Valget i Málaga by blev en gyser uden sidestykke. Efter en langtrukken finoptælling af stemmerne, trak byens grand old man det længste strå. Francisco de la Torre har været borgmester i næsten 20 år og er nu, i en alder af 76 år, klar til fire nye. Med støtte fra Ciudadanos besejrer han knebent rivalen fra PSOE med 16 mandater mod 15.
I flere kommuner måtte stemmerne fintælles, før valgresultatet lå klart. Som ventet blev kommunalvalget en gyser, hvor få stemmer afgjorde de sidste mandater, som bliver tungen på vægtskålen i flere byer.
Socialistpartiet PSOE har for tiden medvind i spansk politik, og de blide vinde spredte sig også over de fleste af partiets lokalafdelinger til det netop overståede kommunalvalg.
I næsten alle Costa del Sol-kommuner går partiet således frem. Men i næsten alle tilfælde er der tale om så få stemmer og mandater, at det i den store helhed næppe får den store betydning. PSOEs fremgang sker nemlig i de fleste kommuner på bekostning af deres trofaste støttepartier. Faktisk er det kun i Benalmádena, socialistpartiet kan juble over en decideret valgsejr.
Anderledes tegner billedet sig for ærkerivalen, Partido Popular.
PP gør rent bord
Det var ellers med bekymrede miner, Partido Popular i flere Costa del Sol-kommuner gik til valg. Ved parlamentsvalget sidst i april tabte partiet halvdelen af sine mandater, og frygten for en stemmeflugt til partiet Ciudadanos, som i år stillede op i samtlige kommuner, og det nye parti i spansk politik, VOX, var reel. Men frygten blev gjort til skamme. Og i sådan en grad, at overraskelsen stod malet i ansigtet på flere af provinsens PP-borgmestre. I Marbella genvinder partiet sit absolutte flertal, i Fuengirola udvider PP sit absolutte flertal og i Estepona fejer partiet al politisk modstand af banen ved at sætte sig på 21 af 25 mandater i byrådet. De gode resultater nåede også til Nerja, hvor Partido Popular blot er et enkelt mandat fra at genvinde den politiske magt, og det mandat finder de let hos enten Ciudadanes eller VOX.
Det samme gør sig gældende i Málaga, mens partiet i både Mijas, Torremolinos, Rincón de la Victoria og Vélez-Málaga / Torre del Mar er størst og dermed står med gode kort på hånden, når de politiske forhandlinger indledes. Det kræver naturligvis, partiet spiller sine kort ordentligt og ikke brænder sit lys i begge ender, som vi så det i flere kommuner for fire år siden. Blandt andet i Torremolinos, hvor et noget særpræget firkløver væltede Partido Popular, og deres mangeårige borgmester, af pinden. Det samme kan let ske igen. Det nok så omtalte firkløver har nemlig lige akkurat mandater nok til at samle flertal.
De store tabere
Meget atypisk for tiden går både PSOE og Partido Popular frem i Málaga-provinsen. Det gør de naturligvis på bekostning af de nye partier, som på landsbasis ellers sluger stemmer som aldrig før. Podemos’ meget frie og alternative organisering af sine lokalafdelinger giver nu bagslag. I modsætning til andre har partiet ikke lokalafdelinger. I stedet støtter man et lokalparti. Nogle steder hedder partiet ”Adelante” eller ”Sí se puede” krydret med et bynavn. Og nogle helt tredje steder stiller man op som Izquierda Unida (IU), som er samarbejdspartiet på landsplan. De mange partinavne og profiler, gør det tilsyneladende vanskeligt for selv de trofaste Podemos-vælgere at sætte deres kryds rette sted. I ikke én eneste kommune sikrer partiet sig mere end tre mandater, og man skal lede længe for at finde et byråd, hvor partiet måske kan få en smule indflydelse. Det samme gælder VOX, som kun er kommet ind med et enkelt mandat hist og pist. VOX’ resultater ved regionalvalget sidste år og parlamentsvalget i april fik ellers flere lokalpolitikere til at ligge søvnløse. Godt sover de dog fortsat næppe i Ciudadanos. På trods af at være godt organiseret i samtlige kommuner og nu landets tredjestørste parti, kan Ciudadanos, med undtagelse af Mijas, ingen steder trække mere end sølle to mandater. Disse mandater kan vise sig at blive tungen på vægtskålen flere steder, men partiet havde unægtelig håbet at få en anden rolle.
Her kan alting ske:
Mijas
Partido Popular er størst – igen. Men de har kun én mulig samarbejdspartner; Ciudadanos. Ciudadanos samarbejder gerne, men mod at de får borgmesterposten. Hér ligger roden til de politiske problemer Mijas. I sidste valgperiode indgik Ciudadanos først en aftale med PP og efterfølgende med PSOE. Den vej rundt har Maldonado været borgmester de sidste fire år. Det står helt uvist, hvad der nu vil ske på rådhuset.
Torremolinos
PP kan med deres nye borgmesterkandidat, Del Cid, efter fire år i skyggen komme tilbage til magten. De kan regne med støtte fra VOX, men det er tvivlsomt, om Ciudadanos er med på den. Vælger Ciudadanos at fortsætte med sin opbakning til PSOE, kan den nuværende borgmester, José Ortiz, samle de fornødne 13 mandater. PSOE er gået frem på markant byfornyelse og mere liv i gaderne.
Vélez-Málaga / Torre del Mar
Vélez-Málaga har været præget af politisk kaos de sidste fire år. Den store vifte af partier er nu blevet reduceret til fire. Det bør gøre puslespillet lettere at samle. Men alt kan ske, afhængig af hvilken side lokalpartiet GIP vælger.
Rincón de la Victoria
Den lille kystkommune øst for Málaga er uden sidestykke kommunen med flest partier i byrådet. Francisco Salado fra PP står med 7 mandater med de bedste kort på hånden, men tiden har vist, at det ikke er let at gøre to-tre mindre støttepartier tilfredse.
Almuñécar
Det politiske billede i Almuñécar er stærkt atypisk. Lokalpartiet Convergencia Andaluza, med Benavidas i spidsen, er størst og har, med udtagelse af valgene i 1991 og 2015, altid været størst i kystbyen, som ligger lige på grænsen til Granada-provinsen. PP har siddet på borgmesterposten de sidste to valgperioder, takket være et samarbejde med netop dette parti, men samarbejdet er gået helt i stykker. Derfor er den politiske situation i Almuñécar helt uklar.
Af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com
