Museo de artes populares – Málagas museum for folkekunst

Museo de artes populares - Málagas museum for folkekunst

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Der er noget helt specielt ved at træde ind i et museum med gamle ting. Duften og fornemmelsen af flere århundreders historie bringer dig helt ’ned på jorden’. Sådan er det også at besøge Málagas museum for folkekunst, der ligger midt i Málagas travle centrum, men som alligevel indgyder en enorm ro.
Selve bygningen er et besøg værd i sig selv. Mesón de la Victoria, som bygningen hedder, er fra 1632 men blev opkøbt af kommunen i 1974 og restaureret gennemgående, så den kunne åbnes som museum i 1976. Bygningens rum og dog beholdt i original stil og med samme rumfordeling. Det er den typisk andalusiske stil med en patio i midten og svalegang på første etage hele vejen rundt. Det er især let at få indtryk af en svunden tid i patioen, hvor der er henslængt plantekrukker og blomster, og hvor støjen fra Málagas bymidte slet ikke når ind.
En Singer symaskine vigter sig på en plads lige inden for museets indgang. Det klør i fingrene for at dreje på det smukke håndtag, der får nålen til at bevæge sig op og ned i træbordet, som hviler på det karakteristiske støbejernsskelet. Og det er virkeligt fristende, for nålen er trådet og selvom denne symaskine nok er tæt på hundrede år gammel, er den ganske givet stadig i stand til at sy lige så vel, som da den første gang blev taget i brug. Ved siden af Singeren står en imponerende kaffemølle, der har behøvet to hænder for at kværne bønderne. Hvilken revolution for det hjem, den er blevet indkøbt til en gang.
Bevæger man sig ned igennem patioen til museets bageste lokale, ser man på den vigtigste plads i rummet noget, der mest af alt ligner en forvokset saftpresser, men som nok er museets stolthed: En brandbil i jern, træ og kobber. Den har været hestedrevet og hjulene er også dem, man ville se på en almindelig hestevogn. Der er hele to slangeudtag og skiltet ved siden af brandbilen fortæller, at dette parisiske design vandt guldpræmien ved Verdensudstillingen i Paris i 1978. Den har tydeligvis været forløberen til moderne brandbiler.
Museet har til hensigt at bevare og restaurere Málagas etnografiske kulturarv fra det 19. århundrede og er derfor fyldt med de ting og sager, som har været anvendt i de malagensiske hjem. Der er derfor redskaber og indhold fra både byfolk og landboere. Ligesom at der er udstillet, hvordan fiskeren og bageren levede og arbejdede, er der også en hel afdeling med artefakter fra det finere borgerskab.
De 19 sale er fordelt på to etager og museet udmærker sig ved at have alle skilte og forklaringer på spansk og engelsk. Man kan godtbruge time der og entre koster kun 4 € for voksne og 2 € for børn. Der er gratis adgang tirsdage fra 13 – 17.
Åbningstider:
Fra mandag til fredag 10.00 til 17.00.
Lørdage 10.00 til 15.00.
Adresse:
Plaza Enrique García-Herrera, 1.
Af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa