet hovedsagelig på Monastrell druen.
Spændende coupage af 47% Macabeo, 23,5% Verdejo, 23,5% Sauvignon Blanc, 6% Moscatel druer som bliver høstet i de tidlige morgentimer, mens temperaturen er lav og druerne kølige for at bevare de aromatiske egenskaber. Vinen dufter af forfriskende citrus- og druefrugter fra Sauvignon Blanc og Verdejo, kombineret med lidt moden fersken og melon fra Viura og let duft af orangeskal fra Moscatel-druen. Smagen er blød, afrundet og let at drikke med en forfriskende eftersmag.
Ukompliceret, ungdommelig aromatisk og den perfekte vin til et glas på terrassen en varm sommer dag, som aperitif , til pikante retter eller lette snacks som skinke, saltede mandler, oliven, samt asparges, grillet blæksprutte og hvidløgsristede kongerejer. Introduktions pris; Kun 4,95 €
Er anderledes end andre røde spanske vine jeg nogensinde har smagt. Det specielle ved vinen er måden den er lavet på. 100% Monastrell fra vinstokke der er mere en 30 år gamle efterlades til at modnes på vinstokkene tre uger længere end de øvrige druer, og Monastrell-klaserne begynder at rosinere på vinstokkene som øger den naturlige sødme, afrunder tanninerne, samt øger koncentrationen af frugten.
Resultatet er en koncentreret og spændende Monatrell, der fylder din mund med fløjlsagtig blødhed og mørk, saftig frugt. Smag af modne blommer, kirsebær, friske knuste urter og et strejf af søde krydderier. Ganen er blød med saftige modne tanniner med en naturlig sødme, der er afbalanceret med en frisk syre og en saftig afslutning.
Passer perfekt til svinekoteletter, svinekam eller pasta retter, men kan også drikkes uden mad. Nyd den mens vinen er ung. Introduktions pris; Kun 4,95 €
Er lavet af 85% Monastrell & 15% Garnacha Tintorera druer fra over 40 år gamle vinmarker, nøje udvalgte til produktionen af netop denne vin. Selve produktionen foregår som i deres Late harvest vin, beskrevet ovenfor, og den væsentlige forskel er en højere koncentration af frugt og 6 måneders lagring på nyere franske og amerikanske egetræsfade som giver mere smag fra sig. Iluminada viser en hel ny dimension af Monastrell-druen med sin dybe rubinrøde farve med attraktive ungdommelige noter af modne blommer, mørke kirsebær, ristet eg, cigarkasse og søde bagekrydderier. Fyldig, afrundet og blød med saftige modne tanniner, frisk syre, en naturlig sødme, og masser af moden frugt, specielt blommer.
Vinen kan sagtens drikkes uden mad, men kombinerer også godt til svinekoteletter, svinekam, kraftige pasta retter og oksebøffer. Vores introduktions tilbud er 6,85 €
100% Monastrell fra gamle buskvinstokke som nærmer sig de 50 år, stående på sydvendte marker i 850 meters højde over havets overflade. Vinen er lagret 6 måneder på franske egetræsfade, og med en produktion på kun 80.000 flasker. Og der er ikke tale om late harvest her.
Jonas fortæller –”La Nymphina er en hyldest til vores inspiration, vores kreative muse, vores nymfe, der plantede frøet af passion for vin inde i os for mange år siden. Hun har taget os med på en rejse, der har bragt os til Yecla. Hun har inspireret os til at lave en ungdommelig Monastrell fra ”dry farmed” vinstokke. La Nymphina er et perfekt udspring fra Bodegas Trenza, fordi vinen fletter ungdommelige frugtaromaer med lag af smage, hvilket resulterer i en dejlig Monastrell, som alle kan sætte pris på. ”
La Nymphina har enmørk rubinrød farve. Dejlige ungdommelige aromaer af sorte kirsebær, brombær og sorte blommer i perfekt balance med noter af timian, lakrids, ristet eg, chokolade og cappuccino. Vinen har en blød, silkeagtig smag, der er fuld af modne bær, en forfriskende syre og en saftig frugtig afslutning.
Egnet til svinekoteletter, roastbeef, robuste pastaretter, tørrede skinke og lagerede oste. Vores introduktions tilbud er 6,25 €
Vinen som bærer vinhusets navn, er lavet af en coupage af 82% Monastrell, 10% Cabernet Sauvignon, 8% Garnacha Tintorera druer fra udvalgte vinmarker op til 52 år gamle. Druerne bliver manuelt høstet i små 15 kg kasser og druesorterne blev vinificeret hver for sig. Vinen har lagret 24 måneder på nye franske egetræsfade og den totale produktion er på kun 6.110 flasker.
Trenza Family Collection er en drøm, der er blevet til virkelighed. En forbløffende vin fra gamle ”dry farmed” Monastrell vinstokke. Noget helt specielt, der fletter de to brødres individuelle stilarter og erfaringer sammen. En smuk vin med stor personlighed og kompleksitet vin, der virkelig afspejler frugten, terroiren og D.O. Yeclas store potentiale.
Uigennemsigtig rubinrød farve med tykke gardiner. Dybe og mørke aromaer af sorte kirsebær og modne blommer kombineret med en rig blanding af asiatiske krydderier, ristet eg og cigarkasse. Vinen fylder din mund med dejlige modne tanniner og koncentreret smag af sorte frugter, chokolade, ristet eg og cappuccino. Afslutningen er lang og vedvarende. En vin, der gør sig godt med spareribs, and, lam med en rosmarin og timian, ossobuco, oksebøffer og vildt. Vinen har stort lagrings potentiale så hvis du vælger at drikke den nu, så åben den i god tid eller dekanter hvis du har mulighed for det. En af de kun 6.110 flasker kan blive din for kun 25,00 €
Er vinhusets Signaturvin. Rizado Special Selection har en intensitet og kompleksitet, der overrasker. Dette er den ypperste vin jeg har smagt skabt på Monastrell-druen; en vin med masser af lag, intens farve, en yderst kompleksitet af aromaer, ekstrem harmoni og balance mellem modne frugter, mørke krydderier og røget eg; teksturer, der forfører og fylder hele din mund med saft og kraft, dejlige modne tanniner og koncentreret smag af sorte frugter, chokolade, ristet eg og cappuccino. Afslutningen er utrolig lang og vedvarende.
Druerne, altså 100% Monastrell kommer fra en enkelt vinmark, plantet i 1967. Høstet manuelt, naturligvis! Og lagret i 24 måneder på nye franske egetræsfade. Og men kun 2.574 flasker kan man vist godt være bekendt at kalde det en Limited Edition.
Den perfekte vin til oksebøffer, mørbradgryde, lam med rosmarin og timian, samt vildt.
Vinen kan udvikle sig positivt helt frem til 2035 hvis du altså kan vente så længe!! Hvis du vil nyde den nu bør du dekantere den mindst en halv time før servering. En af de få flasker kan købes for kun 39,95 €
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001